VM håndbold

F-16-fly og VM-helte hilste i luften: Se Forsvarets egne billeder

To F-16-fly fløj op på siden af håndboldherrerne. Forsvaret har nu delt en række billeder og en video fra deres hilsen til håndboldherrerne.

En kort flyvetur fra Karup til København blev ekstra mindeværdig for de danske VM-helte.

Efter verdensmesterskabet var spillet i hus og fejret i Herning, skulle håndboldherrerne mandag til Københavns Rådhusplads, hvor hyldesten fortsatte. Det var på flyveturen hertil, at to F-16-fly pludselig dukkede op på siden af spillernes fly for at følge dem, hilse på og kaste håndtegn.

F-16-piloten hilser på VM-heltene i luften.

- Forsvarets medarbejdere er ligesom resten af befolkningen stolte over den store præstation. Vi vil gerne sige tillykke på vores måde.

- Så vi siger tillykke samtidig med, at vi bruger det fly, landsholdet flyver i, til at træne nogle af vore opgaver som at identificere, inspicere, følge og filme flyet, lød det fra Anders Rex, der er chef for Flyverkommandoen.

De to kampfly, der kan gå på vingerne med få minutters varsel 24 timer i døgnet, skabte stor glæde hos spillertruppen.

Inde fra VM-flyet kunne man se, hvordan mobiltelefonerne hurtigt blev fundet frem, mens det ene hoved efter det andet dukkede op i vinduet for at se ud.

Casper U. Mortensen filmer F-16-flyene, mens han hilser.

- Det var vildt. Det har jeg ikke lige oplevet før, og jeg fik helt kuldegysninger. Det var mega sejt og fedt, at de også lige hilser. Det var vanvittigt.

Havde I regnet med, de kom på sådan en kort flyvetur over Danmark?

- Vi havde hørt lidt rygter om, det godt kunne ske, der var nogle jetjagere, der kiggede forbi. Men det var helt vildt. Det gør bare oplevelsen endnu federe, sagde Casper U. Mortensen til TV 2 SPORT fra flyet.

Herunder får du et udpluk af de fascinerende billeder taget af Flyvevåbnets Lars Richter, som TV 2 SPORT har fået lov at bringe:

To F-16-fly dukkede op for at hilse på håndboldherrerne efter VM-triumfen.
I vinduerne kunne flere af håndboldherrerne skimtes, mens de hilste på F-16-flyene.