Den største fejlkendelse i håndboldens historie?

16x9
Jesper Jensen protesterede undervejs i kampen. Foto: TV 2 SPORT

Fredag tabte Team Esbjerg appelsagen i den famøse saga om en defekt timeoutknap. Her giver Esbjerg-træner Jesper Jensen sin slutreplik på sagen.

Vi modtog i går appelinstansens afgørelse omkring vores protestsag i den famøse kvartfinale mod Herning-Ikast i Santander Cuppen.

I ved, den med det store kaos til sidst, hvor hornet ikke virkede, reglerne blev læst op undervejs, og hvor ham den sure træner fra Team Esbjerg var mere end almindeligt utilfreds. Ham den sure træner, det er altså mig.

Under både protestbehandlingen og appelinstansens arbejde har jeg bidt mig selv i tungen og ageret politisk korrekt. Selv om jeg har haft en følelse af, at Dansk Håndbold Forbund har forsøgt at tie sagen ihjel.

Med fredagens afgørelse kan jeg ikke længere bare sidde stille og observere. Det har fået mig til tasterne, hvor jeg på det følgende vil prøve at løfte det berømte gulvtæppe og kigge derind.

Som I nok allerede har regnet ud, er følelserne fra denne sag væltet frem igen, og jeg har derfor opdelt denne klumme i fakta og følelser.

FAKTA

To vigtige pointer:

  • Herning-Ikast har IKKE gjort noget forkert
  • Ingen af de to dommere eller den officielle kampobservatør har BEVIDST lavet fejl

Det ændrer dog ikke ved min påstand om, at det her må være verdenshistoriens største fejlkendelse. En fejlkendelse, der fratog os chancen for at spille det attraktive Final4-stævne mellem jul og nytår - og chancen for at vinde en af de titler, som vi alle higer efter.

Jeg vil gerne udfordre jer kyndige håndboldhistorikere derude, om nogen kan mindes noget værre?

Jeg opruller lige oplevelsen – set fra min sidelinje i Blue Water Dokken: Med 14 sekunder tilbage af kampen - ved stillingen 25-25 - bad vi om en timeout for at tilrettelægge det sidste, afgørende angreb, der forhåbentligt kunne sende os i Final4.

Herefter fejltolkede Dansk Håndbold Forbunds tre udsendte (to dommere og en observatør) en regel, der ikke findes. Det betød, at dommerne fratog os bolden og gav den til Herning-Ikast. De blev rent faktisk tildelt et straffekast, som de scorede på og afgjorde kampen. Det er FAKTA. Og det har alle parter efterfølgende fået Dansk Håndbold Forbunds øverste regelfortolkers ord for.

Hvad så håndboldhistorikere derude? Kan I slå den?

Men vi er ikke færdige. Som bonusinfo kan jeg supplere med, at jeg efter episoden protestere jeg så meget, at dommere og observatøren i første omgang lod os afholde timeouten, mens de læste op på reglerne. De vendte så tilbage til mig med den forkerte fortolkning af reglerne.

Bevæbnet med de fysiske regler som håndgribelig dokumentation, affærdigede de mig med, at de havde ret. Jeg protesterede igen højlydt både over for dommere og observatøren, da jeg mente, at jeg var i min ret til at afholde denne timeout.

Til sidst blev jeg bedt om at komme videre, og så ”måtte vi tage det bagefter”. Som skrevet tidligere har vi også Dansk Håndbold Forbunds ord for, at min tolkning af reglerne var korrekt, og alt andet i dette afsnit er dokumenteret via TV 2s dækning af kampen.

Jesper Jensen tog en ulovlig timeout i slutsekunderne, som gjorde gæsterne fik straffe med 5 sekunder igen. Video: TV 2 SPORT

Alligevel har retsinstanserne i Dansk Håndbold Forbund afvist at give os en omkamp.

For at kunne give en omkamp, skal flere betingelser være opfyldt:

  • Der skal være konstateret en fejl (Ja, det har vi fået godkendt)
  • Situationen skal være kampafgørende (Ja, det opfylder den vist også)
  • Der skal i situationen være indgivet protest.

Vi blev afvist og grunden kommer her: Der er ikke noteret nogen protest på denne sag i den officielle kamprapport. Vi i Team Esbjerg og vores advokat føler os meget overbeviste om vores rettigheder, men nu får I selv lov til at vurdere, da vi endnu ikke er kommet ned til punktet omkring FØLELSER. Så her er FAKTA fra DHF's Ligareglement:

Stk. 1. Mener en holdofficial for et hold, at dommeren eller en official under en kamp har anvendt spillereglerne forkert eller gjort sig skyldig i en handlings- eller betjeningsfejl og ønsker at protestere herimod, skal dette ske umiddelbart efter at den pågældende fejlagtige anvendelse af spillereglerne er konstateret, eller den eventuelle fejl er begået, og sekretæren skal på dette tidspunkt anføre protesten i kamprapporten.

Stk. 2. Protester forårsaget af hændelser, forkert eller manglende indgriben under kampens afvikling, ned- lægges af en holdofficial overfor sekretær/tidtager i direkte tilslutning til hændelsen med angivelse af prote- sten i kamprapporten. Er spillet genoptaget efter hændelsen, har parterne accepteret det passerede. Sekre- tær/tidtager giver umiddelbart efterfølgende oplysning til dommerne om protestens nedlæggelse, når bolden første gang er ude af spil.

Jeg har faktisk taget mig selv i, at jeg flovt har stået og kigget ned i jorden

Jesper Jensen

Vores (subjektive) vurdering er, at forskellen på stk. 1 og 2 er, hvor forpligtelsen til at få indført protesten i kamprapporten ligger. I stk. 1 er det (i vores tolkning) sekretærens opgave at få noteret protesten, mens det i stk. 2 (i vores tolkning) er holdofficialens ansvar.

I stk. 1 omtales der situationer, hvor dommere eller official under en kamp har anvendt reglerne forkert, mens stk. 2 omtaler andre situationer (hændelser, forkert eller manglende indgriben under kampens afvikling). Jeg er ikke jurist, men hører vores ”case” ikke til i stk. 1? Og dermed overgår ansvaret til sekretæren.

Summa summarum: Vi er blevet afvist på, at VI ikke har fået noteret protesterne i kamprapporten, selv om reglerne foreskriver, at SEKRETÆREN har ansvaret for at anføre mine voldsomme protester i kamprapporten. Og dermed afvises det af Dansk Håndbold Forbund at behandle ”verdenshistoriens største fejlkendelse”. Sikke belejligt (ups, det hørte først til i næste afsnit omkring følelser)

FØLELSER

Ja, jeg håber, at alle sportsentusiaster, der stadig er med her i bunden af mit indlæg, også har en lille knude i maven eller i det mindste har fået lidt ubalance i mavesyren.

Det har i hvert fald ødelagt mange nattesøvne hos mig. Og hver gang en fan, en spiller eller en tilfældigt forbipasserende har spurgt mig til sagen, er min mentale balance blevet udfordret, min puls er steget og halsen er blevet lidt rødplettet. Fordi afgørelsen og alt ved afgørelsen på denne famøse håndboldkamp er det diametralt modsatte af, hvad sport står for hos mig.

Den værste følelse har dog alligevel været, når jeg de to gange har måttet stille mig op foran spillerne og fortælle, at vores protester er blevet afvist. Begge gange er jeg blevet mødt med frustration, vrede og en krænket retfærdighedsfølelse.

Jeg har faktisk taget mig selv i, at jeg flovt har stået og kigget ned i jorden. Flov over, at min sport, som har fyldt næsten hele mit liv, skal udstille sig selv på denne måde.

Ligesom alle andre steder i denne verden, laves der fejl indenfor håndboldsporten – og mange af dem endda. Men vi burde i fællesskab forsøge at rette dem, så vores sport afgøres på en fair måde. Vigtigst af alt, og det jeg forsøger at lære mine børn, skal man have rygraden til at stå ved sine fejl og lære af dem.

Herning-Ikast har ikke lavet fejl. Team Esbjerg har ikke lavet fejl.

P.S. Skulle der komme sager ind i konkurrencen om verdenshistoriens største fejlkendelse, så lover jeg at behandle sagerne 100 procent uvildigt og dermed nå frem til en fair afgørelse.