EM håndbold

Alle eksperterne pegede på dansk EM-guld - nu peger de igen på samme hold

Med Danmark og Frankrig ude af EM har TV 2 SPORTs eksperter revideret deres bud på, hvem der tager medaljerne.

TV 2 SPORTs seks eksperter ved EM tog fejl.

Hver og ene pegede de på Danmark som kommende europamester, men de forsvarende verdensmestre missede en plads i mellemrunden.

Eksperterne gav deres bud på, hvem der ville løbe med medaljerne, og her var Frankrig også på listen nogle steder.

Så her er deres nye bud på, hvordan det hele ender.

Bent Nyegaard

  • Guld: Spanien
  • Sølv: Norge
  • Bronze: Kroatien

Claus Møller Jakobsen

  • Guld: Spanien
  • Sølv: Norge
  • Bronze: Slovenien

Peter Bruun Jørgensen

  • Guld: Spanien
  • Sølv: Norge
  • Bronze: Slovenien

Daniel Svensson

  • Guld: Spanien
  • Sølv: Norge
  • Bronze: Slovenien

Lasse Kronborg

  • Guld: Spanien
  • Sølv: Norge
  • Bronze: Kroatien

Nicolej Krickau

  • Guld: Spanien
  • Sølv: Norge
  • Bronze: Sverige

Spanien er også bookmakernes favorit foran Norge, men Kroatien og Slovenien står til at skulle kæmpe om bronzemedaljerne.

Den spanske stjernespiller Jorge Maqueda er dog ikke enig i eksperterne og bookmakernes dom.

- Vi er i øjeblikket i starten af mellemrunden, så der er lang vej til guldet. Og det er bedst at tage en kamp ad gangen, for hvis vi tror, vi er favoritter, så går det ikke, siger Maqueda til TV 2 SPORT.