Bents bedømmelse: Tidligere mesterhold misser semifinalerne

Bent Nyegaard spår sæsonens udfald i kvindehåndboldligaen. Her ser han på de fire hold, som han forventer i slutspillet, men udenfor medaljekampene.

En håndboldsæson er ikke for alvor startet, før der er blevet skrevet spådomme om, hvordan det hele slutter ni måneder senere.

Først gjaldt det bunden af HTH-Ligaen, hvor holdene må se langt efter slutspil.

Indenfor i det selskab spår undertegnede tilgengæld, at vi finder de danske mestre anno 2017 og 2018. Men hverken NFH eller København Håndbold kommer frem til medaljekampene - sådan lyder min forudsigelse efter et kig i krystalkuglen.

5 - Nykøbing Håndbold

Den fantastiske opbakning

Alle, der følger HTH-Ligaen på nærmeste hold, er klar over det. Der findes ikke et hold i dronningeriget, der får en så fantastisk opbakning fra deres umiddelbare omverden.

Fansene nyder det, spillerne nyder det, og det kan ses på banen. ’Mulle’ & Co. slås altid til sidste sekund, og det giver altså valuta set over en hel sæson.

Super Cup-nederlaget til Team Esbjerg fortalte hele historien, om de udfordringer, som Jakob Larsen står overfor. Johanna Westberg, Dione Housheer er stærkt savnede. Skytter er en mangelvare.

Nykøbing Falster Håndbold

  • Odds som guldvinder: 13
  • Topscorer sidste sæson: Lærke Nolsøe (141)
  • Flest assist i sidste sæson: Kristina Kristiansen (97)
  • Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Anna Lagerquist
  • Ligastatistik sidste sæson: 18 (V) – 1 (U) – 7 (T). MĂĄlscore: 721-630.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk

Når alle er klar, er jeg ikke i tvivl om, at pointene vil rulle ind på kontoen for netop dem. Larsen har stort set ikke skiftet ud i sin trup, og han lægger da også megen vægt på den tryghed, det skaber.

Kendskabsgraden er høj, og det er ikke uvæsentligt i spillet med den megen teknik og evne til indbyrdes forståelse.

Cheftræneren skjuler heller ikke, at netop disciplinen med de mange muligheder – 7 mod 6-spillet – får rigtig mange minutter, og så skal der satses endnu hårdere på de hurtige opløb.

Alt passer. Et par dygtige målmænd. Natasja Clausen er kommet til. Anna Lagerquist har korteste vej til modstandermålet. Lærke Nolsøe har eksplosionsevnen, og Kristina Kristiansen er fortsat en flot kontraspiller.

Opbakning, tryghed og ambition sikrer endnu en fin sæson for Nykøbing Håndbold.

6 - København Håndbold

Strategiskift i København

Farvel til erfaring og goddag til ungdom og vovemod. Alle kendte Sando, Alm, Dulfer, Kragballe og Meyer. Få – eller ingen – kender Aimée von Pereira, Paulina Uscinowicz, Nyala Krullaars og Maria Hjertner.

København Håndbold

  • Odds som guldvinder: 13
  • Topscorer sidste sæson: Jenny Alm (133)
  • Flest assist i sidste sæson: Kelly Dulfer (98)
  • Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Mia Rej
  • Ligastatistik sidste sæson: 20 (V) – 0 (U) – 6 (T). MĂĄlscore: 781-647.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk

Det kommer vi til, for det er talenter med noget på hjertet, og ved første øjekast kan det udvikle sig til et særdeles spændende mandskab.

Claus Mogensen er talentudvikler på højniveau, og med Mia Rej tilbage for fulde gardiner, får de unge talenter en bannerfører af sjældent format.

Kommer tid kommer råd, kan jeg næsten høre cheftræneren sige. Han skal for øvrigt lige udøve lidt tålmodighed. To af de faste – Blomstrand og Blohm – er ikke til de helt store fysiske udfordringer. Værst med Blohm, der er blevet hofteopereret og først er tilbage i oktober måned.

Der er intet nyt under solen, nĂĄr Mogensen vil bygge videre pĂĄ en i forvejen flot kontrafase og med Rej tilbage i den absolutte hovedrolle, bliver der ogsĂĄ satset, sĂĄ det batter noget.

Blomstrand/Hjertner er så forskellige, at det vil fryde enhver træner, og de fleste af de nye unge, ser også ud til at kunne kunsten at forsvare.

Hvem sagde fart op ad banen? Ja, bare vent og se. Slutspillet er en selvfølge, men her tror jeg, legen stopper for Mogensens udviklingsprojekt.

7 - Aarhus United

Sensationsholdet vil lave mere ravage

Vi har samme styrke som sidste år, slår Heine Eriksen fast. Cheftræneren er heller ikke sen til at gøre opmærksom på, at hans Aarhus-piger slog samtlige hold i ligaen på nær Nykøbing. Ligesom holdet var uhyre tæt på den semifinale, der for alvor ville have vendt op og ned på det normale.

Opkomlingene høstede hele 31 point og tabte blot ni af 26 kampe. Imponerende.

Aarhus United

  • Odds som guldvinder: 200
  • Topscorer sidste sæson: Celine Lundbye Kristiansen (142)
  • Flest assist i sidste sæson: Simone Petersen (109)
  • Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Helena Elver
  • Ligastatistik sidste sæson: 14 (V) – 3 (U) – 9 (T). MĂĄlscore: 619-612.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk

To store profiler har sagt farvel. Ditte Vind og Simone Petersen ville videre. Heine Eriksen har dog købt godt ind. Martina Thörn får svært ved at have flere redninger end Ditte Vind, men så kan hun til gengæld sætte kontraspillet hurtigere i gang.

Fakta er, at cheftræneren vil frem over isen. Mathilde Neesgaard bliver en fornem motor op ad banen. Annika Meyer har også hurtige fødder, og vil i mange tilfælde kunne ’spidse’ kontraspillet godt til.

Måtte det lykkes har jeg store forventninger til de landsholdsaktuelle Helena Elver og Celine Lundbye i det stationære angrebsspil.

Aarhus United vandt ude med 29-26 over Viborg HK. Celine Lundbye mĂĄtte udgĂĄ i kampens afslutning. Video: Louise Lind

Eneste umiddelbare minus er Sofie Fladers skulderskade. Forsvarskapaciteten er først tilbage i det nye år, og her skal Eriksen have fundet løsninger.

Tæt på en semifinale igen. Jeg tror det ikke, men til at starte med, konstaterer jeg, at Elver, Neesgaard, Lundbye er klar til endnu et slutspil, selv om alle lygter blinker og signalerer. Husk nu, det er altid sværere i år to.

Kanske ikke for sensationsholdet.

Transfers i kvindeligaen

Tilgange:
Målvogter Natasja Clausen (Ringkøbing)
Højreback Amalie Wulff (Roskilde).

Afgange:
Målvogter Sakura Hauge (Besançon, Frankrig)
Højreback Yui Sunami (ukendt)
Stregspiller Line Skak (Horsens).

Foto: NFH

Tilgange:
Venstrefløj Olivia Mellegård (Sävehof, Sverige)
Venstreback Aimée von Pereira (Leverkusen, Tyskland)
Venstreback Paulina Uścinowicz (Start Elblag, Polen)
Venstreback Nyala Krullaars (Dalfsen, Holland)
Højreback Maria Hjertner (Larvik, Norge).

Afgange:
Målvogter Emily Stang Sando (Budućnost, Montenegro)
Venstreback Jenny Alm (karrierestop)
Bagspiller Kelly Dulfer (Dortmund, Tyskland)
Playmaker Mai Kragballe (Randers HK)
Højrefløj Line Bjørnsen (karrierestop)
Stregspiller Annika Meyer (Aarhus United).

Foto: København Håndbold

Tilgange:
Målvogter Martina Thörn (Randers HK)
MĂĄlvogter Nora Persson (Kristianstad, Sverige)
Playmaker Mathilde Neesgaard (TTH Holstebro)
Højreback Line Ellertsen (Sola, Norge)
Stregspiller Annika Meyer (København)
Stregspiller Marie Aamand Sørensen (Skanderborg).

Afgange:
MĂĄlvogter Ditte Vind (TTH Holstebro)
Målvogter Anne-Sofie Ernstrøm (karrierestop)
Venstrefløj Malene Gandrup (AGF)
Playmaker Simone Petersen (TuS Metzingen, Tyskland)
Højreback Nicoline Olsen (Skanderborg)
Stregspiller Majbritt Toft Hansen (Viborg HK).

Foto: Aarhus United

Tilgange:
Målvogter Filippa Idéhn (Brest, Frankrig)
Playmaker Jane Mejlvang (Ringkøbing)
Højreback Hanna Bredal Oftedal (Paris, Frankrig)
Stregspiller Mathilde Kristensen (Kristiansand, Norge).

Afgange:
MĂĄlvogter Stephanie Andersen (Bjerringbro)
Venstreback Andrea West Bendtsen (TTH Holstebro)
Bagspiller Othilia Brøndum Christensen (Horsens)
Højreback Emma Laursen (Bjerringbro)
Højreback Susann Müller (ukendt)
Højrefløj Louise Lyksborg (karrierestop)
Stregspiller Camilla Fangel (karrierestop).

Foto: Silkeborg-Voel KFUM

Senest opdateret 29/8 2019.

8 - Silkeborg-Voel KFUM

Den monumentale skuffelse

Ingen havde for alvor set det komme, men pludselig var det en realitet. TTH havde banket Viborg – i Viborg – og pludselig var det, der ikke kunne ske, sket for Jakob Andreasen og hans piger:

Silkeborg-Voel KFUM

  • Odds som guldvinder: 150
  • Topscorer sidste sæson: Sofie Bæk Andersen (159)
  • Flest assist i sidste sæson: Sofie Bæk Andersen (90)
  • Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Sofie Bæk Andersen
  • Ligastatistik sidste sæson: 13 (V) – 3 (U) – 14 (T). MĂĄlscore: 766-765.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk

Nedrykningsspil og se sĂĄ at komme i gang.

Det bliver et revanchelystent midtjysk mandskab, der viser sig frem de kommende mĂĄneder.

Der er skiftet pænt ud, og Müller-perioden er nu definitivt slut. Til gengæld er der kommet et par spændende profiler. Den svenske landsholdsmålmand Filippa Idéhn danner nu par med Stine Bonde, og lever de begge op til mine forventninger, kan det blive en mere end frygtet konstellation.

Måske bliver det sæsonen, hvor jeg ser både Sofie Bæk og Jane Schumacher give den gas, og så er jeg da spændt på at se, hvad både Jane Mejlvang og Hanna Bredal Oftedal har at byde på.

NĂĄr Andreasens tropper fungerer bedst, er det et meget velspillende kontrahold.

Tidligere besad Voel-pigerne én eller anden form for X-faktor. Den har ikke været synlig de sidste par sæsoner. Jeg undrer mig, om den mon vender tilbage.

Har Sofie Bæk & Co. det ekstra, der skal til for at kunne komme tilbage efter en så massiv skuffelse.

Jeg er ikke sikker, men at de igen skulle ende udenfor det bedste selskab, tror jeg dog ikke pĂĄ.