EM håndbold

Hollandsk profil bliver overraskende EM-klar

Holland skal alligevel ikke undvære Maura Visser ved EM.

Mod forventning er playmaker-profilen Maura Visser skrevet ind i Hollands trup til slutrunden i Frankrig.

Se alle EM-kampe direkte på TV 2 PLAY

Helle Thomsens hollandske EM-trup rummer overraskende en 33-årig playmaker- og tidligere Viborg HK-profil.

Det drejer sig om Maura Visser. Sammen med velkendte navne som Estavana Polman og Tess Wester er hun iblandt de navne, der skal repræsentere Holland ved slutrunden ifølge det hollandske håndboldforbund.

For 10 dage siden var Visser ellers endnu ikke stødt til landsholdslejren af "personlige årsager".

- Vi håber, at alle respekterer det og giver hende den ro, hun behøver, sagde landstræner Helle Thomsen dengang.

Men nu er der altså alligevel udsigt til slutrundedeltagelse for Visser - men med et enkelt forbehold. Akkurat som det danske landshold har det hollandske 17 spillere med til Frankrig, og derfor skal et navn sies fra inden lørdagens kamp mod Ungarn.

Hollands EM-trup:

  • Lois Abbingh, Rostov Don
  • Delaila Amega, TuS Metzingen
  • Debbie Bont, København Håndbold
  • Kelly Dulfer, København Håndbold
  • Rinka Duijndam, Borussia Dortmund
  • Merel Freriks, HSG Bensheim Auerbach
  • Nycke Groot, Györi Audi ETO KC
  • Laura van der Heijden, SG BBM Bietigheim
  • Dione Housheer, Nykøbing Falster Håndbold
  • Lynn Knippenborg, TTH Holstebro
  • Jessy Kramer, Toulon Saint Cyr Var Handball
  • Angela Malestein, SG BBM Bietigheim
  • Estavana Polman, Team Esbjerg
  • Charris Rozemalen, SG BBM Bietigheim
  • Martine Smeets, Molde
  • Maura Visser, SG BBM Bietigheim
  • Tess Wester, Odense Håndbold

Helle Thomsen må til gengæld undvære stregprofilen Danick Snelder, der blev holdets topscorer i EM-finalen 2016, hvor hollænderne tabte med et enkelt mål til Norge.

Du kan se Hollands første kamp ved årets slutrunde lørdag klokken 15 på TV 2 PLAY .