Håndbold

Landstræner henter erstatning for skadet René Toft

Anders Zachariassen var en del af den danske trup ved EM i januar. Andrej Isakovic / Ritzau Scanpix

Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen er blevet tunget til at skifte ud på stregspillerpositionen.

Flensburg-Handewitt-stregspilleren Anders Zachariassen har fået besked på at pakke kufferten.

Mandag skal han nemlig sammen med det danske herrelandshold samles inden EM-kvalifikationskampene mod Ukraine og Færøerne. Her erstatter den 27-årige stregspiller en skadet René Toft Hansen.

Det bekræfter Dansk Håndbold Forening torsdag i en pressemeddelelse.

Landsholdet skal spille begge kvalifikationskampe i Danmark. Den 24. bliver det mod Ukraine i Aarhus og tre dage senere mod Færøerne i Skjern. 

Dermed ser truppen således ud:

Målvogtere

  • Niklas Landin, THW Kiel
  • Jannick Green, SC Magdeburg
  • Kevin Møller, FC Barcelona

Stregspillere

  • Henrik Toft Hansen, PSG Handball
  • Alexander Lynggaard, Saint-Raphaël
  • Anders Zachariassen, Flensburg-Handewitt (udtaget i stedet for René Toft Hansen, Vezprém, der er skadet)

Fløjspillere

  • Casper U. Mortensen, FC Barcelona
  • Magnus Landin, THW Kiel
  • Lasse Svan, Flensburg-Handewitt
  • Hans Lindberg, Füchse Berlin

Bagspillere

  • Mikkel Hansen, PSG Handball
  • Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg
  • Jacob Holm, Füchse Berlin (udtaget i stedet for Lasse Møller, GOG, der er skadet)
  • Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold
  • Rasmus Lauge, Flensburg-Handewitt
  • Mads Mensah, Rhein-Neckar Löwen
  • Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf
  • Niclas Kirkeløkke, GOG
  • Nikolaj Øris, Bjerringbro-Silkeborg