Håndbold

Sådan blev lodtrækningen i pokalturneringens Final4

Mathilde Hylleberg trak lod til semifinalerne.

Årets Final4-deltagere består af to jyske, et fynsk og et sjællandsk hold.

Torsdag aften blev de sidste to hold fundet i pokalturneringes Final4, og kort efter blev der trukket lod til semifinalerne.

Det resulterede sig i følgende opgør:

  • Odense - København
  • Herning-Ikast - TTH Holstebro

TTH Holstebro-fløjen Mathilde Hylleberg var kvinden, der trak lod, og hun er nogenlunde tilfreds med udfaldet.

- Der er tre sindssygt stærke hold med. Men jeg er sikker på, at hvis vi giver den gas, så har vi en chance. Vi skal spille, det vi kan, og så kan vi håbe, det kan række til en finale, siger hun til TV 2 SPORT.

Står det til håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen, er Hyllebergs hold dog ikke favoritter til opgøret. Han vurderer det således:

- Jeg tænker, at Odense er favoritter i den første kamp, og at Herning-Ikast er favoritter i den anden kamp, vurderer han.

NFH Håndbold vandt pokalturneringen i sidste sæson. I finalen besejrede de Odense Håndbold.

Af de fire tilbageværende hold i dette års turnering er Herning-Ikast de seneste til at vinde pokalen. Det gjorde de under navnet FC Midtjylland mellem jul og nytår i 2014.

I Final4 bliver semifinaler og finaler afgjort over en weekend. Kampene bliver spillet den 28. og 29. december.