Rumænien spiller sig videre ved VM efter stort comeback
Cristina Neagu var arkitekten bag Rumæniens avancement ved VM. Hun scorede det afgørende mål kort før tid.
Et stort comeback af Rumænien betyder, at de smutter forbi Ungarn og tager den sidste mellemrundeplads i Gruppe C.
Rumænien var bagud med 5-0 i kampens indledning, og først få sekunder først ved 27-27 lykkedes det Rumænien at udligne den ungarske føring. Kort efter blev comebacket fuldendt, da verdensstjernen Cristina Neagu sendte et straffekast i mål og sikrede sejren på 28-27.
Inden kampen stod det klart, at Spanien og Montenegro ville slutte på gruppens to bedste placeringer. Det var også en realitet, at Rumænien skulle vinde for at gå videre, mens Ungarn kunne nøjes med uafgjort.
Efter første halvleg var der ikke meget, der tydede på den tætte afslutning, det endte med. Ungarn var klart bedst, og med afsæt i en føring på 5-0 gik Kim Rasmussens hold til pause med et solidt forspring på 16-10.
I anden halvleg kæmpede rumænerne sig stille, men sikkert tilbage i opgøret. Især Cristina Neagu tog et stort ansvar, og derfor var det meget symptomatisk, at det var hende, der sikrede sejren på et straffekast tre sekunder før tid.
Cristina Neagu endte med at score ti mål på 19 forsøg.
Rumænien går videre til mellemrunden uden point, da de har tabt til både Spanien og Montenegro, der mødtes tidligere på dagen. Her var Spanien bedst i en hektisk afslutning, og derfor bliver status for gruppen, at Spanien gjorde rent bord med fem sejre i fem kampe.
- Spanien tager fire point med videre
- Montenegro tager to point med videre
- Rumænien får ikke point med videre
Ungarn, Senegal og Kasakhstan skal spille President's Cup om de sekundere VM-placeringer.