Håndbold

Stjernerne står i kø: Alle vil være træner for verdens lykkeligste landshold

Adskillige håndboldpersonligheder har søgt det eftertragtede job som træner for verdens lykkeligste landshold, Lykkeliga. Men kun én kan få jobbet.

Se overblik over alle ansøgerne nederst i artiklen

Når man som Lykkeliga har lavet verdens største og lykkeligste landshold, kræver det selvfølgelig den helt rigtige landstræner.

Derfor har Lykkeliga slået stillingen op som landstræner, og det har væltet ind med ansøgninger fra store personligheder fra håndboldens verden samt et par friske bud fra en studievært og en racerkører.

- Man skal have en landstræner, der er noget ved musikken. Vi går benhårdt efter dem, der har vundet VM eller været med til OL og sådan noget, siger den tidligere professionelle håndboldspiller Rikke Nielsen, der er stifter af Lykkeliga.

Hun er mor til Magda på 10 år, som spiller i Lykkeliga og er en del af verdens største landshold. Magda skal sammen med sine to kammerater Jakob og Tobias på henholdsvis 18 år og 17 år stå for at udvælge den helt rigtige træner blandt kandidaterne.

🇩🇰 Hjælp os med at finde en landstræner! 🤾‍♂️🇩🇰 Læs stillingsopslaget nu - og del det ud i alle afkroge, så vi finder...

Posted by LykkeLiga on Tuesday, December 3, 2019

Hun er dog ikke selv i spil til jobbet, selvom hun træner Aalborg Kidz, der er en af de i alt 55 klubber, som til sammen udgør verdens største og lykkeligste landshold.

- Jeg kan jo ikke være landstræner. Det tænker jeg simpelthen ikke, at de vil tænke, at jeg er kompetent nok til eller god nok til. Så der går vi med en udefra. Det er klart, siger hun.

Tobias, Magda og Jakob er alle en del af verdens lykkeligste landshold. De skal stå for at udvælge den rigtige landstræner.

Stjerner står i kø, men bliver afvist

Blandt kandidaterne, der er gået efter det eftertragtede job, er Ulrik Wilbek, der har vundet et par medaljer tidligere med nogle andre landshold.

- Selvom jeg har vundet OL, verdensmesterskaber og europamesterskaber med både herre- og damelandsholdet, så er det her jobbet, jeg allerhelst vil have. Og jeg regner selvfølgelig med at få det, siger Ulrik Wilbek.

En anden bejler er Tom Kristensen, der har kørt en del i bil i en by, der hedder Le Mans. Han giver ikke meget for, at man skal have haft med håndbold at gøre for at blive træner for verdens lykkeligste landshold.

- Stop, stop, stop. Det kan blive for meget med alle jer håndboldeksperter. Vi er ligesom 'over it'. Jeg har søgt efter det perfekte job, siden jeg stoppede som racerkører. Og nu er muligheden der. Landstræner for Lykkeliga. Det er lige mig, siger han.

Men én efter én er de blevet afvist, så Magda, Tobias og Jakob nu har kaldt to kandidater til jobsamtale. Valget skal stå mellem landsholdsspilleren hos håndboldherrerne Henrik Møllgaard og håndboldherrernes træner Nikolaj Jacobsen.

850 landsholdsspillere

Begge kandidater har - som resten af ansøgerne - været meget ivrige efter at få jobbet.

- Det er jeg selvfølgelig ekstremt interesseret i, siger Nikolaj Jacobsen.

- Det er jo drømmejobbet. Jeg har vundet alt, der skal vindes. Spillerkontrakten, jeg har, kan rives over i morgen. Det her er det eneste, jeg drømmer om, siger Henrik Møllgaard.

Landstræneren skal stå i spidsen for ikke mindre end 850 spillere. For som leder af Lykkeliga traf Rikke Nielsen en benhård beslutning om, hvem der skulle udtages til landsholdet.

- Det er alle, der er på landsholdet. Så er der ikke det der med, at man får ondt i maven, om man nu er med og sådan noget? Så vi synes, at det var helt fair at lave verdens største landshold, siger hun.

Med så mange spillere bliver der afholdt landsholdssamlinger forskellige steder i landet. Selvom det måske kun drejer sig om en enkelt samling eller to om året, hvor landstræneren dukker op, så er det altså ikke kun for sjov.

- Vi synes jo, at det er for alvor. Total benhård for alvor. Men selvfølgelig er det også sjovt, siger Rikke Nielsen.

De har søgt jobbet som landstræner

Ulrik Wilbek

Ulrik Wilbek

Ulrik Wilbek

Wilbek får en lufttur efter VM-guldet i 1997.

Tidligere landstræner for både kvinde -og herrelandsholdet i håndbold.

Har vundet masser af medaljer. Blandt andet fire gange EM-guld, en gang OL-guld og en gang VM-guld.

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Lars Christiansen

Lars Christiansen

Lars Christiansen

Et ikonisk billede i dansk håndbold. Lars Christiansen jubler efter at have sendt Danmark i EM-finalen i 2008.

Lars Christiansen er en sand legende i dansk håndbold.

Med mere end 1500 mål for det danske herrelandshold er den pensionerede fløjspiller den mest scorende spiller nogensinde på det danske herrelandshold i håndbold.

Han nåede at vinde EM guld to gange i henholdsvis 2008 og 2012.

Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Camilla Andersen

Portræt af Camilla Andersen til succeskriteriet.

Camilla Andersen

Camilla Andersen jubler over en scoring mod Sydkorea i OL-finalen 1996.

Man kan ikke nævne det danske kvindelandshold i håndbold i 90'erne - De Jernhårde Ladies - uden også at nævne Camilla Andersen. Hun scorede både medaljer og mål på samlebånd i den gyldne periode.

To gange OL guld, en gang VM guld og EM guld to gange. Desuden er hun den mest scorende spiller på kvindelandsholdet nogensinde med 846 mål.

Meritter der taler helt for sig selv.

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Henrik Møllgaard

Henrik Møllgaard

Henrik Møllgaard

Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard jubler efter det danske VM-guld i 2019.

Henrik Møllgaard er en af nyere tids største profiler i herrehåndbold.

Den 35-årige spiller er stadig aktiv og spiller til daglig for Aalborg i den danske liga.

Især i forsvaret har Møllgaard været en vigtig del af herrelandsholdet, som han vandt OL guld med i 2016 og VM guld i 2019.

Foto: DHF

Nikolaj Jacobsen

.

Nikolaj Jacobsen

Nikolaj Jacobsen (i midten) sammen med en række af holdkammeraterne fra GOG-tiden.

Nikolaj Jacobsen tænker, taler og lever for håndbold. Først som aktiv spiller og siden som træner.

Både som træner og spiller har han vundet masser af titler. 24 er det blevet til i alt - den største af dem var, da han som landstræner for Danmark ledte holdet til et suverænt VM-guld i 2019.

Nikolaj Jacobsen er stadig landstræner for Danmarks herrelandshold.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Bent Nyegaard

Bent Nyegaard.

Bent Nyegaard

Bent Nyegaard giver taktiske råd tilbage i GOG-tiden, hvor han selv stod på sidelinjen som træner.

Dansk håndbolds grand old man, Bent Nyegaard, kendes nok af de fleste for sine skarpe analyser og kontante karakterbog, når han som ekspert for TV 2 deler ud af sin enorme viden.

Men inden tv-karrieren var Nyegaard en både berømt og berygtet træner i GOG, hvor han både har trænet klubbens kvindehold og herrehold med i alt ni titler som resultat.

Foto: TV 2 SPORT / TV 2 SPORT

Jan Pytlick

Jan Pytlick

Jan Pytlick

Lufttur til Pytlick efter OL-guldet i 2004.

Jan Pytlick er den eneste danske håndboldtræner, der kan prale af at have vundet OL to gange (2000 og 2004).

Derudover har han også vundet et enkelt EM i 2002.

Jan Pytlick var indtil for nylig klubtræner for Odense Håndbold i den danske liga.

 

Foto: TV 2 SPORT / TV 2 SPORT

Claus Elgaard

Claus Elgaard.

Claus Elgaard

Claus Elgaard er dansk journalist, forfatter og radiovært.

Sportsinteresserede danskere kender ham sikkert som en stærk formidler af en lang række sportsbegivenheder.

Foto: Claus Bech / Claus Bech / Scanpix

Tom Kristensen

Tom Kristensen

Tom Kristensen

Tom Kristensen på sin stamplads øverst på podiet i Le Mans.

Tom Kristensen har vundet det legendariske racerløb Le Mans ni gange. Ni gange!

Nu har håndbold og motorsport ikke umiddelbart så meget med hinanden at gøre, men mon ikke den pensionerede racerkører kunne sætte lidt fart i kontraerne hos Lykkeligas spillere?

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Klavs Bruun Jørgensen

Landholdstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Klavs Bruun Jørgensen

Klavs Bruun Jørgensen jubler efter en landsholdsscoring i 2002.

Klavs Bruun Jørgensen er træner for kvindelandsholdet i håndbold, og har selv haft en flot karriere som aktiv spiller før han gik trænervejen.

Han nåede at spille næsten 200 landskampe for Danmark, og det blev til to bronzemedaljer til EM i henholdsvis 2002 og 2004.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix