Team Esbjerg nedlægger protest efter drama mod Odense

Esbjerg-træner Jesper Jensen har nedlagt protest og kræver en omkamp mod Odense, der vandt på et mål 15 sekunder før tid.

Onsdagens hĂĄndbolddrama mellem Odense HĂĄndbold og Team Esbjerg fortsætter nu ogsĂĄ uden for banen.

Esbjerg-træner Jesper Jensen har nedlagt protest og kræver en omkamp pĂĄ grund af en situation ni minutter før tid, hvor mĂĄlvogter Sandra Toft løb ud af feltet med bolden i hĂĄnden, inden hun afleverede til en holdkammerat.

Det fik dommerne til at fløjte for fejl og give bolden til Odense.

- Det er en klokkeklar fejlkendelse, mener Jesper Jensen om situationen, der skete ved stillingen 20-20.

Du kan se situationen i videoen øverst. 

- Om Sandra så har kontrol over bolden eller ikke har kontrol over den, så er der ikke nogen forskel på kendelsen. Enten skal hun have bolden uden for feltet, eller også skal hun bolden inde i feltet, siger Jesper Jensen til TV 2 SPORT. 

I håndboldens spilleregler - helt præcist i paragraf 5.4 og 5.6 - fremgår det også, at en modstander i en sådan situation uanset hvad ikke skal have bolden. 

Paragraf 5.4 fastslår, at det er tilladt for målmanden "at forlade målfeltet med bolden og spille den videre på spillepladsen, hvis han (i dette tilfælde hun, red.) ikke har haft bolden under fuld kontrol". 

I paragraf 5.6 står der, at det ikke er tilladt for målmanden at forlade målfeltet med bolden under kontrol. Hvis det sker, og dommerne ikke "havde fløjtet for udførelsen af målkastet" - som det var tilfældet i onsdagens kamp - "skal målkastet tages om".

Team Esbjerg kræver nu at få en omkamp mod Odense.

- Det kan jo være en difference på to mål, hvis vi får bolden i stedet for, at de får bolden. De scorede på angrebet, og vi kunne have scoret. Så det er jo meget nærliggende, at det kunne være en difference på to mål. Så egentlig kan jeg ikke se andet, end at vi burde få den spillet om, mener Jesper Jensen. 

Ifølge Jesper Jensen sagde dommerbordet til ham under kampen, at hans protest var indgivet for sent, fordi spillet var blevet sat i gang igen. Men det vil Esbjerg-træneren ikke acceptere. 

- Hvis jeg får at vide, at der er en procedurefejl i det fra min side, fordi jeg nedlægger protest fem sekunder efter, at det er sket... så tror jeg sgu, låget ryger af, siger Jesper Jensen til TV 2 SPORT. 

Det er nu op til Dansk Håndbold Forbunds disciplinærudvalg at afgøre, om kampen mellem Odense og Team Esbjerg skal spilles om.

Hverken kampens dommerpar Mads Hansen og Martin Gjeding eller kampens observatør Jørn Møller, der også er regelfortolker i Dansk Håndbold Forbund (DHF), vil kommentere situationen i kampen. Det er fast politik i DHF, når der er nedlagt en protest, at dommere og observatør ikke udtaler sig for ikke at påvirke sagsbehandlingen.

Odense vandt topopgøret mod Team Esbjerg med 24-23. Video: Bo Bentsen