EM håndbold

Dansk talent sidder over i EM-åbningskamp

Kristina Jørgensen, Mathilde Hylleberg og Lærke Nolsøe under kvindelandsholdets træning i Nantes. Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

TTH Holstebros Mathilde Hylleberg kom til at se på fra tribunen, når Danmark spiller sin første EM-kamp mod Sverige fredag.

Danmarks kvindelandshold i håndbold har anfører Stine Jørgensen med fra første færd, når holdet fredag aften åbner EM i Frankrig mod Sverige.

Jørgensen har været skadet op til slutrunden og var tvivlsom til turneringens start, men hun er blandt de 16 navne, som landstræner Klavs Bruun Jørgensen har udtaget til kampen. 

TTH Holstebros Mathilde Hylleberg sidder over i den første kamp, lyder det i Dansk Håndbold Forbunds (DHF) pressemeddelelse. 

- For mig er det den helt rigtige beslutning. Jeg havde også valgt at lade slutrundedebutanten sidde over. Trine Østergaard har spillet godt og har været i situationen før, siger TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard.

- Det giver bare en option mere på de pladser, hvor kampene skal afgøres, at have Lotte Grigel. Jeg er sikker på, at Stine Jørgensen er i orden, men det er meget rart at have et ekstra valg.

Hvis Trine Østergaard går i stykker – hvad gør DK så?

- Så spiller Anne Cecilie la Cour den højre fløj, og da hun har et godt afsæt, så har hun også alle muligheder for at gøre det godt fra fløjen, selvom hun ikke er klassisk fløj.

Mathilde Hylleberg må vente med at få slutrundedebut. Er løbet kørt for hende her ved EM?

- Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror ikke, at det her er en fast ting. Jeg sagtens se Hylleberg komme ind igen, men jeg kan også sagtens se, at det kan blive sådan i de næste par kampe også.

Truppen mod Sverige:

Målvogtere

  • Sandra Toft
  • Althea Reinhardt

Stregspillere

  • Stine Bodholt
  • Kathrine Heindahl
  • Sarah Iversen

Fløjspillere

  • Trine Østergaard
  • Lærke Nolsøe
  • Fie Woller

Bagspillere

  • Kristina Jørgensen
  • Anne Mette Hansen
  • Stine Jørgensen
  • Nadia Offendal
  • Lotte GrigelMie Højlund
  • Mette Tranborg
  • Anne Cecilie la Cour

Du kan følge Danmarks kamp mod Sverige fredag kl. 21.00 på TV 2.