Jeg drømmer om, at landstræneren vil afvige fra sin tidligere strategi
KOMMENTAR: Bent Nyegaard varmer op til VM-slutrunden og går det danske landshold efter i sømmene.
Om drømme har John Lennon sagt:
A dream you dream alone is only a dream. A dream you dream together is reality.
Vise ord fra én af verdens bedste sangskrivere, og netop ”togetherness” – sammenholdet, fællesskabet, sammenhængskraften – er kodeordet for det danske kvindelandshold og dets muligheder her ved det 24. verdensmesterskab i japanske Kumamoto.
Stor dansk erfaring
En anden vigtig faktor for Klavs Bruun Jørgensens udvalgte er erfaring. 10 af de udvalgte 16 har mere end 4 slutrunder på bagen. Stine Jørgensen topper og går ind til sin 9. slutrunde.
Selv skal Klavs Bruun Jørgensen i gang med sin 5.
Jeg drømmer om, at den oparbejdede erfaring vil betyde mere kløgt og smartness. Tidligere har det været et Bruun Jørgensen-mantra, at spillerne skulle have lov til at vise deres mange kræfter frem. Ved EM 2018 i Frankrig resulterede fremvisningen i et hav af udvisninger. 34 i alt i blot 6 kampe.
Igennem sin 4 ½-årige regeringsperiode har det været landstrænerens kongstanke at fastholde kontinuitet, og denne gang er det lykkedes næsten til fuldkommenhed. Blot Mette Tranborg - skadesbetinget - er ikke til disposition, ellers tyder alt på, at landstræneren har frit valg på alle hylder.
Større dansk bredde
Jeg drømmer også om, at Jørgensen vil afvige fra sin tidligere strategi om at bruge få spillere. Det forekommer mig, at landsholdet er en meget homogen størrelse. Defensivt kan jeg godt finde fire til fem muligheder til forsvarets midterste positioner og ligeså mange – i forskellige kombinationer naturligvis – til back-positionerne. Tidligere har det ikke været tilfældet.
Samme modus – de mange muligheder på både bagspils-og stregpositionerne – er gældende, når landsholdet er i boldbesiddelse, og det kunne være én af flere nøgler til at komme helskindet igennem det hårdeste VM-program nogensinde – 10 kampe på 16 dage efter IHF's nye afviklingssystem.
Her bør jeg lige indskyde, at det at bruge få spillere ikke nødvendigvis fører til forfald. Tænk blot tilbage på januars herlige håndbolddage, hvor Nikolaj Jacobsen i hvert fald ikke ruttede med udskiftningerne.
Jeg drømmer tillige om, at landsholdets forberedelser – eller mangel på samme – ikke får negativ effekt, og ja - jeg tror, at det er sluppet ud, at jeg ville have valgt anderledes.
Perfekt kamprækkefølge
Til gengæld kunne landstræneren godt have tænkt – udover at der har været en masse DHF-økonomi at tage hensyn til – at rækkefølgen af modstandere i Danmarks gruppe B var som ”gefundenes Fressen” – eller vand på ens mølle.
Med adgang til Jørgensens hoved ville tankegangen være: masser af tid til at akklimatisere sig. Forberedelseskampene hedder Australien dernæst Sydkorea, og så er vi klar til kampene mod Tyskland, Brasilien og Frankrig.
Jeg drømmer endvidere om, at der på et eller andet tidspunkt – læs: i mellemrunden – vil blive VM-debut til Mia Rej. Københavneren har et drive og en målrettethed, der kun kan inspirere.
Jeg drømmer desuden om, at Sandra Toft og hendes veninder sikrer sig en OL-kvalifikation. Mulighederne bliver ikke større. Al respekt for holdene i gruppe B, men hverken Brasilien eller Sydkorea besidder fordums styrke, og tysk kvindehåndbold har gennem længere tid vist sig ikke at tilhøre den europæiske top.
Frankrig og Rusland spiller finale
Frankrig er i en liga for sig, så Bruun Jørgensens piger kommer til mellemrunden med to point, og jeg er ikke på forhånd skræmt ved udsigten til at skulle møde Norge, Holland og - enten Slovenien, Spanien eller måske endda - som en dark horse – Morten Soubaks Angola.
Semifinalen kan jeg kun se meget svagt gennem det franske og norske flag, mens kampen om 5.-6.-pladsen står lysende klart i horisonten.
Frankrig og Rusland spiller finale, mens det er voldsomt svært at spå om Norges modstander i kampen om bronzemedaljerne. Jeg lader erfaringen komme til orde. Per Johanssons Montenegro får chancen.
Jeg tror ikke, at jeg står helt alene med mine drømme.
Jeg er helt sikker på, at alle omkring det danske kvindelandshold har en fælles OL-drøm.
Den kan blive til virkelighed de næste par uger.