Syndebukken hedder ikke kun Stine Jørgensen

16x9
Stine Jørgensen er ikke med i den kommende landsholdssamling. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

TV 2 SPORTs håndboldredaktør Dan Philipsen analyserer situationen med Stine Jørgensen, som Jesper Jensen har set bort fra til den kommende samling.

Anfører, topscorer, omdrejningspunkt og gruppens absolut øverste chef.

Stine Jørgensens fald fra håndboldlandsholdets tinde er ekstrem og uden sidestykke i dansk håndbold.

Alt tyder på, at anføreren blev for magtfuldkommen og kammeraterne for svage til at give modspil

Dan Philipsen, håndboldredaktør TV 2 SPORT

Den nye landstræner, Jesper Jensen, pillede ALT af Stine Jørgensen, da han fredag udtog sin første trup og overraskende valgte at se helt bort fra hende til den kommende samling.

Argumentet var endnu mere iøjnefaldende. Jesper Jensen sagde højt og tydeligt, at andre på landsholdet har gemt sig bag Stine Jørgensen. De har ikke taget ansvar. Endvidere har Stine Jørgensen været spillemæssigt presset af ansvaret udenfor. Derfor skulle hun ikke med. Der skulle gøres plads til andre.

Selv var den detroniserede anfører ked af beslutningen, lod hun forstå i Jyllands-Posten.

Spillere turde ikke modsige hende

Et par dage forinden fortalte Stine Jørgensens tidligere landstræner, Klavs Bruun Jørgensen, i håndboldmagasinet Kontra, at nogle spillere ikke turde sige Stine Jørgensen imod.

Med til at træffe beslutningen om at droppe Stine Jørgensen var også Lars Jørgensen. Den assisterende landstræner, der i snart tre år har set og hørt alt inde på landsholdet. Altså kommer det ikke ud af det blå.

Fravalget af Stine Jørgensen, begrundelsen og kavaleriet af afsendere på kritikken fortæller alt om de problemer, som landsholdet til sidst var sovset ind i. Tingene har internt været alt for topstyret.

Mit – ganske vist begrænsede – kendskab til hende fortæller ikke om et respektløst magtmenneske. Slet ikke

Dan Philipsen

Stine Jørgensen tog for meget magt. Hun blev den tildelt, og hverken hun eller landsholdskollegerne evnede at bruge det konstruktivt. Alt tyder på, at anføreren blev for magtfuldkommen og kammeraterne for svage til at give modspil.

Interne spøgelser på spil i Japan

Det ville være nemt her blot at skose Stine Jørgensen, give hende skylden og så bare komme videre uden hende.

Dårligdomme i større grupper har flere fædre. Også her. Selvsagt har Stine Jørgensen fejlet. Formentlig ubevidst. Mit – ganske vist begrænsede – kendskab til hende fortæller ikke om et respektløst magtmenneske. Slet ikke.

Mit bud er, at Stine Jørgensen i tæt, ubevidst parløb med sin landstræner, Klavs Bruun Jørgensen, trak tingene i en forkert retning. Over årene blev landsholdet en lukket gruppe med et hierarki, der viste sig ikke at være sundt, da modgangen ramte. Klavs Bruun Jørgensen troede, at holdets utallige dybe snakke havde skabt en intern åbenhed med plads og mod til at sige sin mening i holdets interesse.

En overgang gik det fint. Forholdet i truppen var balanceret, og spillerne var tilfredse med deres anfører. Det var dengang, da Stine Jørgensen også spillemæssigt var omdrejningspunktet.

Den position krakelerede ved VM i Japan, hvorefter de interne spøgelser kiggede frem. Ingen stod klar til at tage lederskabet på banen, og udenfor manglede modet til at sige sin mening. Det er derfor, at Jesper Jensen måtte indlede sin landstrænertid med et markant skifte.

Hvor var den spiller, der turde bryde ud og råbe op? Klavs Bruun har brugt utallige timer på mejsle ind i spillerne, at de skulle åbne munden

Dan Philipsen

Odense og Pytlick lavede samme fejl

Det skræmmende er, at stort set det samme skete sideløbende i den mest satsende håndboldklub her til lands. I Odense Håndbold, hvor tæt ved to håndfulde af landsholdsspillerne i snart tre år har haft deres daglige gang.

I mine øjne lavede Jan Pytlick i Odense præcis den samme fejl, som Klavs Bruun Jørgensen gjorde på landsholdet: Han deponerede AL magten hos Stine Jørgensen og hendes følge. Altså den top, som viste sig ikke være sund for holdene.

Status er, at både landsholdet og Odense Håndbold i tre år er gået fra den ene sportslige nedtur til den næste. Det kostede i sidste ende både Jan Pytlick og Klavs Bruun Jørgensen jobbet. Hovedpersonen er ikke gået fri. Stine Jørgensen har ikke fået forlænget sin kontrakt i Odense og har nu mistet sin plads på landsholdet.

Holdkammerater burde have råbt op

Pilen peger flere steder hen. DHF’s sportschef Morten Henriksen har i tre år gået op af spillerne til hver eneste samling. Heller ikke han fik tilsyneladende rokket ved problemet i tide.

Og hvad så med spillerne? Er de bare ofre for dårlig ledelse?

Jeg frikender ikke Klavs Bruun Jørgensen (eller Jan Pytlick), når jeg nu tildeler de øvrige spillere et omfattende medansvar. Hvor var den spiller, der turde bryde ud og råbe op? Klavs Bruun har brugt utallige timer på mejsle ind i spillerne, at de skulle åbne munden.

At ingen gjorde det, fortæller om et skævt hierarki.

Landsholdets problemer og fyringen af Stine Jørgensen bærer hendes holdkammerater således også et ansvar for. Vi har at gøre med hårdføre, topprofessionelle håndboldspillere. Flere gange om ugen udviser de stort mod i en hård sport. Det er en stor skuffelse nu at erfare, at det samme mod ikke var tilstede udenfor banen.

Det var bare trist og unødvendigt, at dansk håndbold skulle helt herud. Ikke mindst for de tre hovedpersoner

Dan Philipsen

Derfor var Jesper Jensens udtagelse og især udtalelser fredag også en stor befrielse. Det er temmelig modigt, at han to uger før sin første samling saver holdets træ over helt nede ved roden. På afstand har han set og analyseret landsholdets problemer. Og med hjælp fra Lars Jørgensens fortællinger har han handlet på det. Og lur mig, om ikke også Klavs Bruun Jørgensen har hvisket Jesper Jensen noget i øret. Deres forhold har altid været godt og respektfuldt.

Jeg påstår selvfølgelig ikke, at magtforholdet i trupperne i Odense og på landsholdet bærer hele skylden for de to udfordrede projekter. Der er flere lag i alle nedture. Men hovedårsagen blev der i sidste uge sat ord på.

Tilbage står et dansk landshold med alle verdens muligheder for en frisk start. Deres nye træner har kastet dem ud på dybt vand, hvilket måske er det, der skaber fornyelsen på det danske landshold.

Det var bare trist og unødvendigt, at dansk håndbold skulle helt herud. Ikke mindst for de tre hovedpersoner. Jan Pytlick, Klavs Bruun Jørgensen og nu også Stine Jørgensen har betalt den største pris.

Det gode ved håndbold er, at man ofte kommer tilbage fra sine nedture. Heldigvis har vi næppe set det sidste til de tre dygtige håndboldfolk.