Håndbold

KIF-anfører bliver alligevel sæsonen ud

KIF Kolding kommer fortsat til at kunne gøre brug af Cyril Viudes resten af sæsonen, da han som ventet ikke forlader klubben op til jul.

Stregspilleren Cyril Viudes vil fortsat være at finde i KIF Kolding-trøjen i det nye år.

Den 36-årige franskmand havde ellers en aftale med en fransk klub og stod til at forlade klubben før tid, men aftalen endte aldrig med at gå igennem. Dermed fortsætter han sæsonen ud.

Det skriver KIF Kolding på sin hjemmeside.

Tidligere i denne uge fortalte KIF Koldings bestyrelsesformand, Brian Stein, ellers, at KIF-anføreren ville være fortid i klubben, når holdet havde spillet udebanekampen den 22. december mod Skanderborg. Her afvikles årets sidste ligarunde, inden turneringen går på pause.

- Vi ville gerne beholde ham, men Cyril har selv ønsket at komme hjem nu, og det vil vi ikke stå i vejen for. Han har været en loyal spiller i klubben i mange år, siger Brian Stein til TV 2 SPORT. 

Cyril Vaudes har spillet i den jyske klub i syv år og har været en del af både op- og nedturen med KIF Kolding København. I 2014 og 2015 vandt han mesterskabe med klubben, mens det i 2014 også blev til en pokaltitel.

KIF Kolding møder lørdag SønderjyskE på hjemmebane. Sidstnævnte ligger på den vigtige ottendeplads, der giver adgang til slutspillet, når grundspillet er færdigspillet. KIF Kolding ligger tre point efter på 10. pladsen.