Klavs Bruuns ’nye’ landshold kommer flyvende

16x9
De danske spillere stormer ind pĂĄ banen, da Danmarks 20-18-sejr over Frankrig i VM-gruppespillet blev en realitet. Foto: Bo Amstrup / Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Bent Nyegaard ser positivt på ændringerne på det danske kvindelandshold. Drømmen om OL er i live.

Én af enhver leders fornemmeste opgaver er at træffe beslutninger.

Både små, store, almene, dagligdags og så de helt store, strategiske tiltag, hvor flere – ofte nøglemedarbejdere – tildeles nye roller, og hvor lederens næste alvorlige hurdle bliver at få samtlige medarbejderes hurtige accept, så kostbar tid ikke spildes.

Den proces er netop nu i gang på det danske kvindelandshold anno december 2019, og meget tyder på, at det er lykkedes for landstræneren og hans assistent, Lars Jørgensen, at få spillernes hurtige accept.

Andet ville også være aldeles ødelæggende i det mest krævende mesterskab – 10 kampe på 16 dage – hvor tid uvægerligt vil være en mangelvare.

Klogt og rigtigt

Største strategiske beslutning er fravalget af Stine Jørgensen som landsholdets absolutte spillemæssige omdrejningspunkt.

Landsholdets anfører er ikke længere en fast bestanddel af Bruun Jørgensens startformation, og det er en både klog og rigtig disposition.

Jeg applauderer måden, Stine Jørgensen håndterer sin nye rolle på. Evigt indgydende gejst til kammeraterne på banen og - ikke mindst – den øgede kvalitet, når hun er på banen. Puljefinalen mod Frankrig, hvor anføreren var helt afgørende, da kampen skulle afgøres, er blot det seneste eksempel.

Defensivens dronning

Line Haugsted er en del af en anden stor, strategisk beslutning. Nu er hun den danske defensivs uomtvistelige dronning. Viborg-spilleren har alle forsvarskravenes kompetencer. Fysik, højde, hurtighed og forudseenhed.

Når kommunikation også bliver en del af Haugsteds repertoire, vil hun løfte sig og sine yderligere.

Ved siden af forsvarsdronningen er det nu også nye koste, der fejer det meste støv af vejen. Sarah Iversen, der tidligere var mere iagttager end deltager, er nu nået et niveau, hvor hun kan spille hovedparten af minutterne i en sådan vind eller forsvind-kamp, som det var tilfældet mod Frankrig.

Herning-Ikast-spilleren er blevet bedre, klogere og mere forudseende. Dermed undgår hun de unødvendige udvisninger, der tidligere var en fast del af Iversen-pakken.

Landstrænerens ’nye’ landshold kommer mentalt flyvende ind i mellemrunden.

Højlunds hovedrolle

Endnu en spiller har kunnet se sig selv bevæge sig fremad i landsholdets hierarki.

Mie Højlund, der tidligere var tildelt en birolle, er nu – ikke bare trådt ind på den store scene – men også i en tiltænkt hovedrolle.

Alle håndboldelskere bliver i godt humør af at se den eksplosivitet, graciøsitet og det vovemod, der er Højlunds varemærker. I kombination med flere forsvarsopgaver, hvor landsholdsledelsen udnytter Odense-spillerens sans for hurtige fødder, når modstandernes ditto vil duellere, fuldender den strategiske tænkning, der lige nu sikrer Danmark ét af VM’s bedste defensiver.

Udover Højlund får endnu en spiller lov til at udfolde sig, når Danmark er i boldbesiddelse.

Louise Burgaard er tilbage, og det er ikke alt, der bliver til guld, når Metz-spilleren slår sig løs. Til gengæld kan landstræneren regne med, at han har med en spiller at gøre, der vil ofre ALT for at få den harpiksbefængte bold i mål.

Burgaards energi er smittende, og nĂĄr hun kommer tonsende som mod Brasilien, er hun uimodstĂĄelig.

Noget af ovennævnte var det, jeg drømte om i min optaktskommentar. At få ville blive til flere, og flere til mange.

Én opfyldt drøm er ikke at kimse ad.

Jeg havde flere, og én af dem drejede sig om at få Mia Rej på banen. København-spilleren gjorde, hvad der skulle til for at blive udtaget. Uden straffekast endte Rejs mageløse statistik på vilde 68 procent for 88 afslutninger på 129 forsøg. Uhyrligt. Muligheden for, at hun kunne bidrage positivt til det angrebsspil, der fortsat slås med at score det nødvendige antal mål, er mere end sandsynlig.

Det ville være endnu en stor strategisk beslutning på Klavs Bruun Jørgensens ’nye’ landshold, der fortsat bør have drømmen om OL-deltagelse som det helt store mål.

OL-vejen er ikke blevet mere brostensbelagt med Sydkorea og Japans - begge nationer er OL-kvalificeret - indtog i mellemrunden.

Landstrænerens ’nye’ landshold kommer mentalt flyvende ind i mellemrunden.

Ikke mindst på grund af landstræneren og hans assistents mod til strategisk at ændre på landsholdets ellers så stålsatte hierarki.