Den usynlige linje

TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard reagerer på de franske dommeres forsvar af kendelsen, der afgjorde VM-finalen.

Det er selvfølgelig linjen, der, tegnet vertikalt på håndboldbanens målcirkel, skulle kunne afgøre, om Ainhoa Hernandez Serradors berøring af bolden skete i eller uden for målfeltet, jeg refererer til i rubrikken.

Nu her mere end 48 timer efter den kontroversielle afgørelse i VM-finalen er der stadig ikke fremkommet billeder, der gør mig klogere.

Jeg bør lige godtgøre, at Thomas Kristensen og jeg under kommenteringen kiggede længe på hinanden, inden jeg fik fremstammet: "Jeg kan simpelthen ikke se, at den spanske spiller gør noget galt".

Vi var - ligesom de allerfleste seere - helt i vildrede med, hvad dommer Julie Bonaventura havde gang i, da hun præsenterede Hernandez for det røde kort.

"Vore veje må skilles, kære Julie"

At Julie Bonaventura i et splitsekund skulle være blevet synsk, skal jeg ikke afvise, men sandsynligt virker det ikke.

Over et døgn tog det for den franske dommerduo at komme med de første ord efter VM-finalen, og det blev helt efter IHF-doktrinen en koordineret indsats, hvor også IHF's formand for dommerkommissionen, Ramon Gallego, bakkede sit dommerpar op.

Julie Bonaventura konstaterede, at hun overhovedet ikke var i tvivl, og at hun havde den bedste placering overhovedet i forhold til at træffe sin afgørelse. Hun tilføjer yderligere, at dommerbordet så det samme som hende.

Og det er her vore veje må skilles, kære Julie. Du stod ikke det perfekte sted - så skulle du nemlig have stået lige ud for den usynlige linje, og det gjorde du ikke. Med hensyn til dommerbordet og deres vurdering er den inderligt ligegyldig.

Ingen finder nogensinde ud af, om kendelsen var korrekt eller ikke korrekt, og det er for mig heller ikke det afgørende.

"Brug af paragraf 8.10c er helt og aldeles urimelig"

Regel 8.10c - muligheden for i kampens sidste 30 sekunder at opgradere en to minutters udvisning til et rødt kort med dertil efterfølgende straffekast - er sat i værk for at fjerne usportslig optræden. Eksempelvis ved at gribe fat i en modstander og erhverve sig et rødt kort alt imens kampens sidste dyrebare sekunder - om jeg så må sige - går fløjten.

Hernandez skulle altså være trådt ind i feltet og have holdt fast i Tess Wester, for at det havde givet mening.

Den spanske streg foretog sig intet usportsligt, og derfor er brugen af paragraf 8.10c helt og aldeles urimelig.

Som mange andre har jeg tænkt som en gal over, hvorfor den franske dommer gjorde, som hun gjorde.

Den eneste forklaring, jeg kan finde, er, at Julie - i et splitsekund - troede, at det var en fejl, at Hernandez ikke gik tre meter væk fra Tess Wester. Tre meter væk er jo i alle andre henseender et must, når spillere skal foretage positioner i forhold til at afvikle hændelser i spillet.

Derfor giver det mening - med det kolossale pres der er på kampens aktører, syv sekunder før en VM-finale skal finde sin vinder - at Julie - instinktivt - gør, som hun gjorde.

IHF-præsidenten må reagere

Jeg er ikke vidende om, hvorfor videogennemsyn ikke var en del af VM i Japan. Det har det været ved de seneste slutrunder i både EHF- og IHF-regi.

Mit håb skal være, at denne VM-finale og dens aldeles håbløse afgørelse må få selv IHF-præsident Hassan Moustafa til at erkende, at håndboldsporten ikke kan leve med slige afgørelser.

Slet ikke i en verden fyldt med avanceret videoteknologi.

Og så for øvrigt et rigtig stort tillykke til Estavana Polman og hendes veninder.