Håndbold

Dansk landsholdsspiller skifter til tysk topklub

Trine Østergaard skifter til tysk storklub. Ritzau Scanpix

Fløjspilleren Trine Østergaard skifter til SG BBM Bietigheim i den kommende sæson.

Trine Østergaard har fundet sin nye arbejdsgiver, og hun skal en tur til udlandet.

Den tyske klub har nu bekræftet handlen på sin hjemmeside. Et skifte, som TV 2 SPORT erfarede.

Den danske landsholdsspiller ser frem til at spille i sin nye klub, hvor hun har underskrevet en to-årig aftale.

- Jeg er meget glad og stolt over at være en del af Bietigheim-holdet fra den kommende sæson. For mig er de regerende tyske mestre en meget professionel og spændende klub med mange gode spillere, siger hun til klubbens hjemmeside.

- Jeg ser frem til at spille i den tyske liga og møde nogle nye udfordringer. Klubben vil kunne udvikle mig som spiller og forhåbentlig opnå store ting.

Verdensmester forlader klubben

Trine Østergaard er bare én af de mange profiler, der forlader Odense Håndbold efter denne sæson. Kathrine Heindahl skal til russiske CSKA Moskva, imens Stine Jørgensen også forlader Odense.

Den hollandske verdensmester Angela Malestein forlader klubben, og det er hende, som Østergaard erstatter.

SG BBM Bietigheim, der lige nu er nummer to Bundesligaen, er forsvarende tyske mestre.

28-årige Trine Østergaard kom til Odense Håndbold i sommeren 2017 fra det midtjyske, men rejser altså til sommer længere sydpå. Bietigheim har en anden tidligere FCM-fløj på holdet i denne sæson i Fie Woller.

Trine Østergaard har spillet 117 kampe for A-landsholdet, hvor hun har scoret 206 mål.