Bents bedømmelse: Revanchetid i toppen og gyldent dobbelt A
Bent Nyegaard spår sæsonens udfald i herrehåndboldligaen. Denne gang zoomer han ind på de hold, som skal fordele guld, sølv og bronze imellem sig.
Fredericia KFUM gjorde det i 1970'erne, GOG og KIF Kolding i 1990'erne- og sidstnævnte har også gjort det på den anden side af årtusindskiftet.
Vundet DM-guld back to back. To år i træk.
I denne sæson kan de rødklædte hærdebrede håndboldkæmper fra Aalborg gentage kunsstykket. For selvom både BSV og Skjern har skærpet sig og står på spring til revanche, så er undertegnedes bud på, at Aalborg Håndbold igen går til tops.
1 - Aalborg Håndbold
The Untouchables
Det bliver Aalborg Håndbold, når Møllgaard & Co. så formidabelt åbner samtlige vinderkuverter.
En fremragende trup suverænt styret af cheftræner Stefan Madsen og Arnor Atlason. Og så er de jo rent faktisk tre i den ledelse, for Henrik Møllgaard har svunget sig op på den helt store klinge efter sin hjemkomst, og han bliver helt naturligt de to strategers forlængede arm der, hvor det hele foregår - nemlig inde på selve banen.
Når jeg ser Kristian Sæverås og hans kammersjukker afmontere – og så er afmontere nok lige til den stramme side – sølvvinderne fra Gudme, finder jeg ingen anledning til overhovedet at overveje min beslutning om, hvor det danske mesterskab skal placeres.
Når jeg samtidig tager i betragtning, at tre fra stampersonalet, Andreas Holst, René Antonsen og Ómar Ingi Magnússon endnu ikke er konkurrencedygtige, må jeg bare imponeres over holdets niveau netop nu.
Den snu direktør Larsen har – som jeg – kigget i krystalkuglen. Den, der fortæller Champions League-historien, og den gode Larsen har set, at der er penge at hente de kommende sæsoner, hvis man er med blandt de bedste.
Derfor lidt ekstra gods til den i forvejen brede trup, og det er i det perspektiv, jeg ser erhvervelsen af Liaba og Jakobsen.
Cheftræneren lægger ikke skjul på, at med det forsvar, de målmænd og Møllgaards og Magnússons sans for kontraspil, skal der selvfølgelig storsatses på netop denne disciplin.
Til konkurrenterne: Den bliver svær. The Untouchables vil også være untouchable de kommende 9-10 måneder.
2 - Bjerringbro-Silkeborg
Tid til revanche!
For første gang i fire år var der ingen finaler, til de ellers så finalevante midtjyder, og det er noget, der gør ondt i den midtjyske ambitionssjæl. Cheftræner Bredsdorff-Larsen er også klar i spyttet, når han konstaterer, at finaler er og bliver en del af klubbens DNA.
Et slidt mandskab måtte se konkurrenterne spurte afsted, men ved indgangen til nye holmgange med de umiddelbare konkurrenter, ser det uendeligt meget lysere ud for Michael Knudsen & hans venner.
Tre store profiler har genvundet deres bedste form. Skube, Markussen og Nikolaj Øris er igen i stand til at levere på højeste niveau, og det er ildevarslende nyt.
Desuden har BSV hentet Mads Kjeldgaard Andersen i Mors-Thy, og han kan – muligvis – blive en del af den Hundstrup-løsning, Bredsdorff-Larsen har søgt løst, siden venstrefløjens ulykkelige skadeshelvede.
Sebastian Skube og hans medspillere besidder fortsat så nære bånd, at de uden sammenligning er gruppen, der laver færrest fejl, og det er altid en faktor, der kan give mange sejre.
Hjælpen - til en til tider – kriseramt målmandsduo er under observation, ligesom det bliver et udtalt fokus at hindre for mange modstanderscoringer på de hurtige opløb.
Med en fortsat potent hjemmebane, spår jeg, at Markussen & Co. bliver en alvorlig hurdle for alle. Så alvorlig, at det igen bliver til en finaleplads for midtjyderne.
De får deres revanche. BSV er igen et finalehold, men guld bliver det ikke til.
3 - Skjern Håndbold
Tilbage på sporet
Skuffelsen var uden sidestykke, da Myrhol & Co. måtte vinke farvel til endnu en DM-finale. Lad mig bare lige minde om, hvor tæt Emil Nielsen og hans kammerater var på den finale. 22-18-føring med nøjagtig 10 minutter og 10 sekunder igen, inden GOG tromlede alt ned.
En anden skuffelse fik de grønblusede i de europæiske luftrum, hvor turbulensen til tider var voldsom.
Nu er det ’schnee von gestern’ og en helt ny trænerduo, Patrekur Jóhannesson og Claus Hansen, som skal finde nye formler og sammenhænge, så den finaleambition, der altid råder i en håndbold-højborg som Skjern, kan opfyldes.
Forandring fryder, siges det, og netop forandring lader til at være kodeordet hos det nye trænerteam. Assistent Hansen lægger i hvert fald ikke skjul på, at der skal tages masser af initiativer defensivt, at der skal fuld fart frem, når bolderobringen er en kendsgerning, og at alle skal have en rolle.
Jeg stiller selvfølgelig spørgsmålet, som er på alles læber: Hvad gør Skjern uden Emil Nielsen? Bedømt på træningskampene ser det ud til, at Björgvinn Gustavsson får masser af chancer for at vise sit værd i tæt samklang med talentet Robin Haug.
Ét spørgsmål mere skal besvares: Kan unge Elvar Örn Jónsson blive den skytte, der kan hjælpe Konradsson og Mogensen, når modstanderforsvar skal åbnes?
Svarene får vi de kommende måneder, men lige nu og her bliver finaleambitionen ikke opfyldt. Til gengæld sender jeg endnu et sæt bronzemedaljer til Skjern.
4 - GOG
År 1 efter den tabte finale
Jeg får først svaret – eller svarene – når den næste store finale står for døren. At tænke sig. Sølle tre sekunder fra at være blevet dansk mester kan godt sætte sig et både voldsomt og stort mentalt aftryk.
Især hos den ungdom, der så flot førte sydøstfynboerne frem mod den mulige triumf.
Cheftræner Krickau ser dog med stor fortrøstning frem mod en sæson, hvor Lasse Møller & Co. skal stifte bekendtskab med Champions League; og helt i GOG-ånden vil gå efter at vinde alle kampe, som cheftræneren formulerer det.
Ét af Krickaus varemærker har været evnen til at bruge hele paletten, og det bliver der brug for med de mange kampe.
To ting stikker umiddelbart i mine øjne. Hvem evner at håndtere den tunge forsvarsarv efter Niclas Kirkeløkke? Og hvordan finder de to helt unge målmand, islandske Viktor Gisli Hallgrimsson og stortalentet Svend Rughave, sig til rette med det enorme pres, der naturligt vil være på dem?
Ikke fordi sidste års redningsprocenter bør afskrække dem, men fordi det er en så forbandet vigtig position. Senere hjælper den netop nu skadesramte Søren Haagen til.
I den anden ende arbejder GOG-træneren stadig med at tune Josef Pujol, så han kan vinde de dueller, der er så afgørende for svenskerens succesrate.
I Super Cuppen gav Stig Toren Moen prøver på sit repertoire, og det så godt ud, og Arnar Freyr Arnarsson bliver en stor gevinst, når først han er spillet ind.
År 1 bliver ingen finalegentagelse for GOG. Faktisk bliver det en medaljeløs sæson for Møller & vennerne.