Håndbold

Håndbold og hushandler: Svalastog kombinerer comeback med investering i fremtiden

Louise Svalastog er vendt tilbage til de velkendte håndboldhaller, samtidig med at hun er i gang med at forberede sig på et helt nyt liv.

Siddende i grøn nederdel med designbriller mens hun kigger intenst på computerskærmen, er hun faktisk slet ikke til at genkende.

Væk er det stramt opsatte hår, de røde kinder og den arrigskab i øjnene, man skal have, når man skal ind og dele øretæver ud i forsvaret på stregen på en håndboldbane.

I hvert fald for en stund.

For selvom Louise Svalastog i midten af januar annoncerede sit comeback til dansk tophåndbold i ligaklubben Nykøbing Falster Håndbold, har hun valgt, at det denne gang ikke kun skal handle om håndbold.

- Jeg er lige startet i mandags, og det er ret fantastisk. Jeg har egentlig haft en ejendomsmæglerdrøm i maven, siden jeg var 14 år, og så har der bare været en lang håndboldkarriere imellem, så nu skulle det være, fortæller hun med et stort grin fra sin plads hos Lokalbolig i Valby.

Louise Svalastog har, siden hun skrev opgave om Koldings bygninger og arkitektur i 8. klasse, vidst, at hun havde en stor kærlighed til boliger, og at hun nok en dag ville arbejde i den retning. Når håndbolden engang var lagt på hylden.

- Boligsiden har altid været min yndlingsven. Jeg elsker at sidde og kigge på boligsiden og holde øje med, hvad der bevæger sig på markedet. Det har jo bare været en hobby for mig altid.

Hvis man hænger lidt med hovedet, er hun god til at få én op. Og det har hun altid været

Kristina "Mulle" Kristiansen, håndboldspiller

Og midt i tankerne og processen om et håndboldmæssigt comeback åbnede sig pludselig også muligheden for at træde ind i en branche, der altid har interesseret hende. Og i virkeligheden er lighederne mellem de to erhverv ret slående.

- Ejendomsmæglerbranchen er jo faktisk ligesom håndboldverdenen. Det er skæve arbejdstider, og det er et liv, du skal have lyst til at leve i forhold til, at du arbejder på mange tidspunkter af døgnet. Så for mig er der ikke noget nyt i det, jeg har jo ikke været vant til andet end at arbejde både aften og i weekenden.

- Min søster sagde til mig for nogle år tilbage; nu har jeg gjort håndbolden til mit arbejde, og så kunne det jo være min anden hobby, der skulle gøres til mit arbejde, så nu sidder jeg her.

Dobbelt kærlighed til begge job

Og lige nu har 37-årige Svalastog fået muligheden for at kombinere to af hendes største passioner. For Lokalbolig og Nykøbing Falster Håndbold har begge indvilliget i at give hende friheden til at kunne passe begge dele.

Derfor er hun på deltid i butikken, mens hun også sidder nogle træninger over i klubben.

- Jeg synes, det er en kæmpe gave. Fordi begge er med på, at det ikke skal være fuld tid nogle af stederne, så jeg også kan holde til det. Det bliver jo ikke sjovt, hvis man ikke kan levere nogle af stederne. Så det har været vigtigt, at man har afstemt begge steder, så det nu også matcher hinanden.

Det er bare så vildt lækkert at være tilbage i en håndboldhal. Jeg tror, jeg har været ét stort smil siden

Louise Svalastog, håndboldspiller

Og mens det hele er nyt på kontoret i Valby, er alt næsten som det plejer i hallen på Falster.

- Altså udover jeg godt kan mærke, det er 19 måneder, siden jeg har spillet en håndboldkamp, så glemmer kroppen jo ikke sådan lige. Jeg lægger lag på hver dag, og så skal jeg jo bare ind og bidrage med min erfaring og hjælpe de unge spillere, når vi måske står i nogle lidt mere pressede situationer.

Svalastogs tilstedeværelse er også allerede blevet bemærket. Selvom det er en gammel København Håndbold-rival, der er kommet til klubben, har medspiller Kristina "Mulle" Kristiansen ikke andet end ros til overs for sin tidligere landsholdskollega.

- Louise er jo en meget positiv og glad pige. Hvis man hænger lidt med hovedet, er hun god til at få én op. Og det har hun altid været. Jeg har spillet på landsholdet med hende siden 2009, og jeg kan huske, jeg så meget op til hende, fordi hun var sådan et behageligt menneske, og det har vi brug for på holdet.

- Hun kan stadig finde ud af at spille håndbold. Jeg tror, det ligger på rygraden. Hun ved, hvad hun skal gøre, hun ved, hvordan hun skal stå i forsvar og angreb, og så kommer hun bare med den energi og glæde til håndbolden, som hun har savnet i de måneder, hun har været skadet.

Ekstra kærlighed til håndbolden

Og netop kærligheden til håndbolden er den største årsag til, at Louise Svalastog tog beslutningen om at vende tilbage, efter hun i maj 2018 annoncerede sit karrierestop på grund af en korsbåndskade.

- Jeg elsker bare at spille håndbold, så simpelt er det i virkeligheden.

- Men måden, jeg sluttede på, var også bare træls. Efter 17 år som professionel så at skulle sidde ude i en DM-finale og pludselig skulle tage stilling til, om jeg skulle stoppe karrieren? Om jeg skulle fortsætte? Om jeg orkede at kæmpe mig igennem det her lange genoptræningforløb? Der var så mange ting i spil, og på det tidspunkt kiggede jeg koldt og kynisk på fakta og tog beslutningen, og så kom følelserne egentlig først flere måneder senere.

Følelser, der brændte varmere og varmere i det håndboldhjerte, der har pumpet hårdt til 75 landskampe og 18 år i den danske liga. Til tre slutrunder. På podiet som dansk- og pokalmester. Og alt det derimellem.

- Det er bare så vildt lækkert at være tilbage i en håndboldhal. Jeg tror, jeg har været ét stort smil siden. Jeg går bare og nyder det og synes, det er skide sjovt. Jeg sætter pris på at kunne være tilbage og kunne få lidt flere af de her oplevelser.

Også selvom hun i 2017 kæmpede sig tilbage fra en alvorlig hoveskade og altså senest er blevet opereret for en korsbåndskade.

- Jeg kan ikke være bange hele tiden. Hvis jeg skulle være det for mit hoved hele tiden, skulle jeg også være det for at banke mit hoved op i en køkkenlåge, for så er det også alvorligt. Jeg gider ikke leve mit liv på den måde.

- Jeg har spillet håndbold i over 30 år. Og når jeg tænker på, hvor mange træningspas, jeg har haft i løbet af den tid, og hvor mange hjernerystelser, jeg har haft, skal jeg godt nok være uheldig, hvis det skal ske igen. Selvfølgelig er der en risiko for det, ligesom en ny knæskade. Og så er jeg bare det mest uheldige menneske i verden, men det skal jeg også nok overleve, hvis det er.

Hvor længe Svalastog fortsætter som håndboldspiller, har hun ikke besluttet. Det tager hun, som det kommer. Men jobbet som ejendomsmægler, det er afgjort fremtiden for hende. Men lige nu har hun plads i både hjerte og livet til begge dele.

Hvilket job er sjovest lige nu?

- Arrghhh! Det kan jeg slet ikke vælge mellem, leverer hun med det største grin, inden hun går på banen i den lidt mere velkendte mondering: T-shirt, shorts og høj hestehale.

- De er jo skide sjove begge. Og jeg glæder mig også vildt over, at jeg er startet som ejendomsmægler og skal i gang med det kapitel af mit liv, som forhåbentlig bliver mange flere år end håndbolden.