Meget mere end håndbold: Lykkeliga har givet fællesskab og glæde til oversete børn
Stolthed, fællesskab og nye venner er bare nogle af de ting, som projektet Lykkeliga har givet over 850 børn med udviklingshandicap.
Det kan være svært som forældre at finde fællesskaber for sine børn, hvis de har et udviklingshandicap. Faktisk næsten umuligt.
Det måtte den tidligere professionelle håndboldspiller Rikke Nielsen sande, da hendes 10-årige datter Magda blev gammel nok til, at hun kunne begynde at dyrke sport.
Så i 2017 tog hun selv initiativ og startede Lykkeliga, som er et håndboldfællesskab for børn med udviklingshandicap.
Siden har Lykkeliga taget Danmark med storm, og der er nu over 850 spillere fordelt på 55 klubber i hele landet. Efter holdet er blevet landsdækkende, kalder holdet nu sig selv for verdens største og lykkeligste landshold. Ingen skal udtages. Alle er med.
- Det er jo sådan, at man sådan lige må tage sig selv i armen og knibe sig og tænke, at det var jo ikke kun hjemme hos Magda og vores lille familie, at man havde et behov for at gå til noget positivt og gå til håndbold, siger Rikke Nielsen, der i dag fungerer som leder af Lykkeliga.
Børn med udviklingshandicap har været glemt
En af dem, der trofast deltager i håndboldtræningerne med Lykkeliga, er Jakob Nielsen Rokkedahl, der har Downs Syndrom. Jakobs far, Per Nielsen, er ikke i tvivl om, hvad det betyder, at der nu er lavet et fællesskab målrettet Jakob.
- Det er så vigtigt, at der er plads til de børn. Man har set i mange år, hvordan de egentlig er blevet skubbet til side og ikke har været en del af samfundet. Jeg må sige, at det vi har fået her, det viser, at der er plads til dem, siger han.
Jakob Nielsen Rokkedahl har taget fællesskabet så meget til sig, at han har udnævnt sig selv til anfører for hele Lykkeliga. Noget som hans far først så som en sjov gimmick, men som giver hans søn rigtig meget værdi.
- Han viser udadtil, at han er stolt af at være en del af hele det her game, der hedder Lykkeliga. Det stiller jo nogle krav til ham; at han skal repræsentere det på en pæn og en sober måde. Og det føler jeg virkelig, at han er blevet god til, siger Per Nielsen.
Har fundet venner
Tobias Glad er også med i Lykkeliga, og han elsker sport. Og især håndbold.
Tidligere har han prøvet kræfter med blandt andet svømning, men hans forældre følte, at der manglede noget holdfølelse. Tobias manglede noget socialt, så da de hørte om Lykkeliga, var der ingen tvivl.
Selvom Tobias har Downs Syndrom, passer han helt perfekt ind i Lykkeliga, og det har gjort, at han har fået en langt større vennekreds.
- Han kender bare rigtig mange, når vi kommer ud. Altså vi kan jo ikke tage ham med ud og handle uden at så kommer der en og siger ”hej”, og når man så siger: ”Hvem var det?”. ”Årh, håndbold” kommer det så bare, siger Tobias' mor, Dorthe Glad.
For det er ikke kun, når Tobias står på mål på håndboldbanen, at han hygger sig. Det gør han også, når der ikke bliver kastet med håndbolden.
- Han bliver også stolt, når han møder nogle, han kender. Han ikke er vant til at få så meget opmærksomhed fra andre, end de personer han omgiver sig med i løbet af en dag, siger hans far, Peter Glad.
- At man har været en del af noget, det tænker jeg da bliver en god egenskab, han kan tage med, nu når han skal videre. Også noget, der er lidt større end bare far, mor og søster, siger Dorthe Glad.
Udlandet banker på døren
To af de i alt 55 klubber i Lykkeliga, som til sammen udgør verdens lykkeligste landshold, ligger faktisk i Færøerne og i Grønland.
Lykkeliga har haft alvorligt vokseværk på kort tid, og det ser kun ud til at fortsætte. Nu uden for Danmarks grænser.
- Vi har fået nogle forespørgsler fra Norge og Sverige og Tyskland. Jeg tænker, at vi kommer til at hoppe på de forespørgsler og hoppe lidt ud i verden. Altså hvis vi kan lave det her Lykkeliga i Danmark, og hvis vi kan lave det her landshold, hvorfor skulle vi så ikke kunne inspirere nogle andre lande til at gøre noget, siger Rikke Nielsen.
For som hun siger, når hun kigger rundt og ser en masse glade børn, der for en stund glemmer alt om diagnoser, og i stedet hygger sig med håndbold:
- Jeg tror aldrig, at du har set så meget lykke samlet på ét sted.