Bents bedømmelse: Guld-tørst slukkes af hollandsk stjerne
Bent Nyegaard spår sæsonens udfald i kvindernes håndboldliga. Her ser han på de fire øverste hold, der skal fordele medaljerne imellem sig.
1. runde i HTH-Ligaen bød på et brag, som meget vel også kan lukke sæsonen af om ni måneder.
Odense Håndbold mod Team Esbjerg er undertegnedes bud på DM-finalen anno 2020. Om det bliver en ligeså eventyrligt, som fortællingerne fra fynboernes stolte forfatterfader, er svært at sige.
Men jeg tror, det bliver en lykkelig afslutning for Odense. De seneste tre sæsoner har budt på to nye klubber, som triumfatorer - og i kommer endnu en til, som aldrig tidligere har vundet DM. Både NFH og København er i min bog dog udenfor top 4.
De må se langt efter guldmedaljerne, som Odense og en hvis Nycke Groot får om halsen til maj.
1 - Odense Håndbold
Kravet om guld lyser over alt
Bevares en bronzemedalje og en finaleplads i pokalturneringen er da ikke en fiasko, men når talen falder på Odense Håndbold er det bare ikke klubbens ambition.
Det kunne ligne en Team Esbjerg-sæson. DM-guld og en finaleplads i EHF-Cuppen.
Når forventningerne stilles så høje og klare, er det selvfølgelig, fordi Jan Pytlick dels råder over en flot og kompetent trup, og dels fordi, det er lykkedes at få én af verdens bedste spillere: Hollandske Nycke Groot til at kigge forbi Odense i et par år.
Groot forvandler ethvert hold, hun optræder for. En to-vejsspiller med et gudsbenådet talent for stort set samtlige spillets facetter.
Alt skal ikke dreje sig om Groot. Mette Tranborg vender – gud ske tak og lov – tilbage efter sin korsbåndsskade, og hun bliver selvfølgelig en ekstraordinær spiller at få tilbage, selv om der nok skal sættes lidt tid, inden venstrehåndsspilleren lander på sin absolutte top.
Også udenfor banen er Odense Håndbold forstærket. À la EH Aalborg arbejder Odense også med tre trænere. Karen Brødsgaard har mod på mere, og talentfulde Kristian Danielsen, der har mange kompetencer, men sikkert får størst indflydelse på det fysiske arbejde og håndteringen af de datamængder, der får en større og større rolle i alverdens idrætsgrene.
I forvejen råder cheftræneren over en både talentfuld og erfaren trup, så når jeg lægger ovennævnte oveni den hat, skulle jeg godt nok være pessimistisk indstillet, hvis jeg ikke kunne hæve dette set-up op på guldniveau.
Lysene blinker og de stopper ikke, før guldet er i hus.
2 - Team Esbjerg
Endnu en finale, men intet guld
Sikke et mandskab Jesper Jensen har samlet omkring sig. Dobbeltbesat på samtlige centrale pladser. Ekstraordinære, kampafgørende spiltyper, der kan slå til, når lokummet brænder. Ikke bare bredde, men kvalitetsbredde.
Det tegner lovende forud for én af de mest spændende sæsoner, hvor Esbjerg-pigerne skal ud i den store stjernebesatte håndboldverden.
Liscevic-afløseren Frey bliver en stor gevinst. Sikke et tempo, sikke en skudafvikling, sikke en duel-spiller og sikke et mod.
Ikke at det kunne ses i Super Cup-kampen mod Nykøbing, men jeg har set østrigeren i andre sammenhænge.
Selv om modstanden var minimal afslørede Super Cuppen flere ting. En stærkt forbedret udgave af Annette Jensen og Line Jørgensen. Kristine Breistøl med flotte skud og Rut Jónsdóttir tilbage. Bredde, der batter.
Jesper Jensen er fortsat den eneste træner i ligaen, der – med succes – kan afvikle to defensive systemer, og det vil også i år give store gevinster.
Eneste spørgsmålstegn i den flotte trup er Rikke Poulsen. Det tegn er uundgåeligt, fordi forgængeren var ingen ringere end Sandra Toft. Jeg behøver ikke dybdeanalysere. Enhver ved, hvor stor betydning, det har, når den sidste skanse redder det forsvar, der var i ubalance eller den personlige fejl, der gav modstanderen muligheden.
Belastningen i det europæiske eventyr er kendt. Jesper Jensen har evne og mod til at spille på hele sin palet. Det kan blive afgørende, når det endelige regnskab skal gøres op.
Det rækker dog ikke mod Groot & Co. Finale, ja. Guld, nej.
3 - Herning-Ikast Håndbold
Finalen var en engangsforestilling
Imod alle odds lykkedes det for Sabine Englert og hendes veninder at sætte Odense Håndbold både skak og mat. Finaleindtoget var ligeså imponerende, som det var overraskende.
Det sker ikke igen lige med det første, men mindre kan også gøre det for holdets nye chef, Mathias Madsen.
Han glæder sig over tilgange, der har sikret både ekstraordinær kvalitet og bredde til truppen.
Vilde Johansen – norsk stregspiller – der ifølge cheftræneren minder lidt om Norges landsholdstreg Kari Bratsett.
Endnu en norsk kvinde er kommet til. Jeanett Kristiansen - og hvis jeg lige glemmer, hvem hendes søster er - har klubben fået en fysisk stærk, dynamisk spiller med fin spilforståelse.
Julie Jensen er tillige kommet til fra EH Aalborg, men vil først være spilleklar til oktober.
Samlet giver det syv kompetente bagspillere, og det betyder, at Mathias Madsen kan sætte noget mere turbo på det hele, for nu er udskiftningsmulighederne til stede.
Helene Fauske bliver den helt store motor. Både som kontraspiller, i det generelle spil og ikke mindst i det 7 mod 6 spil, som den tidligere assistent vil vægte højt i perioder, ligesom et 4:2 spil – når nu stregspillet er på så højt niveau. Nytilkomne Vilde Johansen i samspil med Sarah Iversen lyder lovende.
Og ikke at forglemme. Stine Skogrand er tilbage.
Det er et spændende mandskab, som nok skal tage for sig af pointretterne, men finalen var og blev en engangsforestilling.
4 - Viborg HK
Hæderkronede klub fattes penge men ikke ideer
Som i København således også i Viborg – endnu et strategiskifte er en realitet.
Farvel til veteranfolket Poulsen, Nørgaard, Bodholt og Uno og goddag til talenterne Anna Kristensen, Laura Damgaard, Majbritt Toft Hansen, og så sneg der sig alligevel en veteranstørrelse ind, da det lykkedes at fravriste Maria Fisker fra Randers HK, der fattes endnu flere kroner end Viborg.
Jeg har forventninger til en meget spændende trup. Nej, ikke til den endegyldige top, men et mandskab, ingen vil bryde sig om at møde, hvis Jakob Vestergaard får styr på det hele.
Sidste sæsons ligatopscorer, Laura Damgaard, bliver specielt interessant at følge. Hun har det råstof, som Vestergaard har søgt gennem længere tid. En duelspiller, der både kan vinde duellerne og samtidig finde overtallene, hvor de så måtte befinde sig.
Maria Fisker er først og fremmest købt som afløser for Ann Grete Nørgaard, men lur mig, om ikke den boldbegavede Fisker senere på året også får noget at skulle have sagt i dent viborgensiske bagkæde.
Målmandstriumviratet anført af stortalentet Anna Kristensen ser ligeså attraktiv ud. Det er sin sag at erstatte Rikke Poulsen, men fremtiden kunne meget vel tilhøre Kristensen, og her regner jeg også det danske landshold ind.
Alt er ikke lutter idyl. Evigt skadesplagede Line Haugsted har både haft problemer med sin tå, lyske og også haft en kikkert til at overskue snigende problemer med skulderen. Måtte det mareridt snart stoppe.
Talentstrategi, der fører til en top fire position, er ikke at kimse af.