EM håndbold

'Sindssygt og bevægende': Det sagde Frankrig om historisk triumf

For første gang nogensinde vandt Frankrig EM i kvindehåndbold, og det skabte stor begejstring hos spillerne.

Foran et propfyldt fransk publikum i AccorHotels Arena opnåede de franske spillere søndag en historisk EM-triumf.

Rusland blev besejret med 24-21, og Frankrig kunne for første gang få guldmedaljen rundt om halsen.

Derfor var det naturligt en flok glade franske spillere, som kunne fejre det med hinanden og publikum.

Manon Houette

- Jeg er så glad. Jeg er stolt af mit hold og stolt af den titel. Og det her er kun begyndelsen.

Hvad er det for et hold, I har?

- Vi er alle venner. Siden OL i Rio (i 2016, red.) har vi gjort noget med holdet, og det kan man se på, for vi er tætte, og vi arbejder hårdt.

Allison Pineau

- Åh Gud. Det gik først op for mig, da Amandine (Leynaud, red.) reddede den sidste bold, at det var slut. Det var virkelig svært til det sidste, men det var fantastisk, da det gik op for mig, at vi er europamestre for første gang. Vi har skrevet historie.

Laura Glauser

- Jeg har en masse følelser lige nu. Jeg er stolt af at være en del af holdet. Jeg kan ikke forstå det endnu. Det er fantastisk.

-  Det er sindssygt at spille i den her arena. Alt det her er bare sindssygt. Jeg har en guldmedalje og min datter med mig. Hvad mere behøver jer?

Hele hallen klapper med på den franske jubel. Video: TV 2 SPORT

Olivier Krumbholz

- Det er et fantastisk øjeblik. VI vinder en meget vanskelig kamp med et helt fantastisk publikum. Det er det mest bevægende øjeblik i min karriere. Spillerne har gjort det fantastisk. De forsvarede sig i det sidste kvarter på en helt usædvanlig måde. Det fortjente sejren, og det er en meget stor sejr for holdet. 

- Vi var på toppen. Vi tabte ikke ret mange bolde. Vi var gode i angrebet og helt exceptionelle i forsvaret. 

Estelle Nze Minko

- Det betyder alt. Det har varet i et år, hvor vi har snakket om denne medalje, og nu fik vi den omsider. Foran vores eget publikum, familie og venner. Det er så utroligt Jeg er så glad lige nu. Det er den bedste følelse.

Der bliver sunget med for lungers fulde kraft. Video: TV 2 SPORT