Håndbold

Nyegaard: Endnu et tillykke til Skjern

Skjern vandt i sidste sæson DM-guld for anden gang i klubbens historie. Henning Bagger / Ritzau Scanpix

TV 2s håndboldeksperter Trine Nielsen og Bent Nyegaard varmer op til håndboldsæsonen og gennemgår samtlige hold dag for dag frem til premieren.

Klub: Skjern Håndbold

Sidste sæsons placering: 1

Bud på placering: 1

Nyegaard vurderer

Rammer DM-finalerne samme niveau som sidst, bliver det én lang gylden ni måneders glædesrus til maj, du søde milde, vender tilbage.

Ingen har glemt Myrhol og hans venners vild-vildere-vildest afslutning på sæsonen 2017-18.

Én ting var at vinde mesterskabet, men tæskene til Motor Zaporozhye – og nok mest mindeværdigt – til Telekom Veszprém HC var bare så sublime, at historien vil vise, at det bliver uhyre svært at gentage. For ikke at sige umuligt.

Selv mod franske HBC Nantes måtte jeg - midt i hjemmekampens 2. halvleg - knibe mig selv i armen for ligesom at komme tilbage til virkelighedens verden, da Søndergaard & Co. pludselig begyndte at kunne ane det uopnåelige: Deltagelse i Velux EHF Final4.

Jeg er overbevist om, at disse vanvittige kampe gav Skjern-spillerne troen på en eller anden form for uovervindelighed.

Ellers vil jeg have svært ved at forklare, hvordan Myrhol og hans kammerater kom op af det kæmpehul, Skube og hans BSV havde smidt Skjern ned i mod slutningen af DM-finalens første opgør i Skjern Bank Arena.

15-9 efter 26.36 minutter stod der bøjet i neon i BSV's favør. Perfektion var begrebet, der satte midtjydernes præstation i relief.

Jeg kan ikke afslutte dette lille, historiske tilbageblik uden at stoppe op ved en vis Tibor Ivanisevic.

Jo, det var otte straffekast på otte forsøg! Og, jo, det var på én halvleg!

Resten er historie, men den vindermentalitet - som vi er mange, der prædiker - er forudsætningen for at kunne rive sig selv, sit hold, sin klub op af suppedasen og finde vejen til de store sejre.

Den fandt Skjern Håndbold flere gange i deres historiske sæson 2017-18.

Derfor har vestjydernes pokalskab fået ekstra glans.

Apropos vindermentalitet. Thomas Mogensen er selve definitionen af en vinder. En never-give-up-attitude, der næsten kan virke skræmmende til tider, er draget ud vestpå for at jagte nye trofæer.

Jeg ser et stærkere dansk mesterhold. På trods af savnet af Markus Olsson.

Af flere grunde.  

Seks kompetente bagspillere borger for kvalitet.

Starten har ikke været imponerende. Søndergaard helt ude. Tangen ikke på sidste års finaleniveau. Mogensen har endnu ikke fundet sin rytme. Konradsson ej heller sin. Når de finder deres fælles, bliver det séværdigt. Nytilkomne Jan Grebenc har set helt skidt ud. Jeg kan tage fejl, men fra tidligere ved jeg, at sloveneren er en rigtig fin spiller, der læser spillet godt, og det er en vigtig forudsætning for at bidrage.

Stenbäcken er bare en dejlig klog spiller, der kan lidt af det hele. På højt niveau vel at mærke.

Seks kompetente betyder også mindre slitage på den ældste i slænget. 37-årige Kasper Søndergaard får nu mulighed for de pauser, der kan betyde friskhed og skarphed, når afgørelsens time står for døren.

Jeg hyler med i koret: kommer tid, kommer råd.

En forbedret kontrafase.

Myrhol behøver ingen spekulere på. Han skal nok spidse den fase til. Det ser ud til, at Anders Eggert kan accelerere. Augustinussen har fart. Stenbäcken er klog, og Mogensen samt Konradsson er som skabte til farten fremover.

Jeg glæder mig til at se kontrastatistikken senere på sæsonen.

En øget iscenesættelse af Anders Eggert.

Både i kontrafasen og i stationært spil. Al respekt for fantastiske Markus Olsson, men netop kontraspillet og evnen til at involvere sin fløj hørte ikke til svenskerens spidskompetencer. De står til gengæld højt på Mogensens kompetencesøjle.

Flere initiativer i spillet 7 mod 6.

En simpel nødvendighed, og så har Nørgaard/Kronborg spillerne til denne nyere specialitet.

Det er her, ressourcebesparelserne har størst effekt, og det vanvittige Champions League-format gør det ikke til et diskussionstema. Det overtalsspil skal forfines, så man ikke brænder fuldstændig sammen af spillets mange konfrontationer, når antallet af spillere på banen er lige.

Målmandsduoen.

Kombinationen af de helt forskellige målmandstyper – Nielsen og Gústavsson – trækker finaleprocenter til fordel for de forsvarende mestre.

Sidst, men ikke mindst.

Efter VM i Danmark burde Rene Rasmussen være fit igen.

Sidste år ved denne tid skrev jeg om det ”nye” Skjern grundet indkøbet af nogle helt nye spillertyper, der kunne forandre tingenes tilstand.

Det gjorde de så - Nielsen, Konradsson, Stenbäcken og Eggert.

Mogensen og Tangen - sidstnævnte er godt nok ikke helt ny - kan det samme. Bringe nyt og give Nørgaard og Kronborg nye muligheder udi den taktiske strategi.

Så, der er sådan set kun tilbage at sige:

Tillykke, Skjern.