Håndbold

Mikkel Hansen kåret som verdens bedste af håndboldmedie

Journalister og håndboldfans har via mediet Handball Planet kåret Mikkel Hansen som verdens bedste håndboldspiller i 2019.

Se håndbold-EM på TV 2.

Den danske håndboldstjerne Mikkel Hansen har haft et fantastisk 2019, hvor han kan se tilbage på VM-guld og endnu et fransk mesterskab med Paris Saint-Germain.

Nu kan han også glæde sig over titlen som verdens bedste håndboldspiller. Håndboldmediet Handball Planet har ladet en jury på 22 journalister samt håndboldfans via hjemmesiden bestemme, og der var generel dansk dominans.

Mikkel Hansen vandt prisen foran landsholdskollegaerne Niklas Landin og Rasmus Lauge, der spiller i henholdsvis Kiel og Veszprém.

Hansen vandt også prisen i 2016, mens han tre gange er blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller af det internationale håndboldforbund, IHF.

Mikkel Hansen blev topscorer ved VM, hvor Danmark for første gang i historien blev verdenmester. Samtidig blev han kåret til turneringens mest værdifulde spiller.

I årets løb scorede han også sit mål nummer 1000 på landsholdet.

Samtidig er årets hold blevet kåret:

  • Venstre fløj: Uwe Gensheimer (Rhein-Neckar Löwen/Tyskland)
  • Højre fløj: Ferran Solé (Toulouse/Spanien)
  • Venstre back: Mikkel Hansen (Paris Saint-Germain/Danmark)
  • Højre back: Dainis Kristopans (Vardar/Letland)
  • Playmaker: Rasmus Lauge (Veszprém/Danmark)
  • Stregspiller: Bjarte Myrhol (Skjern/Norge)
  • Målmand: Niklas Landin (Kiel/Danmark)
  • Forsvarsspiller: Blaz Blagotinsek (Veszprém/Slovenien)
Håndboldbane
Uwe Gensheimer.
Uwe Gensheimer
Ferran Solé.
Ferran Solé
Mikkel Hansen.
Mikkel Hansen
Dainis Kristopans.
Dainis Kristopans
Rasmus Lauge.
Rasmus Lauge
Niklas Landin.
Niklas Landin
Bjarte Myrhol.
Bjarte Myrhol
  1. Uwe Gensheimer.

    Uwe Gensheimer

    Rhein-Neckar Löwen, Venstre fløj
  2. Ferran Solé.

    Ferran Solé

    Toulouse, Højre fløj
  3. Mikkel Hansen.

    Mikkel Hansen

    Paris Saint-Germain, Venstre back
  4. Dainis Kristopans.

    Dainis Kristopans

    Vardar, Højre back
  5. Rasmus Lauge.

    Rasmus Lauge

    Veszprém, Playmaker
  6. Niklas Landin.

    Niklas Landin

    Kiel, Målvogter
  7. Bjarte Myrhol.

    Bjarte Myrhol

    Skjern, Streg
Fotos: Uwe Gensheimer. (Fabian Bimmer / Ritzau Scanpix), Ferran Solé. (Antonio Bronic / Ritzau Scanpix), Mikkel Hansen. (Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix), Dainis Kristopans. (Ina Fassbender / Ritzau Scanpix), Rasmus Lauge. (Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix), Niklas Landin. (Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix), Bjarte Myrhol. (Marko Djurica / Ritzau Scanpix),

Udover de tre ovennævnte danskere var Lasse Svan og Henrik Møllgaard også nomineret til årets hold. Møllgaard blev nummer to i afstemningen om årets forsvarsspiller.