Mange vil være skeptiske over for projektets holdbarhed - ikke jeg

16x9
Jesper Jensen præsenteret som ny landstræner for kvinderne på et pressemøde i Kolding mandag den 2. marts 2020. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

KOMMENTAR: Tillykke til dansk kvindehåndbold.

Mandag, den 2. marts 2020, kan meget vel blive dagen, jeg - og en masse ligesindede håndboldtosser - vil vende tilbage til igen og igen.

Fordi det var dagen, hvor Dansk Håndbold Forbund sikrede sig den signatur, der evnede at få kvindehåndboldens interessenter samlet i ét stort arbejdsfællesskab.

Han har, så at sige, kvindehåndbolden under sin hud

Jesper Jensen har netop vist de evner i sit arbejde i Team Esbjerg, hvor den tidligere playmaker-strateg har skabt imponerende sportslig fremgang.

Endda i en sådan grad, at Polman & co. i disse uger har muligheden for at være det første hold siden FC Midtjylland i 2014, der kvalificerer sig til at være en del af EHF’s Champions League Final 4.

En landstræner, der dobbeltjobber (ovenikøbet i forbundets egen liga) - har landstrænerstillingen på deltid - får en assistent, Lars Jørgensen, på fuld tid - kunne skabe kimen til masser af rod, kollegiale uoverensstemmelser og sågar uvenskaber.

Når ideen så ovenikøbet kommer fra Jesper Jensen selv, vil rigtig mange være mere end skeptiske, når de vurderer projektets holdbarhed.

Ikke jeg.

Ros til DHF for at tro på visionen

Tværtimod synes jeg, at der er god grund til at rose Jesper Jensen for at have visionen.

Ros også til de to gange Morten - Stig Christensen og Henriksen - for deres tro på visionen og konsekvens i jagten på at få Dansk Håndbold Forbunds kandidat nummer ét og netop ikke at stå fast på, at landstrænerjobbet skulle være et fuldtidsjob.

Lidt ekstra ros til DHF-toppen for at sikre sig retten til at sige fra - allerede efter EM på hjemmebane om blot 10 måneder - hvis håndboldforbundet vurderer, at samarbejdet og dets forskellige funktioner ikke udvikler sig, som alle havde håbet.

Rettidig omhu har en meget kendt erhvervsmand kaldt det for år tilbage.

Sammenhængskraften er nøglen til succes, og nu er der skabt basis for at prioritere samarbejdet med klubberne og ikke mindst talentudviklingens røde tråd: Vejen frem.

I samme båd som Klavs Bruun Jørgensen

Klavs Bruun Jørgensens afløser står i nøjagtig samme situation som sin forgænger.

Knapt kiggede de i kalenderen før næste slutrunde stod for døren.

I 2015 stod nyudnævnte Bruun Jørgensen foran VM på hjemmebane, og i marginalernes marginal missede den debuterende landstræner semifinalen efter et vildt drama mod Rumænien, der satte 12.000 tilskuere i Jyske Bank Boxen tæt på ekstase.

Her fem år senere er situationen nøjagtig den samme for nyudnævnte Jensen.

Boxen bliver igen det danske landsholds hjemmebane.

12.000 vil igen være mere end forventningsfulde.

I skøn forening vil håndboldfolkets krav og drøm igen fokusere på en dansk plads i det forjættede land, der i håndboldtermer betyder deltagelsen i mesterskabets sidste weekend, hvor fire nationer kæmper om hæder, ære og medaljer.

Jesper Jensen kender kvindehåndbolden

Den helt store forskel - i det ellers netop totalt ens beskrevne scenarie - er, at Jesper Jensen kommer fra kvindehåndbolden i modsætning til Klavs Bruun Jørgensen, der hverken havde kendskab til Stine Jørgensen & co. eller til spillets internationale aktører, da han satte sig i landstrænerstolen.

De kompetencer besidder Jesper Jensen.

Han har, så at sige, kvindehåndbolden under sin hud, og derfor har han alle muligheder for at komme bedre i gang end sin forgænger, og sker det, kunne det betyde dansk succes i december 2020.

Derfor er der grund til at huske mandag, den 2. marts 2020.

Derfor er der grund til at sige tillykke til dansk kvindehåndbold.