VM håndbold

Ungarsk stjerne misser resten af gruppespillet

Zsolt Balogh har fortsat mulighed for at blive klar til mellemrunden, hvis Ungarn kvalificerer sig dertil.

Ungarn må undvære deres topscorer Zsolt Balogh i de sidste to gruppekampe ved VM.

Bagspilleren blev skadet i sin ankel i mandagens sejr mod Qatar, da han i et gennembrud væltede ind i Rafael Capote.

Tirsdag morgen blev anklen testet af den ungarsk lægestab og sammen med højrebacken blev de enige om, det var bedst for ham at rejse tilbage til Ungarn for at få behandling. 

Zsolt Balogh har scoret 18 mål for Ungarn i de første tre kampe, hvilket er flest af alle på holdet.

Han har stadig mulighed for at blive skiftet ind til mellemrunden, hvis holdet kvalificerer sig. Her venter i så fald de bedste tre hold fra Danmarks gruppe. 

Indtil videre er der store chancer for, at Ungarn også skal spille i mellemrunden. Holdet har fem point efter de første tre kampe og kan spille sig videre med en sejr i næste kamp. Se stillingen i grupperne her.

Ungarn møder onsdag Egypten inden en mulig gruppefinale venter mod Sverige torsdag.