Nyegaard inden DM-finalerne: Forberedelse er alt

16x9
Tre trænergenier er med i dagens DM-finale. Foto: Scanpix

En legende blandt basketballsportens coaches – John Wooden – har sagt det meget klart.

Jeg både oversætter og citerer Wooden:

- Der er ingen erstatning for træning. Resultater, der er værd at vente på, kommer fra hårdt arbejde og omhyggelig planlægning. Mangel på forberedelse er din ”forberedelse” til at fejle.

Når jeg lægger vægt på legendariske Wooden, er det selvfølgelig fordi dagens finale mellem Skjern Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har forberedelse som det helt overordnede tema.

En trio af spillets absolut fornemste ledere – Ole Nørgaard, Henrik Kronborg og Peter Bredsdorff-Larsen – har brugt oceaner af tid i håndboldens digitale forberedelsesrum, og der findes ikke spilkombinationer og -strategier, der ikke er vendt, drejet og diskuteret til hudløshed med eftermiddagens aktører.

Trioen har historisk været garanter for evnen til at opnå ultimative mål. Ikke bare i nuet, men snarere over en længere årrække, og det er jo det, der adskiller opkomlingen fra den erfarne.

Fakta er til at få øje på

Michael Knudsen og hans kammerater afgjorde semifinaleopgørene mod Martin Larsen & Co. i en håndevending, mens Bjarte Myrhol og hans ligesindede måtte træde de allerstørste watt for at få bugt med Gudmekongens ungdom.

Vi ved alle, at det ikke er hele historien. Ingen har glemt, at Skjern Håndbold reelt var på vej til kampen om bronzemedaljerne, da Ole Erevik måtte forlade sit mål efter et skud i hovedet fra Bjarte Myrhol.

Senere satte selvsamme Myrhol ny scoringsrekord. Jeg mindes i hvert fald ikke en spiller, der har scoret tre mål på under ét minut!

Samtidig viste Emil Nielsen, hvilken enorm indflydelse en målmand kan have på en kamp, da han – mirakuløst – reddede fire skud fra frie GOG-spillere på lige godt et minut.

Jeg er slet ikke færdig. Forhistorien fortæller også om et Skjern-mandskab, der – reelt – var slidt ned til sokkeholderne og som en konsekvens af historisk succes på den internationale scene – kraftpræstationer mod både Telekom Veszprem HC og HCB Nantes – måtte opgive al modstand mod lokalrivalerne TTH Holstebro, ligesom slutspilspuljeopgøret mod Aalborg Håndbold endte som en B-film af værste skuffe.

Helt simpelt i et forsøg på at finde såvel fysiske som mentale ressourcer i jagten på endnu en finaleplads.

Kabalen gik op, og så kan jeg vende tilbage til mit udgangspunkt.

Forberedelse er alt.

To forskellige scenarier åbenbarer sig

Peter Bredsdorffs mandskab, der ikke har beskæftiget sig med europæiske opgaver siden slutningen af marts, sikrede sig finalepladsen hurtigst muligt.

Ole Nørgaards drenge, der har beskæftiget sig med europæiske opgaver, der langt overgik konkurrentens samtidig med, at de måtte igennem tre hårde kampe, inden finaledeltagelsen var en kendsgerning.

I dagens so-me-univers er det åbenbaret, at Søren Rasmussen & Co. lå henslængt i ”warm pots”, mens Markus Olsson & hans kammerater kæmpede med at få kropstemperaturene i balance efter endnu en holmgang med sydøstfynske ungersvende.

Yderligere fakta gør det endnu vanskeligere at spå

Sebastian Skube, Nikolaj Markussen, Nikolaj Øris – de afgørende trendsættere hos Bjerringbro-Silkeborg har – statistisk – spillet på et uhørt højt niveau. Desuden er det lykkedes for Bredsdorff-Larsen at løse den gordiske knude – hvordan udnytter jeg Michael Knudsens og Jesper Nøddesboes uomtvistelige kompetencer maksimalt – til nærmest fuldkommenhed?

Ved at give begge d´herrer stort ansvar!

Trendsætterne hos Skjern Håndbold – Markus Olsson, Jesper Konradsson, Kasper Søndergaard har – statistisk – spillet på et flot niveau. Dog ikke uhørt. Til gengæld matcher Bjarte Myrhol de silkeborgensiske stregvirtuoser til fulde.

Den uundgåelige konklusion. Lille plus til BSV. Statistikken er noget Fanden har skabt, vil mange mene, men dog en rettesnor.

Den – rettesnoren – bliver endog mere langstrakt, når jeg tager i betragtning, at spørgsmålstegnene hober sig op omkring Kasper Søndergaard, der slås med sit almene vel.

Slitage over en lang sæson vil altid være i fokus, når de sidste ressourcer bliver sat til skue.

Vær ikke i tvivl om, at Larsens offensive forsvarsformation vil gå hårdt til hjemmeholdets bagkæde.

Vær heller ikke i tvivl om, at fysikken og dens anvendelse vil være et helt afgørende tema, når Klaus Thomsen, Hundstrup m. fl. bliver givet de sidste instrukser før første dommerfløjt.

Har Henrik Kronborg ”de vises sten”, der tvinger PBL til at tænke nyt?

Vil 7 mod 6-spillet være Kronborgs strategi til nedbrydelse af modstanderforsvaret?

Evner Skjernspillerne at være så kontrastærke, at de undgår de krævende fysiske dueller over 60 minutter?

Har Ole Nørgaard læst vidundertrioen – Markussen-Skube-Øris – så fornemt, at den ikke kan holde de vilde udnyttelsesprocenter, den har formået indtil nu?

Spørgsmålene står nærmest i kø, og så kan det hele ende i det simpleste af det simple.

At Emil Nielsen – successivt Tibor Ivanisevic – beslutter sig for at lukke de 2 x 3 m ned, når der er allermest brug for det.

Eller at Søren Rasmussen – successivt – Sebastian Frandsen – gør det samme.

Fysikken er så afgjort på udeholdets side, når alt tages i betragtning.

Kampe – og forberedelse – drejer sig ikke blot om fysik. Hovedet – de mentale ressourcer – står stadig øverst, når alt skal afgøres.

Hvis treenigheden fra mål til streg - Nielsen, Myrhol, Konradsson og deres medsammensvorne - besidder de ekstra mentale plusser, der udnytter hjemmebanen, får de 9 dage til også at få fysikken på plads, inden finaleserien går ind i sin anden omgang.

Jeg tænker, at det er lykkedes Nørgaard og Kronborg at få løst opgaven med at få Skjernspillernes mentale ressourcer til at udligne de fysiske mangler i en sådan grad, at de holder deres hjemmebane.

Især fordi det er min fornemmelse, at der er opstået en samhørighed og et fællesskab spillere og tilskuere imellem gennem sæsonens store nationale såvel som internationale oplevelser. 

Forberedelse er alt.