Bents bedømmelse: Tæt bundkamp og Randers misser slutspillet igen
Bent Nyegaard forudsiger sæsonens udfald i kvindernes håndboldliga. Her ser han nærmere på de seks hold, som han forventer placerer sig nederst.
Håndboldsæsonen står for døren efter sommerpausen. Den seneste var ganske spektakulær og bød på mange overraskelser samt store øjeblikke.
Toppen af tabellen trækker ofte overskrifterne, men syd for slutspilsstregen var der mindst ligeså stor spænding. Den direkte nedrykningsduel afgjort i sidste runde, opløftende oprykkere og Randers HK på randen af klubbens ringeste præstation i årevis.
Sidstnævnte løfter sig i den kommende sæson, men det er ikke nok til en slutspilsplads - i hvert fald ikke i undertegnedes bog. Her følger mine forudsigeler for sæsonen 2019/2020 - gældende for de seks nederst placerede i kvindeligaen.
9 - Randers HK
År 1 efter katastrofeåret.
Jeg går vist ingen for nær, når jeg taler om katastrofe i forhold til Randers HK’s grundspilssæson 2018-19. Syv sejre, 19 nederlag og adskillige lysår fra det slutspil, som jeg – og sikkert også cheftræner Agesen – havde opfattet som en formalitet.
Sæsonafslutningen betød også farvel til to af klubbens helt store profiler. Camilla Dalby stoppede karrieren, og Maria Fisker – der overhovedet ikke var på banen i den forgangne sæson – blev solgt til Viborg HK, da randrusianernes pengekasse er mere end tom.
Niels Agesen og hans flok slås mod allehånde dæmoner, og spørgsmålet er, om den hæderkronede klub overhovedet kommer på fode igen.
Sværere indgang til sæsonen fås næppe, og det er grunden til, at jeg melder Juncker og hendes kammerater ude af endnu et slutspil.
Sportsligt ligner det bestemt et mandskab, der burde kunne sikre sig en plads blandt håndboldrigets otte bedste.
Især én spiller bliver det absolutte omdrejningspunkt. Nytilkomne Mai Kragballe har alle de kompetencer: Taktisk begavet, snu, skudstærk, dygtig kontraspiller og en fin fornemmelse for, hvor bolden gør mest gavn. Hun sikrer den gode organisation og struktur.
Omkring sig har hun så kompetente folk som Roberts, Sivertsen, Eriksson med flere, og dertil et glimrende målmandspar i Juncker og Broløs.
Intet tærer dog så meget på en trænerstab og en trup som usikkerhed omkring det økonomiske fundament, og det bliver til syvende og sidst en for stor hurdle for Randers HK.
10 - TTH Holstebro
Peter Krautmeyer og miraklerne.
Han gjorde det sgu. Mirakelmageren fra Holstebro sendte sine piger i sidste sæsons slutspil for øjnene af slutspilsfavoritterne fra Silkeborg-Voel.
Jeg genopfrisker lige for de, der måtte have glemt det. Anført af Sara Kececi blev miraklet fuldført, da vestjyderne smadrede Viborg HK – og det endda i Viborg Stadionhal – på grundspillets sidste dag.
Igen-igen er der skiftet stort ud iblandt Krautmeyers udvalgte. En hel startopstilling plus det løse – otte piger i alt – har sagt adjø, men det bliver aldrig til et problem i Holstebro, snarere en udfordring, der skal løses.
Og løst er det blevet på fornemste vis. Ditte Vind skal hjælpe Kececi. Trine Knudsen, Camilla Pytlick og Andrea Bendtsen skal sikre det hurtige spil, som er et must for spillere, der ønsker at være en del af den krautmeyerske vision.
Læg dertil dygtige fløje i Hylleberg og Mose Vestergaard, og du begynder at have tegningen til noget spændende.
Var der hurtighedskrav til angrebsspillet, gælder det ikke mindre for forsvarspillet, hvor flere forskellige forsvarsformationer skal prøves af. Opgaver der passer som fødder i hose til blandt andre Mose Vestergaard, Hylleberg og ikke mindst den tilbagevendte forsvarsstrateg, Ilda Kepic.
Nej, det bliver ikke endnu et mirakel fra Holstebro, men adskillige konkurrenter vil undervejs tænke: Hvad var det lige, vi blev ramt af der!
11 - Ajax København
Stabilitet som varemærke.
Jeg ved godt, at det er en anelse optimistisk, men der er grund til at lette på hatten for Københavns hold nummer to.
Point i otte af 26 kampe med et samlet pointantal på imponerende 14, og en 11. plads som det flotte udbytte, var sidste sæsons fakta.
Cheftræner Dennis Bo Jensen har ikke i sinde at hvile på laurbærrene, og han har – sammen med sit hold – udviklet en stabilitetsevne, der har været grundpillen i de flotte præstationer.
Blandt andet har det givet sig udtryk i evnen til at banke de kammerater, der huserer lige omkring næsen på én, og det tæller som bekendt dobbelt, når det helt store regnskab skal gøres op.
Jeg var tidligere – i forbindelse med Randers HK – inde på, at økonomiske spekulationer kunne fjerne så megen fokus, at det kneb med at levere varen på håndboldbanen.
Det problem bliver ikke en del af hverdagen i Ajax København, for der er stor set ingen økonomi. I hvert fald ikke, når der skal sættes tal på spillerbudgettet.
Udskiftningen har selvfølgelig været stor, men det helt store samtaleevne i københavnerklubben er netop nu, at én af deres egne – Louise Egestorp – vender tilbage efter at have været ude i den store verden.
Bliv klogere på til- og afgangene i klubberne længere nede i artiklen.
Hun kommer til at passe fremragende til cheftrænerens ønske om at forbedre én i forvejen ganske acceptabel kontramaskine, da Egestorp er en dygtig igangsætter.
Cecilie Woller og Stine Eiberg Jørgensen skal stadig drive værket, og Louisa Mittet, der er kommet til fra Ringsted, skal give den gas på højrebacken.
Bo Jensens piger gentager kunststykket i grundspillet: Plads nummer 11 er deres!
12 - Horsens Håndbold Elite
Oprykkernes møde med det ukendte.
22 kampe. 41 point og så var den oprykning sikret. Imponerende. En god økonomi og fortræffelige faciliteter i Forum Horsens.
Lovende er vist et understatement, og jeg er ikke færdig endnu. Cheftræner Henrik Okkerstrøm råder over hele 25 spillere. I en tid, hvor de fleste klubber kæmper for at have 14-18 spillere til disposition, giver oprykkerne alle konkurrenter mandskabskapacitetsmæssigt baghjul.
Okkerstrøm er ikke naiv. Målsætningen er klar: Overlevelse, via en drøm, om at være dygtigst i nedrykningsspillet. Den køber jeg, selv om jeg også øjner store risici forude.
Ofte - faktisk oftere - er det ikke nogen let opgave at stille så mange spillere tilfredse i en lang sæson, hvor håndboldlivet bliver et ganske andet. Fra at vinde hver søndag, skal der nu tages stilling til nederlag efter nederlag, og ikke mindst den forskel, der er, når det stille og behagelige 1. divisionsliv afløses af masser af ubehagelig fysik og efterfølgende tæsk, der kræver masser af is til mørbankede kroppe på lange hjemture i aftnernes og – med mellemrum – nætternes buldrende mørke.
Frederikke Mono Rasmussen er det usædvanlige målmandstalent, der både skal redde bolde og udøve en anden spidskompetence – evnen til de hurtige igangsætninger, der fuldender de hurtige opløb.
Melissa Petrén er ikke Gulldén, men giver mindelser om den svenske guldfugl, og så er Daniela Gustin hentet hjem fra tyske Bietigheim.
Holdet er stjernen i Horsens. For, overlever de flot livet blandt de mere erfarne.
13 - Skanderborg Håndbold
Talentfabrikken med problemer forude.
Sidste sæsons 16 point var et fremragende udbytte, og alt tegnede til, at Skanderborg Håndbold – også på damesiden – fortsat ville imponere.
Den tegning blev iturevet flere gange. Først kaldte Jan Pytlick på cheftræner Kristian Danielsen. Dernæst fortrød Mathilde Neesgaard – der skulle have været den helt store profil – sit skifte og endte i Aarhus United.
Tegningens rifter gav den nye træner Jeppe Vestergaard masser af problemer. Selv om han har masser af erfaring, efter at have arbejdet som assistent i både i både Århus, Randers, Skive og Hadsten, var det sene Neesgaard- skift en vældig streg i en ellers afbalanceret strategi.
Sidste års mange flotte præstationer skyldtes ikke mindst en dynamisk trio. Målmandstalentet Anna Kristensen, playmakeren Trine Knudsen og stregspilleren Marie Aamand Sørensen.
Viborg, Holstebro og Aarhus kaldte på trioen og fik ja, og sådan er det i et udviklingsmiljø, som Skanderborg Håndbold så ubetinget er.
Cheftræneren finder ro udi i det faktum, at på trods af den store udskiftning, er der stadig masser af genbrugelige spillere. Både backs og fløje i begge sider er gengangere, og så råder han stadig over Monika Kongsgaard i målet.
Det bliver uden diskussion op ad bakke, men jeg har stor tiltro til Vestergaards evner til at få det absolut maksimale ud af sin trup.
Sidste sæsons 16 point kommer holdet ikke i nærheden af, men det halve kan også give holdet en fornuftig indgang til det uundgåelige nedrykningsspil.
14 - EH Aalborg
Ny spændende strategi skal vise sit værd.
EH Aalborg sætter nye standarder for organisation.
Morten Secher er ansat som manager med ansvar for strategi og udvikling. Simon Olsen, der kommer fra en stilling som assistent hos Skives herrehold, er cheftræner, og Pernille Kjær udøver rollen som assistent efter et kortere ophold i Viborg HK.
Et ualmindeligt spændende tiltag, og der bliver brug for alle kræfter knyttet omkring holdet, for det er en massiv udfordring, aalborgenserne står over for.
Sidste sæsons syv point var lige netop nok til at sikre endnu en sæson blandt de bedste.
Jeg er ikke sikker på, at det bliver til så voldsomt mange flere i denne sæson, og så må turneringen afgøre, om det er nok.
Sidste sæsons to helt store profiler er væk. Ligatopscorer Laura Damgaard huserer nu i Viborg HK, og Julie Jensen skal hjælpe til i Herning Ikast Håndbold.
Hanna Åhlen, Cecilie Mørch Hansen, Jenny Carlson, Sofie Nielsen og Natascha Wollesen er kvintetten, der skal sikre endnu en sæson i landets bedste række.
Det er ingen hemmelighed, at sæson to efter en oprykning ofte er den sværeste. Jeg tror – desværre for EH Aalborg – at den bliver rigtig svær.
Kan de ekstra trænerressourcer give den ekstra energi og træningskvalitet, der sikrer endnu en sæson i toppen af dansk håndbold.
Jeg tror det ikke, men jeg vil spændt følge udviklingen i byen, der klarer sig flot i de fleste sportsgrene.