Danmark tvunget til sejr - her er alle scenarierne i VM-grupperne
I sidste runde af gruppespillet er der direkte kamp om førstepladsen i alle fire grupper.
Se VM i kvindehåndbold på TV 2 PLAY.
Der er rigtig meget på spil i sidste runde i gruppespillet ved VM, og efter fredagens tidlige kampe er spændingen ikke blevet mindre.
Nogle lande kæmper for at kvalificere sig til mellemrunden, mens andre kæmper for at få så mange point med videre som muligt.
For Danmarks vedkommende er de tvunget til en sejr over de forsvarende europa- og verdensmestre fra Frankrig, hvis de skal videre til mellemrunden ved VM.
Herunder får du en gennemgang gruppe for gruppe med de hold, som stadig har noget på spil i forhold til mellemrunden. Vi begynder naturligvis med Danmarks gruppe.
Sådan er stillingen i gruppe B
- Sydkorea (122-97) 7 point
- Tyskland (115-84) 6 point
- Frankrig (119-80) 5 point
- Danmark (112-82) 5 point
- Brasilien (119-115) 3 point
- Australien (53-182) 0 point
Sidste runde:
- 07.00: Brasilien - Australien (31-9)
- 11.00: Tyskland - Sydkorea
- 12.30: Danmark - Frankrig
Sydkorea (er kvalificeret til mellemrunden):
Sydkorea er som minimum sikker på at få et point med videre. Men det kan også blive to, tre eller fire point. Det afgøres efter følgende måde:
- 1 point: Sydkorea taber til Tyskland, og Danmark slår Frankrig
- 2 point: Sydkorea taber til Tyskland, og Frankrig slår Danmark
- 2 point: Sydkorea spiller uafgjort mod Tyskland, og Danmark slår Frankrig
- 3 point: Sydkorea spiller uafgjort mod Tyskland, og Frankrig slår Danmark
- 3 point: Sydkorea vinder over Tyskland, og Danmark slår Frankrig
- 4 point: Sydkorea vinder over Tyskland, og Frankrig slår Danmark
Tyskland (er kvalificeret til mellemrunden):
Tyskland er ikke sikker på at få point med over. Det kan blive alt fra nul til fire point
- 0 point: Tyskland taber til Sydkorea, og Frankrig slår Danmark
- 1 point: Tyskland spiller uafgjort med Sydkorea, og Frankrig slår Danmark
- 2 point: Tyskland vinder over Sydkorea, og Frankrig slår Danmark
- 2 point: Tyskland taber til Sydkorea, og Danmark slår Frankrig
- 3 point: Tyskland spiller uafgjort med Sydkorea, og Danmark slår Frankrig
- 4 point: Tyskland vinder over Sydkorea, og Danmark slår Frankrig
Frankrig:
Med uafgjort eller en sejr over Danmark vil Frankrig kvalificere sig til mellemrunden. Samtidig får de to point med videre, da de slog Tyskland i det indbyrdes opgør.
Danmark:
Kvalificerer sig til mellemrunden med en sejr over Frankrig. Får samtidig et point med videre på grund af uafgjort mod Sydkorea i det indbyrdes opgør.
Sådan er scenarierne for gruppe A
- Norge (141-85) 8 point
- Holland (148-106) 6 point
- Serbien (155-143) 6 point
- Angola (150-151) 4 point
- Slovenien (142-150) 4 point
- Cuba (92-183) 0 point
Sidste runde:
- 07.00: Serbien – Slovenien (29-27)
- 10.00: Angola - Cuba (40-30)
- 12.30: Norge – Holland
Norge (er kvalificeret til mellemrunden):
Kan med en sejr over Holland få fire point (det maksimale med over til mellemrunden)
Holland (er kvalificeret til mellemrunden):
Kan med en sejr over Norge for fire point med. Hvis de to nationer spiller uafgjort, tager de tre point med hver.
Serbien (er kvalificeret til mellemrunden):
Kvalificerede sig til mellemrunden med sejren over Slovenien. Uafgjort havde også været noget. Går videre uden point, da Serbien har tabt til både Norge og Holland.
Sådan er scenarierne for gruppe C
- Spanien (159-103) 10 point
- Montenegro (137-123) 8 point
- Ungarn (118-89) 4 point
- Rumænien (93-102) 4 point
- Senegal (119-137) 2 point
- Kazakhstan (92-164) 0 point
Sidste runde:
- 07.00: Montenegro – Spanien (26-27)
- 07.00: Senegal – Kazakhstan (30-20)
- 11.00: Ungarn - Rumænien
Spanien (er kvalificeret til mellemrunden):
Vandt over Montenegro og får dermed fire point med videre.
Montenegro (er kvalificeret til mellemrunden):
Tabte til Spanien og får dermed to point med videre til mellemrunden.
Ungarn:
Uafgjort eller sejr over Rumænien giver en plads i mellemrunden.
Rumænien:
En sejr over Ungarn giver Rumænien en plads i mellemrunden.
Sådan er scenarierne for gruppe D
- Rusland (128-69) 8 point
- Sverige (122-84) 8 point
- Japan (136-121) 6 point
- Argentina (124-133) 4 point
- Congo (86-137) 2 point
- Kina (100-152) 0 point
Sidste kampe:
- 07.00: Japan – Kina (35-18)
- 10.00: Argentina – Congo (25-16)
- 12.30: Rusland - Sverige
Rusland (er kvalificeret til mellemrunden):
Vinder de over Sverige, får de fire point med videre. Uafgjort sender dem over med tre point, mens et nederlag gør, at Rusland kommer til mellemrunden med to point.
Sverige (er kvalificeret til mellemrunden):
Vinder de over Rusland, får de fire point med videre. Uafgjort sender dem over med tre point, mens et nederlag gør, at Sverige kommer til mellemrunden med to point.
Japan (er kvalificeret til mellemrunden):
Japan var sikret adgang til mellemrunden allerede inden den sidste kamp, men efter nederlag til Rusland og Sverige stod det også klart, at Japan ville gå videre uden point.
De lande, som ikke går videre fra gruppespillet, skal spille Presidents Cup, hvor placeringerne uden for top-12 bliver afgjort.