Norges træner varsler ændringer efter nederlaget til Danmark

Landstræner Christian Berge varsler ændringer efter kampen mod Danmark. De vil forsøge at spare kræfter mod Egypten.

Se Norge-Egypten på TV 2 SPORT kl. 20.30

Norge har brugt de sidste par dage på at komme sig efter nederlaget til Danmark torsdag, som har ramt dem.

Fredag brugte de blandt andet noget af hviledagen på at komme væk fra hotellet og lave noget andet. Ikke nok med at kampen mod Danmark har tæret på kræfter, venter der nu to afgørende kampe for nordmændene, hvor mandagens kamp mod Sverige har særdeles stor betydning for de norske drømme om en VM-semifinale.

Derfor indrømmer den norske landstræner, Christian Berge, at de ønsker at bruge mindst mulig kræfter mod Egypten – netop med tanke på Sverige-kampen.

- Der bliver løbet, vi fokuserer på mod Egypten. Vi ønsker ikke at stå og møde dem fysisk, da vi har en kamp mandag. Vi ønsker at slippe billigt igennem, men det vigtigste er at få pointene. Det er klart, siger Christian Berge ifølge norske Aftenposten.

- Vi vil nok ændre lidt, uden at startopstillingen er helt klar. Jeg har den klar, men jeg behøver ikke at sige det her. Vi skal ændre lidt og forsøge at få lidt fart i spillet. Men vi skal også forsøge at spare energi, men vi stadig fuld fokus på kampen.

Norge har kritiseret kampprogrammet

Det norske landshold forsøger at spare på kræfterne, da de har et særdeles tæt kampprogram. Klokken 20.30 søndag aften træder Norge ind på banen til sin første kamp ved mellemrunden. Mindre end 24 timer efter, nemlig mandag klokken 18, skal nordmændene på banen igen, hvor der venter en særdeles afgørende og vital gruppekamp mod Sverige. 

Derfor har det frustreret nordmændene, at de ikke har haft længere pause.

- Det er helt skørt. Problemer at, at kampprogrammet ikke er fair for alle. Det er altså et VM, der her, siger Sander Sagosen til norske Dagbladet.

- Det spiller ingen rolle, om VM arrangeres i Danmark eller i Korea, men kampprogrammet skal være retfærdigt for alle. Det er trist, at vi ikke har ens forudsætninger. Men der bliver ikke gjort noget ved det nu. Det virker, som om de, der har sat kampprogrammet op, kun har tænkt på sig selv. Det handler meget om tv, og der er ikke taget hensyn til spillerne.

Du kan se kampen mellem Danmark og Sverige direkte på TV 2 og TV 2 PLAY mandag klokken 18.