EM håndbold

- Pinligt at se Rusland optræde ved EM, siger Nyegaard

Der er sket meget i russisk håndbold, siden de vandt OL-guld i 2000. Men det har ikke været succesfuldt. Ritzau Scanpix / TV 2 SPORT

Danmarks sidste modstander i gruppespillet er milevidt fra storhedstiden i 1990'erne. Det bliver understreget ved indeværende EM.

Fortidens stjerner som Andrey Lavrov, Aleksandr Tuchkin og Vyacheslav Atavin sikrede Rusland den ene triumf efter den anden.

Nutidens aldrende stjerner Pavel Atman, Timur Dibirov og Sergei Gorbok har aldrig været i nærheden.

Den russiske bjørn er en sovende kæmpe, der har ligget i medaljemæssigt hi siden 2004, mens den seneste guldmedalje ligger 20 år tilbage i tiden.

Andrey Lavrov og Lev Voronin fejrer OL-guldet i 2000 i Sydney - Ruslands seneste guldmedalje.

Faldet fra tinderne blev nok engang understreget, da Ruslands håndboldherrer mandag udspillede sin rolle ved EM med en regulær ydmygelse mod Island.

Landet med 360.000 indbyggere vandt med 34-23 over verdens arealmæssigt største land beboet af 145 millioner mennesker.

- Der er grund til at rose Island, men jeg synes også, der er grund til at udtrykke, hvor pinligt det er at se den store, gamle håndboldnation optræde ved det her mesterskab, kommenterede TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard i slutminutterne af kampen.

Tilbage står et hold russere uden medaljer i 16 år, som med rod i fortidens dyder står stille.

14 medaljer på 24 år

1976. Sovjetunionen har aldrig vundet noget i håndbold, da Vladimir Maksimov - ham vender vi tilbage til - og (hold)kammeraterne drog til de olympiske lege i Montréal.

Sovjetterne tabte kun til Jugoslavien i gruppespillet, hvor det ellers blev til sejre over blandt andre Vesttyskland og Danmark. Gruppevinderen kom direkte i finalen, og pladsen blev Sovjetunionens i kraft af en bedre målscore end Vesttyskland og Jugoslavien.

Det er et hold, der ikke flytter sig. Der sker ingen udvikling

Bent Nyegaard

Første medalje var i hus, og den blev af guld efter en finalesejr på 19-15 over Rumænien.

Det blev startskuddet på en årrække frem til år 2000, hvor Sovjetunionen og siden Rusland var stormagten med 14 medaljer, heraf 8 af fineste karat.

Efter Sovjetunionens opløsning stillede Fællesskabet af Uafhængige Stater op ved OL i 1992 med Vladimir Maksimov som landstræner. Guld igen.

Rusland og stjernerne

Første mesterskab med navnet Rusland var i 1993, hvor det blev til guld, og syv år senere kunne Maksimov se tilbage på to verdensmesterskaber, et europamesterskab og rundet af med OL-guld i 2000.

En gylden tidsalder for Rusland med spillere - foruden de tre ovennævnte - som Vasily Kudinov, Dmitry Torgovanov, Oleg Grebnev, Oleg Kissilev og Lev Voronin. For bare at nævne nogle. Et landshold med rigtig mange dyder, husker TV 2 SPORTs ekspert Bent Nyegaard.

- Det var deres store fysik med store spillere krydret med nogle formidable teknikere, som kunne utrolige ting. De havde altid fantastiske fløje, siger Nyegaard.

- Det er en gammel stormagt. Jeg husker deres slagsmål med svenskerne. De havde nogle drabelige opgør. Der var store personligheder.

Den store, lange nedtur

Hvad Maksimov ikke vidste var, at han 20 år senere kunne se tilbage på to årtier med stødt, men sikker nedgang.

Maksimov blev hængende til 2004, hvor russerne vandt bronze ved VM, og han stoppede som landstræner.

Et fuldstændig viljeløst, delt og ansvarsløst hold, der ikke tror på hinanden

Sergei Shishkarev, præsident i det russiske forbund

Men allerede året efter var han tilbage i trænersædet frem til 2008. Og igen fra 2010 til 2012. Det tegner et ret godt billede af, hvad der ifølge Bent Nyegaard er galt med Rusland: De har ikke evnet at slippe de gamle, guldgivende dyder.

- Transformationen set over de sidste 10-20 år har ikke været der, efterhånden som spillet udviklede sig, hvor du skulle have flere forskellige typer.

- Det er et hold, der ikke flytter sig. Der sker ingen udvikling. De har unge talenter som Sergei Kosotorov, der er en dødspændende spiller. Men han er en ung mand i et system, hvor erfaring har fortrinsret. Det bliver der ikke lige umiddelbart lavet om på.

Nyegaard siger, at det er trist at se, men han understreger også, at landstræner efter landstræner siden Maksimov har haft en rolle som spiller i 90'erne. Oleg Kuleshov, Dmitry Torganov og Eduard Koksharov, der har siddet i trænerstolen siden 2017.

Eduard Koksharov har heller ikke været i stand til at bringe Rusland tilbage i verdenstoppen.

Koksharov var med til at vinde russernes seneste guldmedalje, men startede sin landstrænerkarriere med at misse kvalifikationen til EM. Ved VM sidste år blev det til en 14.-plads, mens Rusland godt to timer efter første EM-kamp kunne konstatere, at det var slut.

- Det er store drenge og tungt spil. Der er for lidt finesse, siger Nyegaard.

Store ændringer på vej

Eduard Koksharov kan nu se frem til en sidste EM-kamp mod Danmark onsdag, som er uden betydning for ham og Rusland. Og dog.

Der venter nemlig en større evaluering af landsholdet og staben i februar, hvor en sejr over Danmark formentlig vil pynte.

- Jeg er ekstremt flov. Det er vores fejl, også min, i forbundet. Flere personer har fortalt os, hvilken vej vi skulle gå. Nu tager vi en ny vej. Det kommer til at tage mange år, jeg kan ikke love hurtige resultater, men vi ved, hvad vi skal gøre, fortæller håndboldforbundets præsident, Sergei Shishkarev, ifølge RIA.

Han vil præsentere et nyt udviklingsproblem for forbundets eksekutivkomité i februar og kommer ikke nærmere ind på, hvad det indbærer. Men han slår fast, at EM har været skamfuld.

- Et fuldstændig viljeløst, delt og ansvarsløst hold, der ikke tror på hinanden. På vegne af hele det russiske håndboldforbund underskylder jeg over for alle, der støttede os gennem denne skam. Island, som er mindre end min hjemegn Novorossijsk, har lært at spille bedre end en stor nation kaldet Rusland.