Norge slår stor konkurrent og er ubesejret ved VM

Norge er fortsat ubesejret ved VM-turneringen efter den tredje gruppekamp mod Serbien.

Se VM i kvindehåndbold på TV 2 PLAY.

Det holdt hårdt for det norske landshold.

De havde aldrig rigtig det helt store forspring mod serberne. Alligevel formåede de at hive sejren på 28-25 hjem. Det betyder, at nordmændene efter de første tre kampe topper gruppen alene med maksimumpoint.

Norge skulle lige finde fodfæste i den japanske hal og havde en svær start på kampen, hvor angrebsspillet ikke flød.

Norge var dog foran med 13-12 ved pausen, men i løbet af hele første halvleg var føringen aldrig større end et mål til det ene eller andet hold.

Det var først efter 40 minutters spil og en god norsk start på anden halvleg, at Norge trak fra og fik en føring på tre mål.

Forspringet var stort nok til, at kampen aldrig kom i fare for de norske kvinder.

Norge spiller igen torsdag, hvor de møder Angola. Den kamp kan du se på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY fra klokken 12.30.