Laver Danmark håndboldens Grand Slam, fortjener det et håndtryk af dronningen

16x9
Mikkel Hansen og resten af det danske håndboldlandshold slog Norge i VM-finalen i Herning. Foto: Jonathan Nackstrand / Ritzau Scanpix

KLUMME:

Håndbold er ikke én af klodens største idrætter, men den fortjener, at vi gør os umage for at mindes dens største aktører og personligheder.

Vi har ikke været specielt dygtige til det, og slet ikke i vort lille fædreland, hvor det bare ikke har været ’comme il faut’ at være overdrevent nationale.

Jo, jeg kan godt huske 1992, 1997, 2000, 2002, 2004, 2008, 2012, 2016 og 2019, hvor både hænder og fødder har medvirket til, at medaljeskamlernes øverste trin skulle bestiges.

Det tredje trin bestiges søndag, den 27. januar - cirka kl. 18

Bent Nyegaard

Anderledes med nogle af vore største konkurrenter.

Sverige – EM-arrangør - husker deres ’Bengan Boys’, der kunne vinde det meste, men ikke OL-guld.

Franskmændene er de seneste, der har sat sig på det meste. Den franske arrogance er ikke til at tage fejl af. ’Les Experts’ har de fundet ud af at kalde sig. Nikola Karabatic og hans slæng har hærget både podier og ceremonier i en sådan grad, at de har været eneherskende i både EM, VM, og OL.

Frankrig hyldet med honnør

Håndboldens Grand Slam har franskmændene sat sig på. Hverken mere eller mindre.

Og her er det altså ikke nok med pandekager på Københavns Rådhus og hyldest på Rådhuspladsen.

Nej, her snakker vi Élyséepalæet i Paris’ 8. arrondissement, hvor den franske præsident personligt gør honnør.

Dengang rådede Claude Onesta over tre af verdens bedste spillere. En målmand, Thierry Omeyer. Et unikum, Nikola Karabatic, og en virtuos, Daniel Narcisse.

Mikkel Hansen lader sig hylde på Rådhuspladsen efter januars VM-titel.
Mikkel Hansen lader sig hylde på Rådhuspladsen efter januars VM-titel. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Nu - januar 2020 - råder Nikolaj Jacobsen over tre af verdens bedste spillere. En målmand, Niklas Landin. Et unikum, Mikkel Hansen, og en virtuos, Rasmus Lauge.

Derfor er dette EM 2020 så signifikant og kan blive mesterskabet, der for alvor giver Nikolaj Jacobsens drenge muligheden for at gøre sig selv historiske.

At sætte sig på tre troner samtidig. Grand Slam. BUM. I mit indre kan jeg næsten fornemme, det der slam ramme mig både fysisk og mentalt.

De to sværeste trin – OL og VM – er besteget med bravur.

Bestridelige forhåndsfavoritter

Det tredje bliver på ingen måde let.

Udfordringerne er monumentale. Hansen & Co er i klart den sværeste halvdel, hvor opgaven er klart defineret. Smid to af tre - Frankrig, Sverige, Norge - ud på møddingen for at nå frem til Final 4 - semifinalerne - hvor de forsvarende mestre fra Spanien kunne være endnu en alvorlig hurdle på den tornede vej mod yderligere et kapitel i håndboldens historie.

Måske skal vort landshold også tage stilling til Portugal undervejs. Kommer tid, kommer råd.

Alle siger det. De fleste mener det. Landin og hans legekammerater er EM’s ubestridelige forhåndsfavoritter. Sådan må det være, når Jacobsens udvalgte terroriserer VM-deltagerne på hjemmebane og vinder semifinalen med otte mål og finalen med ni.

Især når jeg ret betragter landsholdets absolutte udgangspunkt - defensiven - og de mange spekulationer, fraværet af Simon Hald, Henrik Toft og skaden til Magnus Landin, har skabt.

Pludselig dukker Rene Toft op i flot forfatning, Lasse Andersson overbeviser fornemt og unge samt beskedne Magnus Saugstrup fuldender en trio, der nu har givet landstræneren så mange variationsmuligheder, at jeg opfatter den danske defensiv som værende endnu mere kapabel, end tilfældet var for bare et år siden.

Selvfølgelig kan den danske skadessituation blive så tosset - Landin-chokket har lige lagt sig - at al normalitet træder ud af kraft, men denne kommentar tager udgangspunkt i, at det normale forbliver normalt.

Tredje trin bestiges søndag den 27. januar

Jeg har skrevet det før, og gør det gerne igen. Landsholdet består af spillere, der er vant til at håndtere stort pres, og for de flestes vedkommende er det netop deres evne til at håndtere det pres, der gør dem ekstraordinære.

Danmark besejrede Frankrig i OL-finalen i 2016.
Danmark besejrede Frankrig i OL-finalen i 2016. Foto: Roberto Schmidt / Scanpix Denmark

Det hele fuldendes, fordi landsholdet har en leder, der er én af spillets allerbedste til at vise vej.

Nikolaj Jacobsen nyder stor respekt, fordi han i hele sin karriere har vist, at han kender netop vindervejen.

Det tredje trin bestiges søndag, den 27. januar - cirka kl. 18 - når Danmark har besejret Spanien i EM-finalen i Stockholm.

Håndboldens Grand Slam på danske hænder!

Og måtte rådhuspandekagerne og hyldesten på Rådhuspladsen blive fulgt op med et smut forbi Amalienborg og et håndtryk af Dronning Margrethe, ville håndbolden have lagt yderligere alen til at give den helt ekstraordinære historiske præstation den hyldest, den fortjener.