VM håndbold

Klavs Bruuns SMS-dagbog: - Vi blev modtaget med flag og highfives

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen og TV 2 SPORTs reporter Jonas Nyhøj skriver under VM sammen om alting og ingenting.

Tiderne i SMS-dagbogen er japansk tid. Japan er otte timer foran Danmark.

4. december

  1. Jonas Nyhøj

    Hej Klavs. Er du kommet dig over oplevelsen i aftes?

  2. Klavs Bruun Jørgensen

    Det sidder selvfølgelig stadig i en, men jeg er i gang med forberedelse af Brasilien, så er på vej op på hesten igen.

  3. Jonas Nyhøj

    Hvordan fanden får du kroppen ned efter at været helt oppe at køre?

  4. Klavs Bruun Jørgensen

    Det tager noget tid, en øl og så i gang med at forberede næste kamp. Indtil man ikke kan huske sidste klip… så er man træt nok til at sove.

  5. Jonas Nyhøj

    Det giver mening. Jeg ved, du tidligere har løbet raseri ud. Har du haft løbeskoene på for at rense hovedet?

  6. Klavs Bruun Jørgensen

    Nej, der er for meget arbejde lige nu.

  7. Jonas Nyhøj

    Held og lykke i aften.

  8. Klavs Bruun Jørgensen

    Tak!

  9. Jonas Nyhøj

    Smager øllen ekstra godt i dag?

  10. Klavs Bruun Jørgensen

    😄 ja og aftensmaden selvom den alle dage har været god..så fik den lige et nøk op i dag😉

  11. Jonas Nyhøj

    Og i fik en heltemodtagelse på hotellet, forstår jeg?

  12. Klavs Bruun Jørgensen

    Ha ha de er simpelthen så søde og hjælpsomme på hotellet, der var flag og highfives😂❤️

  13. Jonas Nyhøj

    Japanerne er ret vilde! Der er jo heller ingen skraldespande i hallen - de tager skraldet med hjem og smider ud!

1. december

  1. Jonas Nyhøj

    Har du set det lille Facebook-klip med dig og Lars, fra vi optog jeres mundaflæsning? Folk er vilde med det. Det er fandeme også sjovt! Vildt at Lars gætter på ’fløjovertal’. Det er jo ikke et ord 😊

  2. Klavs Bruun Jørgensen

    Fik også at vide, at det var ord relateret til håndbold… HÅNDJERN? Rundtal, og hvad han ellers får sagt 😊😊😊

  3. Jonas Nyhøj

    Det er godt, der findes videobånd, der afslører, manden selv har spillet håndbold. Ellers bliver man i tvivl, om han er helt okay! Godt humør inden Sydkorea i dag?

  4. Klavs Bruun Jørgensen

    Han er mere end okay! 😊 Humøret er godt, og vi er spændte.

  5. Jonas Nyhøj

    Det kan jeg godt forstå! Indrømmer blankt, jeg stod og måbede lidt til Sydkorea-Frankrig. Den havde jeg ikke set komme! Men jeg kan ikke finde ud af, om det bare er typisk Frankrig at lave sådan et nummer.

  6. Klavs Bruun Jørgensen

    Har selv været lidt usikker på Sydkorea, men efter at have set dem i deres optakt var jeg ikke så meget i tvivl om, de var gode… men I vil jo ikke lytte 😊

  7. Jonas Nyhøj

    😊 Deres 100+ samlingsdage må vel også give et eller andet! Jeg så i øvrigt, du postede et billede af en bog forleden. Er When Saints Go Machine-manden også finkulturel?

  8. Klavs Bruun Jørgensen

    Er lige i gang med styrketræningen.

  9. Klavs Bruun Jørgensen

    Nej, finkulturel ville være at svinge det for højt op… Så filmen Ghost Dog og var/er vild med alt ved den film og købte derefter bogen, som er en slags håndbog for samuraier… tænkte, det ville være passende at læse den igen.

  10. Jonas Nyhøj

    Den har jeg aldrig fået set! Den må på listen. Jeg kan forstå på de lokale, at det bl.a. var på slottet bag jeres hotel, at de optog The Last Samurai med Tom Cruise. Og så har min fotograf, Nick, fortalt, at Kumamoto er den by, Godzilla hærger. Men det er sgu heller ikke finkulturelt 😊

  11. Klavs Bruun Jørgensen

    Nope!

30. november

  1. Jonas Nyhøj

    Hvad så? Har IHF fundet ud af, hvad deres dommere skal holde ekstra øje med i år?

  2. Klavs Bruun Jørgensen

    Skuespil, angrebsfejl eller straffe i tilfælde, hvor forsvarsspiller bliver trykket ind i feltet, timeout-knap, hurtigt opgiverkast og lidt omkring passivt spil. Det er lidt svært at skulle hele vejen rundt på SMS 😊. Der var ikke noget revolutionerende.

  3. Jonas Nyhøj

    Jeg ved, Bent vil juble over fokus på film. En kæphest for den gamle. Timeout-knap har vi som danskere fuldstændig styr på 😊. Men hvad vil IHF kigge på dér?

  4. Klavs Bruun Jørgensen

    De samme ting, som vi har haft udfordringer med i Danmark.

  5. Jonas Nyhøj

    Hånden på hjertet: Kunne du finde på at bruge det taktisk – og tage straffen for det?

  6. Klavs Bruun Jørgensen

    Aldrig.

  7. Jonas Nyhøj

    Modtaget! God kamp. Vi kan skrives ved i morgen inden Sydkorea. Virker lidt mere interessant end Australien.

  8. Klavs Bruun Jørgensen

    Aftale.

29. november

  1. Jonas Nyhøj

    Godmorgen Landstræner. Skal vi få gang i den SMS-dagbog? Det er fedt, at du gider. Er du endelig sluppet af mit dit jetlag?

  2. Klavs Bruun Jørgensen

    Godmorgen og jeps, jetlag er væk. I går var første dag uden en følelse af tømmermænd. I nat blev det til hele 6 timer - en fordobling 😊

  3. Jonas Nyhøj

    6 timer alligevel. Det er vel ren luksus for en landstræner under en slutrunde? Jeg skal lige vænne mig til den japanske morgenbuffet. Hestenuggets sprang jeg over i dag. Er jeres ok?

  4. Klavs Bruun Jørgensen

    6 timer skal jeg bruge, ellers fungerer jeg ikke i længden. Staben omkring mig er gode til at holde mig i ørerne. Maden både i aftes og i morges var rigtig fin... Hest tør jeg ikke røre, så kommer min datter efter mig 😊

  5. Jonas Nyhøj

    Ja, ok. Det skal man selvfølgelig ikke ønske sig. I har en træning om lidt, men hvad går tiden ellers med sådan en dag?

  6. Klavs Bruun Jørgensen

    Vi har haft pressemøde, og udover det skal jeg til infomøde om de regler, der er fokus på under dette mesterskab... Spillerne får fri i aften til at komme ud og få en kop kaffe eller lignende.

  7. Jonas Nyhøj

    De må ud og synge noget karaoke! Det lyder spændende - det er ofte et virvar med de regler og den særlige fokus. Du må lige lade os høre, hvad der er fokus på i år...

  8. Klavs Bruun Jørgensen

    Karaoke er i øvrigt på blokken 😊

  9. Jonas Nyhøj

    Favoritnummer?

  10. Klavs Bruun Jørgensen

    Mine favoritter kan jeg ikke synge og findes helt sikkert ikke i et karaokekatalog 😊 Lige nu ligger jeg og skamlytter When Saints Go Machines nye album SO DEEP. Giv det et lyt, så forstår du 😊😊

  11. Jonas Nyhøj

    Jeg forestiller mig ellers, du laver en god og nænsom Celine Dion. Jeg giver det andet et skud, men den får svært ved at slå Allan Olsen af pinden.

  12. Klavs Bruun Jørgensen

    Tvivler på det fanger, når du kører Allan Olsen 😊😊