Danmark kan ryge ud af EM i aften

Danmark kan selv afgøre sin EM-skæbne, men der skal sejre på bordet. De kan sågar ende med at vinde gruppen og tage maksimumpoint med videre.

Se Danmark mod Ungarn og alle andre EM-kampe LIVE på TV 2 PLAY

En ny turneringsstruktur kan vise sig at blive brutal for Danmark ved dette EM.

Efter de regerende verdens- og olympiske mestre overraskende tabte til Island lørdag, har de mildest talt kniven for struben, når de møder Ungarn mandag aften.

Her kan et nederlag vise sig at være fatalt og sende dem ud af EM, såfremt Island gør sit arbejde mod Rusland.

I årets turnering går kun to hold i gruppespillet videre til mellemrunden. Resultatet mellem nummer et og to afgør, hvor mange point de tager med over i den næste gruppe.

FÃ¥ overblikket over scenarierne for Danmark her.

Kampprogram i gruppe E mandag den 13. januar

  • Island - Rusland, kl. 18:15
  • Danmark - Ungarn, kl. 20:30

Danmark er ude af EM, hvis…

…de taber til Ungarn, og Island vinder over Rusland.

Sker dette, er Danmark definitivt ude af EM efter bare to kampe spillet. Det vil nemlig give Island og Ungarn fire point, mens Rusland og Danmark fortsat vil være uden point med én gruppekamp tilbage.

Danmark er sikker på en mellemrundeplads, hvis…

…de vinder over Ungarn med mindst to mål og slår Rusland i sidste gruppekamp. Så er de uafhængige af andre resultater i gruppen. De kan dog fortsat nå at få maksimumpoint med til mellemrunden. Se nedenfor.

Mulighed 1: Danmark kan få point med til mellemrunden, hvis…

...Island ikke vinder flere kampe, mens Danmark slår både Ungarn og Rusland. Lad os sige, at Island taber til både Rusland og Ungarn, vil det give følgende stilling:

  • Danmark, 4 point
  • Ungarn, 4 point
  • Rusland, 2 point
  • Island, 2 point

Her vil Danmark tage de to point med over til mellemrunden, fordi de er bedre indbyrdes mod Ungarn.

Mulighed 2: Danmark kan få point med til mellemrunden, hvis…

…de vinder over Ungarn, mens Island dummer sig mod Ungarn.

Lad os her holde Rusland ude af regnskabet og antage, at de taber deres to sidste kampe. Det vil betyde, at Danmark, Island og Ungarn alle vil have fire point, og så vil det være indbyrdes målscore, der afgør, hvem der ender som gruppeetter.

Her skal Danmark så håbe at få Ungarn med over, som de har slået. Det sker, hvis Danmark eksempelvis vinder med to mål over Ungarn, som senere slår Island med to mål og har scoret samlet set flere mål end Island indbyrdes mellem de tre hold.

Det vil betyde, at Danmark ender med +1 i indbyrdes målscore, mens Island kommer på -1 og Ungarn på 0.

En dansk sejr på eksempelvis tre mål over Ungarn og en ungarsk sejr over Island med to samt flere ungarske scoringer end islandske samlet set vil også sende Danmark videre med maksimumpoint.

Det vil betyde, at Danmark ender med +2 i indbyrdes målscore, mens Island og Ungarn begge vil være på -1. Derfor vil flest scorede mål mellem de tre nationer afgøre, hvem der kommer med Danmark over som nummer to.

Matematikken betyder, at det optimale resultat for Danmark i kampen mod Ungarn vil være en tomålssejr. Hverken mere eller mindre.