Gommen er skredet – festen fortsætter

16x9
Mikkel Hansen og franske Nikola Karabatic er to af de spillere, der ikke længere er en del af EM. Foto: Annegret Hilse / Ritzau Scanpix

TV 2 SPORTs håndboldredaktør skriver om et EM uden store nationer som Danmark og Frankrig - og de dertilhørende stjerner.

Forestil dig et bryllup, hvor gommen skrider efter velkomstdrinken, men festen skal fortsætte.

Sådan er EM i herrehåndbold blevet.

Danmark og Frankrig tabte – håndbolden vandt.

Umiddelbart giver sætningen ingen mening. EM-turneringen har mistet verdens to mest populære landshold. Nogle af håndboldens bedste aktører er rejst hjem. Hansen, Karabatic, Landin, Mem, Lauge og Fabregas er ude af syne. Billetter er rykket i stykker og mange tv-seere håndboldverden over vil vælge resten af EM fra.

Lederne i EHF fortryder

Det er en kulsort stund for dansk og fransk håndbold. Kommercielt er det også en katastrofe for sporten. Og ja, jeg hiver det store ord ind her. Katastrofe.

Det Europæiske Håndbold Forbund har ved dette EM debuteret med et nyt format. En udvidelse, der skulle vise om europæisk herrehåndbold er blevet så godt i bredden, at 16 hold kunne blive til 24.

Allerede efter de indledende kampe har de fået et rungende ja på det spørgsmål. Jeg er sikker på, at lederne i EHF lige nu fortryder, for heller ikke de kan være tjent med, at der nu skal spilles 11 dages EM-håndbold uden Frankrig og Danmark.

Om nogle måneder vil man forhåbentlig anskue tingene anderledes og se denne udvikling som en massiv gevinst rent sportsligt. I alt for mange år har bredden i verdenshåndbolden været så lille, at kampe ved EM, og især VM, kunne sammenlignes med transportetaper i Tour de France.

Intet dræber elitesport som forudsigelighed. Ofte har vi kunnet sætte dette kedelige prædikat på de første mange kampe i håndboldslutrunder.

Dansk exit er en del af den nødvendige udvikling

Det har man ikke kunnet her ved EM. Det nye format er befriende ubarmhjertigt. Danmark tabte én kamp med ét mål – farvel. Frankrig spillede én dårlig kamp – mod Portugal – farvel. Det er barsk, og en helt, helt vidunderlig og nødvendig udvikling for håndbolden.

Når solen en dag igen står op over Håndbold-Danmark og dette EM kommer på afstand, skal alle glæde sig mere end nogensinde til næste EM. Tænk sig, at hver aktion, hver scoring, hver redning, hvert lille fejltrin kan ende i pinefuld exit allerede efter de indledende kampe. Det er da essensen af topsport, venner.

Så kan man argumentere med det urimelige i, at et klassehold som Danmark er sendt ud, og et uinteressant hold som Østrig er videre med maksimumpoint. Men sådan bliver det nødt til at være, når værtsnationen må vælge sin indledende gruppe. Det privilegie har Danmark også haft.

På bundlinjen står, at Danmark ikke var gode nok. En konklusion, som spillerne erkendte undervejs og efter exit’en. Det klædte dem i nederlagets stund.

Bruden er her jo endnu

Og lad så endelig de fagligt funderede analyser af den danske nedtur fortsætte. Det er sundt at diskutere og faktisk en ekstremt spændende håndbold-diskussion. Den er tilmed nødvendig, hvis vi skal forstå hvordan verdens suverænt bedste håndboldhold i januar 2019 kunne dumpe ud af Europas top 12 et år senere. En kæmpe fiasko. Intet andet.

Dommedags-diskussionen og kravet om spillere og træneres hoved på et fad er derimod latterlig. Danmark har stadig et af verdens bedste landshold og spillets bedste trænere. Selv om de i forening fejlede stort i Malmø.

Vi andre bliver i Sverige og prøver at feste videre. Og hey, bruden er her jo endnu, om end hun taler norsk.