VM håndbold

Danmark opfandt håndbold, men der var ikke styr på reglerne i første kamp

Sådan så det ud i 1957, hvor Danmark ”sensationelt” sejrede 17-12 over de svenske verdensmestre. Her scorer Helsingørs Mogens Cramer – i øvrigt hårdt presset af en svensk back, lød det i Berlingske Tidende dengang.

112 år efter den første håndboldkamp i Danmark, kan herrelandsholdet søndag hjemtage den sidste titel, vi aldrig har vundet.

I den ene side af salen stak der jernstivere ud af væggen.

Rammerne var efter sigende livsfarlige til den første håndboldkamp på dansk jord.

Med et dårligt timet hop eller løb kunne en fløjspiller komme slemt til skade, ja, sågar risikere at få hovedet hugget af, lyder det i beretninger om kampen. Sådan beskrives det af Niels Kayser Nielsen, som har skrevet bogen 'Håndbold i 100 år'.

Den eneste alvorlige ulykke ved kampen i 1907 mellem Holger Nielsens tropper fra Ordrup Latin- og Realskole og Rasmus Nicolai Ernsts spillere fra Helsingør Højere Almenskole var dog resultatet, som blev en gedigen ørefigen til Rasmus Ernsts hold fra Helsingør.

Håndbold blev oprindeligt også spillet udendørs, da man ikke havde mange idrætshaller. Det kan man for eksempel ane på dette foto fra Danmarks Idrætsforbunds arkiver.

Hvis man ikke kan skyde skylden på dommeren, må man jo skyde skylden på reglerne:

- Holger Nielsen havde lavet nogle regler, som vi her ved skolen ikke kendte. Vi spillede efter regler, som jeg havde lavet i Nyborg allerede i 1897-98. Kampen blev et frygteligt nederlag for Helsingør 21-0, forklarede Rasmus Ernst i sin dagbog om nederlaget.

Kommunegrænser spredte håndbolden ud

Siden Holger Nielsen skrev det første officielle regelsæt for håndbold i 1906, er håndbold blevet udbredt til alle hjørner af Danmark. 

Selv langt ude på landet kan man finde en håndboldhal inden for få kilometers afstand.

Holger Nielsen (i midten) var en alsidig mand, som her er fotograferet ved OL i 1896, hvor han vandt sølv i sabelfægtning og bronze i pistolskydning. Senere opfandt han også en genoplivningsmetode, som kaldes Holger Nielsens Metode.

Mindre og mellemstore byer som Gudme, Thisted, Skjern og Nykøbing Falster har hold i de bedste rækker.

Men sådan har det ikke altid været. I 1950’erne og 1960’erne var der nærmest kun fire byer på håndboldslandskortet: Aarhus, København, Odense og Helsingør.

Men så skete der noget i forbindelse med kommunalreformen i 1970, hvor 1098 kommuner skulle blive til 277.

Pludselig fik de 1098 kommuner travlt med at bygge idrætshaller.

- Mange af dem havde penge i kassen og tænkte: ”Vi skal nå at have en hal her, inden vi kommer i en stor kommune, for så ved vi jo ikke, om vores lokalområde bliver tilgodeset”. Og så er der et boom på det tidspunkt med bygningen af mange idrætshaller, siger Troels Rasmussen, som er vicedirektør i DGI.

Og så kom håndbolden pludselig længere ud i landet.

En højpandet storbysport blev allemandseje

I mange år var håndbolden ellers kendt som en sport for skole- og gymnasielærere, fortæller Thomas Ladegaard, som er forfatter og håndboldekspert.

Det var en lidt højpandet storbysport for nu at sige det ligeud.

Forfatteren Klaus Rifbjerg skrev sågar et digt om sporten:

Imperatorindtog i Rom - gå hjem og vug! Hvad er det mod et par gummiskos overbevisende snirf, snirf mod asfalten - når man løber mod midterlinjen - efter et mål i håndbold?

Fra digtet 'Håndbold' af Klaus Rifbjerg, 1956.

Og i mange år kunne landstræner Leif Mikkelsen finde på at recitere digte af modstandsmanden Morten Nielsen i spillerbussen, fortæller Thomas Ladegaard:

- I dag er sporten kommet mere ud i provinsen. Nu er det blevet en sport, som kultureliten ser lidt ned på. I deres syn er det klappepølser i Herning og pomfritter i idrætshallen. Der er sket rigtig meget. 

Standardmålene for en håndboldbane er 40 x 20 meter. Det er en overskuelig størrelse, og derfor passer firkanten også glimrende til fjernsynsmediet, som for alvor vandt indpas i de danske stuer, fortæller Rasmus Bech, der er sportsjournalist og kommentator på Politiken.

Vi elsker at se håndbold i fjernsynet

Gennembruddet som tv-sport kom i 1978, da Danmarks Radio dækkede det danske værtsskab for VM i herrehåndbold. De danske 'bolsjedrenge', som de blev kaldt på grund af de bolsjefarvede trøjer, kæmpede sig frem til bronzekampen med profiler som Morten Stig Christensen og Anders Dahl Nielsen på banen. Her kunne de dog ikke slå Østtyskland.

Morten Stig Christensen var blandt profilerne hos 'bolsjedrengene'.

Senere kom de 'Jernhårde Ladies' i 1990'erne, der med profiler som Anja Andersen og Camilla Andersen vandt to europamesterskaber, OL-guld og et verdensmesterskab.

Men håndbold fik for alvor endnu en popularitetsbølge i årtiet efter med stærke resultater for både herre- og damelandsholdet. 

2.334.000 danskere så med, da det danske damelandshold slog Norge og blev verdensmestre i 1997. Det er det højeste seertal for en håndboldkamp nogensinde.

- Og i 00'erne er TV 2 blevet opfundet. TV 2 har jo det princip, at hver gang to mennesker eller flere klæder om til korte bukser, så er man der med et kamerahold. Tv-dækningen har været total, siger Rasmus Bech om tv-mediet, der ifølge ham især har været med til at udbrede kendskabet til sporten.

Men sporten ligger også i danskernes selvforståelse og dna. Og så hjælper det også på den offentlige begejstring, at de danske landshold ofte klarer sig godt. Herrelandsholdet har for eksempel vundet medaljer ved turneringer i 2008, 2011, 2012, 2013 og 2016.

Håndboldlandskampe er primært blevet vist på DR og TV 2. For TV 2s vedkommende er den mest sete kamp nogensinde EM-finalen mellem Serbien og Danmark. I denne video kan du genopleve kampens afslutning:

Finalekampen mellem Serbien og Danmark er den mest sete håndboldkamp på TV 2 nogensinde. 2.269.000 seere så med. Video: Sebastian Goos

Den slags oplevelser giver ifølge Rasmus Bech nationalt selvværd.

Men der er også et andet væsentligt træk, der gør håndbold attraktivt, siger han.

- Spillet er til at forstå. Og udøverne taler i et klart sprog. Det er ved at ændre sig lidt, men det er ikke de talende attachetasker, som du oplever i fodbold. På grund af penge er fodboldspillere reduceret til intetsigende figurer, og mange af dem har en fuldstændig forvrænget opfattelse af egne positioner, siger Rasmus Bech, der har skrevet håndboldbogen 'Kasper Hvidt - Under himlen, midt i målet'.

Sådan er det ikke i håndbolden, hvor der tales mere direkte. Og det er en god ting, mener Rasmus Bech:

- Til trods for, at der er kommet penge i det, så er det stadig naboens søn eller datter, der fortæller om sin sport.

Og naboens søn eller datter når i den grad ud til den danske befolkning. I gennemsnit følger 916.000 mennesker med, når der vises herrelandskampe fra OL, EM eller VM på TV 2. For kvindernes vedkommende er det 690.000.

Til sammenligning fulgte 841.000 seere i gennemsnit med, da de danske fodboldherrer spillede kvalifikationskampe på Kanal 5.

Medlemsflugt i håndboldklubberne

Men den åbenlyse succes på tv-skærmene konverteres ikke nødvendigvis til flere nabodøtre og nabosønner i de danske håndboldhaller.

De danske klubber fattes medlemmer, og på bare 10 år har klubberne mistet 25.000 medlemmer.

Det kan mærkes derude, siger Troels Rasmussen. DGI har indledt et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Håndbold Forbund for at bryde tendensen, men det er ikke let.

- Du kan lettere gå ned og trække i nogle fitnessmaskiner, spille badminton eller løbe en tur. Det kræver ikke de samme tekniske forudsætninger, man skal have i håndbold, siger Troels Rasmussen.

Det ligger måske også i tiden, hvor vi er blevet mere tilbøjelige til at dyrke sportsgrene, der ikke kræver faste mødetider og holdkoordinering.

Anderledes var det i gamle dage, fortæller Rasmus Bech.

- Det var en del af opdragelsen i boldspil, at man spillede fodbold om sommeren og håndbold om vinteren. Det holdt helt op til 1970’erne, hvor flere divisionsspillere spillede på tværs af sportgrenene. Det var helt almindeligt. Ganske som at alle i dag cykler, så spillede alle også bold dengang, siger han.

Håndboldens historie i Danmark er altså præget af kommunegrænser, tv-rettigheder og ikke mindst vores selvopfattelse.

Og hvordan er det nu med tyskerne?

Naboerne mod syd har også en finger med i spillet.

Det vækkede i hvert fald en del forargelse herhjemme, da Tyskland i 2017 fejrede 100-års jubilæum for opfindelsen af håndbold. Altså vel at mærke som en tysk opfindelse.

Håndboldpatrioterne måtte dengang insistere på, at de første regler til spillet altså blev skrevet af danske Holger Nielsen.

Men tyskerne har også del i æren, fortæller Tomas Ladegaard.

- Efter den første kamp i Danmark foregår der en større koordinering, hvor man spidser tingene til og får ensrettet reglerne. Og her er tyskerne de første, der har regelsat dette. De var de første til at lave en turnering, og den første landskamp blev spillet i Tyskland.

Men det er ifølge Thomas Ladegaard uomtvisteligt, at det var danskere, der tog de første skridt.

- For en gangs skyld er der noget, vi danskere godt kan være stolte af.