Håndbold

Dansk håndbold tager videodomme i brug

Dommerne i de danske håndboldligaer vil fremover have mulighed for at tage video i brug ved ni bestemte punkter, når de dømmer en TV-produceret kamp.

Herover kan du se et eksempel fra VM 2017, hvor Mads Hansen og Martin Gjeding brugte video til at træffe en afgørelse

Ved sommerens overståede fodbold-VM i Rusland blev det nærmest en selvfølge, at spillerne tegnede en TV-skærm med fingrene, når der var tvivlsomme situationer.

Nu kan samme billede tegne sig i Danmark, hvor Dansk Håndbold Forbund har valgt at indføre video proof. Altså ikke helt det samme som fodboldens VAR, hvor det var en decideret videodommer, der vurderede situationerne ud fra TV-billeder i et kontroltårn.

Indførelsen af video vil derimod blive en nogenlunde kopi af det, vi tidligere har set ved EM- og VM-slutrunder i håndbold, hvor det er kampens dommere og en observatør, der i fællesskab træffer beslutninger ved hjælp af video.

I første omgang skal det fungere som et forsøg i den kommende sæson hos både herrerne og damerne i de danske håndboldligaer, men KUN i de kampe, der bliver TV-transmitteret. Samtidig er det kun i ni konkrete tilfælde, hvor dommerne kan tage video i brug:

  1. Mål eller ikke mål - afgørelse om, hvorvidt bolden har krydset mållinjen helt.*
  2. Mål eller ikke mål - afgørelse om, hvorvidt tiden er udløbet, inden bolden har krydset mållinjen helt.
  3. Alvorlige eller usportslige aktioner uden for dommernes synsvinkel, og uden bolden er i nærheden.
  4. I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvilken spiller der skal straffes med en diskvalifikation.
  5. I tilfælde af konfrontationer, der involverer mere end to spillere
  6. I tilfælde af fejlagtig udskiftning eller overtallig spiller på banen, der ikke tydeligt er identificeret fra dommerbordet.
  7. I de tilfælde, hvor dommerne er i tvivl om, hvorvidt en diskvalifikation skal henføres under regel 8.5 eller regel 8.6 (rødt eller blåt kort)
  8. I tilfælde af aktioner, der kan henføres under regel 8.10c eller 8.10d, og hvor dommerne er i tvivl om afgørelsen (ved hændelser i kampens sidste 30 sekunder)
  9. I de tilfælde, hvor dommerne er i tvivl om, hvorvidt der er sket en forseelse, der skal straffes progressivt, eller der er tale om en spiller, der ved brug af skuespil forsøger at vildlede dommerne.

*(Når vurderingen af mål eller ikke mål kræver brugen af videoteknologi, vil der være en udvidet deadline indtil næste skifte af boldbesiddelse for at underkende et mål, som jf. regel 9:2 normalt kun er muligt, indtil opgiverkastet er udført)

Det handler om, at både seerne, tilskuerne og spillets aktører kender forudsætninger for, hvornår dommerne må bruge video

Mads Hansen, dansk topdommer

Danske dommere byder video velkommen

Samtidig slås det fast, at dommerne i alle tilfælde skal træffe en afgørelse med baggrund i de observationer, de gør sig øjeblikkeligt på banen. Brugen af video kan alene anvendes i tvivlstilfælde og skal ses som et ekstra hjælpemiddel til at træffe den rigtige afgørelse, når dommerne ikke ser situationen på banen.

- Det er rigtig godt, at det bliver indført. Så kommer vi nærmere sandheden. Ikke 100 procent sandheden, men vi kommer et stykke tættere på, siger Martin Gjeding, der er en del af Danmarks bedste dommerpar, og han suppleres af makkeren Mads Hansen:

- Ud fra de erfaringer, vi har fra EM- og VM-slutrunder, må vi sige, at den mest positive effekt er, at når vi har set en afgørelse igennem på video, så tager det trykket fra afgørelsen. Den fornemmelse, spillere, trænere og tilskuere står tilbage med, er, at afgørelsen er truffet ud fra det absolut bedst mulige bevis.

Kampens observatør ved dommerbordet kan kun anvende video i tilfælde af tvivl om punkt seks omfattende antal spillere på banen. Observatøren kan dog opfordre dommerne til at bruge video, hvis de mener, de har misset noget i kampen.

Lyn-analyse

Det er kompliceret. Grundlæggende er det en god ting, og jeg synes, vi skal prøve at eliminere fejl i håndbold og hjælpe dommerne. Jeg synes også, der er nogle faldgruber. Kampene kan komme til at tage længere tid, og dels er det ikke i alle haller. Så det bliver få udvalgte kampe, hvor teknologien bliver brugt, og det er problematisk. Det giver en fordel til de hold, der bliver vist ofte på TV.

Videodomme gælder kun TV-kampe

Videodommene kommer kun i brug ved TV-kampe, da det er her, de tekniske muligheder er til stede. Der vil således blive opsat en monitor tæt ved dommerbordet, og hvis dommerne ønsker at bruge den, fløjtes der time-out og tegnes en firkant med hænderne.

Herefter vil kampens dommere i samarbejde med TV 2 SPORT, der producerer kampene, finde situationen, så den kan ses fra samtlige vinkler og i langsom gengivelse. Til sidst træffer dommerne så en beslutning - eventuelt med hjælp fra kampens observatør.

- Vi har de tekniske muligheder, og så skal vi udnytte dem. Målet er, vi får en fair håndboldkamp og når frem til de korrekte kendelser. Der er ikke noget mere ærgerligt end kampe, der bliver afgjort af forkerte kendelser, siger Jørn Møller Nielsen, der er regelfortolker i Dansk Håndbold Forbund.

Samtidig tilføjer topdommeren Mads Hansen, at TV 2 SPORT som TV-udbyder også har et stort ansvar i indførelsen af videodomme:

- Det handler om, at både seerne, tilskuerne og spillets aktører kender forudsætninger for, hvornår dommerne må bruge video. Hvis de ikke kender til det, så begynderne det at sejle, fordi ingen så forstår, hvornår dommerne bruger video, og hvornår de ikke gør. Det skal være fuldstændig klart for alle, lyder det fra Mads Hansen.

De to danske dommere har flere gange haft video i brug internationalt. Herunder kan du se endnu et eksempel:

Serbien fik. rødt kort i opgøret mod Frankrig Video: TV 2 SPORT