Håndbold

Vil lave regler for hovedskader: - Spillerne skal ikke bestemme, om de skal på banen

Endnu en gang er håndbolden ramt af en hovedskade. Derfor er flere aktører i gang med at se på, hvad der kan gøres for at mindske problemet

De danske håndboldligaer er flere gange blevet ramt af alvorlige hovedskader. Det har betydet et farvel til håndbolden for flere topmålvogtere.

Det seneste eksempel så vi i onsdagens semifinale mellem Skjern og GOG. Her blev GOGs norske målmand Ole Erevik ramt af en bold i hovedet, og det betød, at Erevik ikke kunne spille kampen til ende.

GOG valgte efter forskellige undersøgelser at bringe Erevik tilbage i spil. Men de måtte senere erkende, at han ikke var klar til at gå på banen igen, selvom spilleren selv havde meldt sig klar.

- Vi synes ikke, at det nogensinde bør være op til spillere selv at bestemme, om de skal ind på banen igen. Man skal simpelthen være sikker på, at der ikke er snak om en alvorlig hovedskade, siger formand for Håndbold Spillerforeningen, Michael Sahl, til TV 2 SPORT.

Hjernerystelser har været skyld i karrierestop for blandt andre målvogterne Søs Søby og Jonas Hansen. De måtte begge erkende efter at have forsøgt genoptræning, at de måtte stoppe som professionel håndboldspiller.

- Uanset hvor voksen man er som mand eller kvinde, så vil man altid ofre sig 100 procent for at vinde. Men der er ingen kampe, der er vigtig nok til, at man gambler med sit helbred. Det vurderer vi ud fra de episoder, vi har haft, hvor nogle har været nødsaget til at stoppe og stadig lider den dag i dag.

- Man kan komme ud for så alvorlige men, så du ikke kan passe dit liv, så du ikke kan lege med dine børn og ikke kan tage en uddannelse. Derfor råber vi op omkring, at man ikke kan være forsigtig nok, siger Michael Sahl.

Forslag under opsejling

Ifølge Michael Sahl er der nødt til at ske forandringer i håndbolddivisionerne, så man kan mindske antallet af de alvorlige hovedskader. Lige nu arbejdes der på en protokol, hvor der minimum en gang om året kommer nogle ud til spillerne og fortæller om, hvilke konsekvenser der kan være forbundet med hovedskader.

Derudover vil man forsøge sig med et projekt sammen med målmændene, hvor man først skal igennem en test, når man er uden for konkurrence og helt frisk. Hvis målvogterne så efterfølgende pådrager sig en hovedskade, laver man den samme test, og her kan man så se, om de er tilbage på samme niveau igen.

Forslaget her går så på, at målvogterne ikke kommer i kamp igen, før de igen er tilbage på samme score, som da de var ude for konkurrence.

- Selvfølgelig kan der være spillere, som snyder testen. Men vi kan i hvert fald gøre tingene bedre, end tilfældet er nu.

Denne test ville ikke kunne have reddet eksempelvis Ole Erevik. Men den ville så kunne bruges her efterfølgende til at se, om Ole Erevik var helt kampklar igen.

- Trænerne er selvfølgelig ansat for at vinde kampe, og det kan i nogle tilfælde betyde, at der også er lidt pres på fysioterapeuten i forhold til at få spillere klar. Det ville man også komme udenom med denne test, siger Michael Sahl.

Inspireret af USA

Testen bruges eksempelvis i NHL og NFL, og her har der været tilfælde, hvor spillere og klubber har forbudt sig mod testen og alligevel sendt spillere i kamp, som ikke har været kampklar.

I USA er der flere midler til rådighed, og derfor er det heller ikke den helt samme type test, hvor der flere forskellige neurologer inde omkring det, som der overvejes lige nu.

- Vi kan selvfølgelig ikke gøre det samme som i USA. Men vi kan i hvert fald give spilleren en noget større tryghed, så de ved, at de klar til at spille.

Der er også set i flere sportsgrene, at der er folk tilknyttet kampene, som uafhængigt af klubberne vurderer spillernes tilstand.

- I den helt perfekte verden ville jeg da ønske, at der til hver kamp var nogle tilknyttet, så det ikke var op til klubberne og spiller selv at vurdere, om det er sikkert at spille kampe. Det burde være en neutral person uden noget i klemme, der tager disse beslutninger.

- Det er desværre oftest spillerne selv, der er den værste til at presse sig selv. Men hvis du har en hjernerystelse, så er man heller ikke selv i stand til at tage de mest rationelle beslutninger, slutter Michael Sahl.

Indtil videre er forslaget angående protokollen stadig på tegnebrættet. Og det er både DHF, Spillerforeningen og Divisionsforeningen, der er inde over forslaget.