Håndbold

København Håndbold præsenterer fem nye spillere

København Håndbold præsenterede fem nye spillere til den kommende sæson. Louise Føns fortsætter i klubben TV 2 SPORT

Fem unge spillere støder til København Håndbold i den kommende sæson, imens Louise Føns har forlænget sin kontrakt.

22, 22, 19, 19 og 17 år.

Det var en ung flok af nye spillere, som København Håndbold præsenterede på et pressemøde mandag. Fem nye er kommet til klubben, imens Louise Føns har valgt at forlænge sin kontrakt. Du kan lære de nye spillere at kende nederst i artiklen.

Det betyder, at der sker et større generationsskifte på holdet, men på trods af det tror træner Claus Mogensen stadig på, at klubben kan kæmpe med om medaljerne.

- Jeg synes, at de har nogle kvaliteter, der betyder, at vi kan opretholde et niveau, så vi kan spille med om medaljerne, siger Claus Mogensen til TV 2 SPORT.

- Vi drømmer om at kunne spille med om medaljerne igen, som vi har gjort de sidste tre år. Det kommer til at kræve noget hårdt arbejde, men i og med at vi også har slutspillet, skulle vi gerne have en progressionkurve igennem sæsonen.

Dermed er Københavns trup for den kommende sæson allerede komplet, da de har skrevet 18 spillere ind. Derudover er der fortsat talenter fra FIF, der vil træne med og forsøge at tage skridtet op.

Her kan du læse mere om spillerne:

  • Olivia Mellegård – nummer 8 - venstre fløj - svensk A-landsholdsspiller - kommer med et svensk mesterskab i bagagen fra Sävehof
  • Maria Hjertner – nummer 10 - højre back - kommer med fine sejre efter en trist afslutning med Larvik HK
  • Paulina Uscinowicz – nummer 78 - venstre back - polske U-landshold samt bruttotrup A-landsholdet - kommer fra Kram Start Elblag
  • Aimee Von Pereira – nummer 49 - venstre back - tyske U-landshold - kommer fra Bayern 04 Leverkusen
  • Nyala Krullaars – nummer 7 - venstre back - hollandske U-landshold - kommer fra venskabsklubben Dalfsen