Dansk håndbold præget af sorte penge: - Jeg vil jo gerne have de penge
En undersøgelse, som TV 2 SPORT har foretaget, viser, at ulovlige lønninger er udbredt i dansk divisionshåndbold.
Se 'Ulovlige lønninger flyder i dansk håndbold' på TV 2 PLAY
Lønnen til håndboldspillere i herrernes 1. og 2. division gives ikke altid efter bogen.
Det viser en undersøgelse, som TV 2 SPORT har foretaget. 97 anonyme spillere har i løbet af den seneste måned deltaget i en rundspørge omhandlende visheden om ulovlig aflønning i dansk divisionshåndbold.
Om rundspørgen
TV 2 SPORT har været i kontakt med 97 håndboldspillere fra herrernes 1. og 2. division om ulovlig aflønning i dansk divisionshåndbold.
Af dem fortæller 79, at de har konkret kendskab hertil. 32 oplyser, at de selv har modtaget lønninger i strid med loven inden for de seneste tre sæsoner.
Alle spillere har svaret på de nøjagtigt de samme spørgsmål for at skabe så klart et billede som muligt.
Af hensyn til spillernes arbejdsmæssige og private forhold bruges deres udtalelser - om de er til baggrund eller citat - anonymt. TV 2 SPORT er dog bekendt med kildernes identitet.
Og billedet er ganske klart.
79 spillere – svarende til 81,4 procent – har konkret kendskab til, at klubber i landets næstbedste og tredjebedste række aflønner deres spillere på ulovlig vis.
- Det, tror jeg, er alment kendt. I hvert fald blandt spillerne, siger en anonym spiller.
TV 2 SPORT har været i kontakt med spillere fra 46 af de 50 klubber, som spiller i enten 1. eller 2. division. 51 spillere har tilkendegivet, at de inden for de seneste tre sæsoner er blevet tilbudt løn, der er i strid med lovgivningen. Heraf har 32 spillere takket ja.
Klubben har ikke råd til at følge reglerne
12 spillere - hvilket cirka også svarer til 12 procent af de adspurgte - fortæller, at de i den netop overståede sæson har modtaget ulovlig løn. Men det tal kan meget vel være betydeligt højere.
- Det er helt ved siden af, hvis det kun er 12 procent, der siger, de modtager penge. I hvert fald i 1. division, siger en af de adspurgte spillere.
Hvorfor?
- Oppe omkring 1. division er man nødt til at bruge mange timer på at træne, og det går ud over din evne til at arbejde, så på den måde er man nødt til at blive godtgjort på en eller anden måde for at kunne bruge så meget tid på at være med.
- I 1. division tror jeg, at det foregår i alle klubber. De får penge for det, jeg kunne ikke forestille mig andet, siger han.
Blandt de 12 spillere, der har bekræftet, at de modtager løn på ulovlig vis, fortæller én af dem, at det skyldes klubbens økonomiske begrænsninger.
- Jeg vil jo gerne have de penge. Og min klub ville ikke kunne give mig den løn, de gør, hvis jeg skulle betale skat af den. Så jeg er egentlig glad for de penge, jeg får, siger vedkommende, der ikke ønsker at stå frem.
- Jeg betragter det lidt som sort arbejde. Lidt ligesom en tømrer, der tager ud om lørdagen - og det har jeg det fint med, siger han videre.
Kørepenge er vejen til ulovlig løn
Mulighederne for at betale sine spillere ulovligt er mange. Men langt de fleste adspurgte spillere peger på kørepenge som den hyppigste måde at modtage ulovlig løn på.
Typer af ulovlig aflønning i dansk divisionshåndbold
Kørepenge
For at spillere kan få kørepenge skal de være ansat i klubben. Den billigste måde er at ansætte spillerne som træner, talentspejder eller andet. På den måde har de mulighed for at registrere kørepenge til træninger, kampe og kurser, selvom de kun varetager jobbet ganske få gange.
Kuvertpenge
Spillere får udbetalt løn eller bonusser i kontanter uden at indgive det og undgår på den måde at betale skat af pengene.
Goder
Lønnen gives i materielle goder som fordelagtig leasing af biler, billig håndværk, mad, telefoner.
For at modtage kørepenge skal man være ansat i klubben, og da en spillerkontrakt i Dansk Håndbold Forbund (DHF) er forbundet med en række gebyrer, er det velkendt, at spillerne ansættes i en anden funktion i klubben. Det kan være som træner, talentspejder eller andre stillinger.
På den måde kan spillerne registrere kørsel til kampe, træninger og mange andre ting, selvom de kun i et yderst begrænset omfang rent faktisk varetager det job, de er ansat i.
- Så er man det måske en eller to gange per sæson, men man skriver, at man er det tre gange om ugen, siger en anonym spiller.
Det betyder, at en spiller kan få langt flere kørepenge, end vedkommende reelt set er berettiget til.
- Meget af det registreres som kørsel, og det er tvivlsomt, hvor meget af den her kørsel, der reelt set er kørsel. Om det er klubbens ansvar eller spillernes ansvar, kan jeg ikke forholde mig til, men der bliver udbetalt mange penge via kørsel, lyder det fra en anden anonym kilde.
- Udover det har jeg kendskab til, at der bliver udbetalt lønninger via gavekort, møbler, fladskærme, siger han videre.
Skuffet over klubberne
Reglerne foreskriver, at hvis en spiller tjener mere end 12.000 kroner om året, så skal kontrakten registreres hos DHF. Det undgår klubberne og spillerne ved at aftale alternative lønforhold.
Selvom det heller ikke er nogen stor overraskelse for Divisionsforeningens direktør, Thomas Christensen, så er han alligevel frustreret.
- Jeg synes, det er at tage røven på hinanden. Vi er i et fællesskab, vi er en samlet familie. Det er vores kæmpe styrke på alle forhold, og derfor skal vi også respektere hinanden ved at overholde de regelsæt, vi i fællesskab har sat op, siger Thomas Christensen.
- Jeg er lige så lidt chokeret over at se de tal, som jeg blev, da solen stod op i morges. Det er vi fuldstændig bevidste om og bekendte med, at det foregår rigtig mange steder, lyder det fra Håndbold Spiller Foreningens direktør, Michael Sahl Hansen, der altså på ingen måde er overrasket.
Fænomenet er ikke nyt i dansk håndbold. For 10 år siden kunne Jyllands Posten fortælle om adskillige sager, hvor der blev udbetalt løn uden om skattevæsenet. Men det er altså fortsat et problem i landets næstbedste og tredjebedste række.