Free Claus Mogensen

16x9
Henrik MĂžllgaard mener, at det er forkert at give en straf til Claus Mogensen. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Henrik MÞllgaard, der spiller i Aalborg HÄndbold og for landsholdet, giver her sit syn pÄ sagen med Claus Mogensen og det nyindfÞrte challenge-system.

Jeg Äbner lige ballet med at give jer en oplysning fra hÄndboldens indre liv.

Fra noget, der sker langt vÊk fra mikrofoner og tv-kameraer pÄ spillermÞder.

Jeg har siddet pÄ de mÞder - utallige gange - og aftalt med mine holdkammerater, at vi skal stille os foran et opgiverkast i sidste sekund eller bremse en modstander pÄ alle tÊnkelige mÄder, hvis han er ved at score mod os og stjÊle vores point i sidste sekund. Lav forseelsen, tag karantÊnen. Jeg forventer det faktisk af mine holdkammerater hver gang, jeg gÄr pÄ banen.

HĂ„ndbold er grundlĂŠggende et spil, hvor 14 mennesker i en time gĂžr alt, hvad de kan, for at tiltuske sig en fordel. Vi tackler ureglementeret, vi holder fast i trĂžjen, vi prĂžver at presse dommerne til at fejle til vores fordel.

Jeg er altsÄ ikke hellig, nÄr jeg nu stiller mig op og forsvarer Claus Mogensen. Da han fik beordret det famÞse tryk pÄ time out-knappen pÄ Falster, gjorde han bare det, som jeg gÞr i hver eneste hÄndboldkamp. Og mine holdkammerater gÞr. Og modstandere: Han udnyttede de givne regler. Intet andet.

Min Claus Mogensen-rynke pĂ„ nĂŠsen er meget lille. Det var knap sĂ„ pĂŠnt at fĂ„ en fysioterapeut til at begĂ„ ”forbrydelsen”.

Problemet er, at det er reglerne, der har givet ham muligheden for ikke at selv at gÞre det. Han har tilmed pÄ forhÄnd spurgt ind til reglerne pÄ omrÄdet. Som klub havde KÞbenhavn HÄndbold truffet beslutningen, at de var villige til at udfordre reglerne. Det gÞr i mine Þjne handlingen endnu mere legitim.

Og nej, det handler ikke om etik og moral. Det handler om det, der stÄr i reglerne. Sort pÄ hvidt

Henrik MĂžllgaard

De har selv Ă„bnet op for muligheden

Nu stÄr nogle trÊnere og klubber og raser mod Claus Mogensen og hans klub. Det holder ikke. Jeg husker, hvordan alle trÊnere og klubledere himlede op og var rasende over syv mod seks-reglen. Hvorefter de alle gik pÄ banen og brugte den. Fordi de kunne drage fordel af det. Helt legitimt. Ligesom KÞbenhavn-trykket pÄ Falster.

KarantÊnedommen over Mogensen er helt, helt ved siden af skiven. Hallo, man har selv Äbnet op for hans mulighed for at udnytte dÄrlige regler.

Jeg forventer, at dette vel danner prĂŠcedens. Hvis jeg nu beder min holdkammerat Magnus Saugstrup om at tackle modstanderens back lidt hĂ„rdere i nĂŠste undertal – og Magnus sĂ„ rammer ham uheldigt og brĂŠkker hans nĂŠsen, kan jeg sĂ„ blive straffet for at have opfordret Magnus til at tackle hĂ„rdere?

Det var med fuldt overlÊg, at KÞbenhavn HÄndbolds fysioterapeut stik imod reglerne tog en timeout, da NFH var i boldbesiddelse med fÄ sekunder tilbage af ligakampen. Video: TV 2 SPORT

NÄr jeg sÄ lÊser, at Mogensen fÞr sÊsonen har siddet over for regelfolkene i DHF og pÄpeget denne fejl i deres regler, sÄ mÄ jeg bare endnu engang tage mig til hovedet.

Og nej, det handler ikke om etik og moral. Det handler om det, der stÄr i reglerne. Sort pÄ hvidt.

I Ăžvrigt mĂ„ en elektriker lige forklare mig: Kan man ikke lave en anordning, sĂ„ en knap ikke kan aktiveres pĂ„ et givent tidspunkt? Kunne man eventuelt hive stikket ud, nĂ„r et hold ikke har flere time out? Blot et forslag. Brug det gerne – uden beregning.

LĂžrdag var en cirkus-forestilling

Jeg erkender, at jeg er en moden hÄndboldromantiker, men jeg er altsÄ ikke imod al nytÊnkning. Den elektroniske time out-knap er god, og jeg er heller ikke modstander af syv mod seks-reglen.

Det nyindfÞrte challenge-system til gengÊld - puha, det virker altsÄ ikke. Selv nÄr vi ser tv-billeder af de meldte challenge-situationer, stÄr vi jo stadig og diskuterer tvivlskendelser.

Jeg ser dommere under pres, som ikke kan reglerne endnu

Henrik MĂžllgaard

LÞrdag var jeg med i en cirkus-forestilling, der hed GOG mod Aalborg HÄndbold. Ingen kan vÊre gÄet glad hjem fra den kamp. Der var forvirrede dommere, trÊnere og spillere. Og jeg tÞr slet ikke tÊnke pÄ de stakkels tilskuere i hallen og tv-seerne. Fattede de nogensinde, hvad der foregik, nÄr dommerne enten kiggede pÄ tv-billeder ved videoproof eller challenge?

Mit hold fik medhold i det hele, men det var ikke nogen sjov kamp at vÊre med i. I de lange pauser gik vi 14 spillere rundt inde pÄ banen og lavede jokes om det, der foregik ude ved dommernes tv-skÊrm. Vi gik nÊrmest og blev gode venner med hinanden i de lange pauser, og det tilsiger ikke, at man hÞvler igennem pÄ hinanden, nÄr spillet endelig blev sat i gang igen. De lange pauser drÊber bare alt det fede ved en intens hÄndboldkamp.

Jeg ser dommere under pres, som ikke kan reglerne endnu. De skal forholde sig til alt for mange ting. Man gĂžr det for at hjĂŠlpe dommerne, men i mine Ăžjne har man presset dommerne endnu mere, og det var vel ikke meningen.

Jeg kÞber pÄstanden om, at vi i en afgÞrende semifinale mÄske kan undgÄ, at det forkerte hold kommer i finalen pÄ en fejlkendelse. Men jeg er sÄ romantisk, at jeg tror, de gode og dÄrlige kendelser til mit hold nok gÄr op set over en hel sÊson.

En hÄndboldkamp handler om at 14 spillere prÞver at bryde reglerne til egen fordel. Det Êndrer intet, at en eller to af de situationer bliver Êndret af et tv-kamera.

HÄndbold-politikerne har lavet videoproof og challenge i et forsÞg pÄ at udvikle vores sport. Det er al Êre vÊrd, men jeg oplever kun, at man devaluerer vores produkt, hvilken sagen om Claus Mogensen ogsÄ beviser.

DĂ©n har KUN kostet pĂ„ hĂ„ndboldens trovĂŠrdighed. Og det er ikke Claus’ skyld.