Taktisk påfund, panik og perfektion – landsholdet mindes historisk kamp

- Jeg synes, vi var dygtige til at holde det simpelt, og der var ikke nogen, der skulle opfinde den dybe tallerken. Men hver evig eneste gang man var fri, jamen så tog man skuddet. Var der en, der kom frem, så spillede man bolden videre og gjorde de andre gode, og det er selvfølgelig klart, at når man spiller en kamp som denne her, så er det jo det, man vil se. Ofte synes jeg, håndbold er bedst, når det er simpelt, og det var det her et godt eksempel på.

Var det her den bedste kamp, du har været involveret i?

- Det er i hvert fald en af dem. Og det er også grundet af, at det var mod Frankrig. Det er et ekstremt stærkt landshold. Men jeg synes nu, det var hele holdet, der først og fremmest var ekstremt godt forberedt. Vi spillede med ekstremt meget selvtillid og var superklar fra første fløjt, hvilket selvfølgelig er vigtigt. Og det synes jeg også strålede ud af os i lige den kamp, at lige meget hvad franskmændene gjorde, og om jeg var på højre eller venstre back, eller hvad vi nu gjorde i forhold til angrebsspillet, jamen så kom vi frem til de afslutninger, som vi rigtig gerne ville have og de afslutninger, vi var trygge ved. Og når man spiller på den måde, så giver det selvtillid, og det tror jeg, man kunne se hele vejen rundt.

 

- For mig personligt var det ikke den perfekte håndboldkamp i det defensive i og med, at jeg blev skiftet ud i starten af kampen. Jeg synes ikke, at det kørte for mig og vores forsvarsspil. Men jeg vil gerne gå med til, at det var måske den perfekte håndboldkamp angrebsmæssigt.
Og så husker jeg, at Mikkel havde en fantastisk aften, siger Niklas Landin.

- Det er en af de rigtig store og fede kampe, som jeg har prøvet at spille. Der var rigtig god knald på og en rigtig fed landskamp, lyder det fra Magnus Landin.

- Den husker jeg som helt vild. Total surrealistisk at rende rundt inde på banen og spille mod et fransk landshold, som i mange år har været helt dominerende, og især i de afgørende kampe har de været helt brutalt stærke. Og så løbe rundt inde på banen og have en fornemmelse af, at alt, hvad vi laver, det virker både i forsvaret og angrebet. Og se nogle franske spillere rende rundt og til tider absolut ikke have nogen idé om, hvad de skal gøre med bolden, og hvor de skal løbe hen i forsvaret. Så det var en meget surrealistisk oplevelse og selvfølgelig fantastisk at være en del af.

- Det var måske den kamp, jeg frygtede mest, fordi vi skulle væk fra Danmark og ned til Hamborg for at møde Frankrig. Når de spiller afgørende kampe, så er der en chance for, at man ryger ud – også på gode dage. Det er sjældent man får chancen for at lave så mange mål mod Frankrig, men der var selvfølgelig også et par mangler hos franskmændene – specielt på redninger – der gjorde, at det løb lidt vidt. Men det var vanvittigt at være del af, og jeg tror, den der fornemmelse af at slå Frankrig, når det gælder: Det er noget unikt, for det får man ikke lov at prøve mange gange.

- Jeg synes faktisk ikke, at vi i de første ti minutter spillede særligt godt. Men vi får alligevel scoret. Men nogle gange vinder man kampe, hvor det hele ikke lige fungerer, men hvis man alligevel får lavet mål, så er der jo et topniveau, man kan nå. Og der bliver det endnu sværere at spille imod os, hvis man lige får styr på angrebsspillet, og det fik vi også. Så jeg synes tidligt, jeg kunne se, at vi ikke haltede efter Frankrig fra start af, og vi har egentlig, så det ud som om, et lille overtag. Så jeg troede egentlig ret tidligt på, at vi godt kunne vinde semifinalen.

- Jeg synes faktisk, at jeg allerede kunne se fra start af, at jeg allerede efter 10 minutter kunne se, at de ikke var Frankrig, som de plejer at være. Jeg synes, der manglede en der drev dem. Mahé gjorde det rigtig godt som playmaker, men det var lidt som om, at Karabatic manglede, og så manglede de helt åbenlyst også en, der tog med hænder i målet. Så der var ikke det helt samme drev, der plejer at være, når franskmændene spiller. Der var ikke den helt samme hårdhed, og jeg tror, at hvis man spørger de fleste af vores spillere, så fik ingen nogen specielt hårde tacklinger i den kamp.

Har du nogensinde været part i en større magtdemonstration?

- Nej, det har jeg ikke. Og det var også det, der gjorde det så specielt og lidt underligt bagefter, at vi vinder semifinale og finale så stort og med så meget overskud. 

- Det var fantastisk. Heldigvis var det også en bølge, vi kunne ride hele vejen forbi finalen på. Det giver jo lyst til mere i fremtiden. Det var rigtig godt at være med til. Der var ikke mange hænder og fødder, der blev sat forkert. Ellers så lykkes man ikke med at vinde så sikkert mod Frankrig. Selvfølgelig vil der altid være fejl, men jeg tror ikke, vi skal sætte næsen op efter, at vi kan spille meget bedre, end vi gjorde til de sidste par kampe ved VM.

- Jeg husker den ganske tydeligt. Specielt frem til 30-20, hvor det nærmest var sådan lidt uvirkeligt, når man kiggede op på stillingen, og der stadig var et stykke tid endnu.
Det, der forstærker det hele, er, fordi det er Frankrig. De har nærmest været uovervindelige og også har basket Danmark nogle gange, at man så på den måde dominerer kampen, det gør bare, at det hele bliver forstærket. Når man har en udnyttelsesprocent på 79 mod – i mine øjne – det bedste hold i verden. 

- Sådan rent procentmæssigt med udnyttelse og alt det der, så tror jeg, det bliver svært at slå den kamp, når man så også kigger på, at det var imod det nok bedste landshold, der har været de sidste 10 år. At vi slog dem på den måde.
Det er jo ikke sådan en kamp, der er den allervanskeligste som træner. I den her kamp var det nogle spillere, som løste nogle systemer til nærmest perfektion. Det var første gang, at jeg var med til at sikre en medalje for et dansk landshold. Det var kæmpestort for mig. At den så blev af guld gjorde det bare endnu større. 

- At vise sig at være så suveræne over 10 kampe, som vi viste der; det håber jeg selvfølgelig kan ske igen. Men det virker nærmest lidt uvirkeligt. Derfor må vi nok også sætte næsen op efter, at et dansk herrelandshold også godt kan præstere mindre i nogle af de kampe, der kommer fremover.
 

- Det var en svær kamp at spille, for jeg troede, jeg havde forudset det hele, og forsvaret havde spillet stærkt under hele VM. Da Danmark havde en stærk højre side, forventede jeg, at kampen ville få et forudsigeligt forløb. Men Mikkel (Hansen, red.) viste sig at være på toppen, og det hele fungerede for ham, hvorimod vores hold ikke svarede igen. Vi virkede handlingslammet overfor den danske overlegenhed. Vi havde ikke redskaberne på bænken, for dét, vi forsøgte, fungerede ikke, og vores normalt så stærke forsvar fungerede heller ikke. Danmark viste siden i finalen mod Norge, at de var VM´s klart bedste hold. Det kan man ikke bortforklare.