Håndbold

Odense henter 'rutineret og dygtig' svensker hos ligarivaler

Odense Håndbold henter svenske Angelica Wallén hos Nykøbing Falster. Svenskeren tiltræder på en etårig kontrakt efter sommer.

Det vrimler med spillerhandler i Odense Håndbold.

Den nyeste offentliggørelse af Angelica Wallén fra Nykøbing betyder, at Odense denne sommer indtil videre er involveret i 16 handler.

Mens ti spillere skal ud, skal syv spillere ind. Og på Fyn er man rigtig glade for den nyeste erhvervelse hos ligarivalerne.

- Vi er meget glade for, at Angelica Wallén bliver en del af truppen i næste sæson. Angelica er en hårdtarbejdende, professionel, rutineret og dygtig spiller, som med sin store internationale erfaring og personlighed helt sikkert vil komme til at bidrage positivt til holdet både på og uden for banen, siger administrerende direktør i Odense Håndbold Lars Peter Hermansen i en pressemeddelelse.

Wallén skifter på en etårig kontrakt efter sommer. Den 33-årige svensker har 78 landskampe på CV'et og har udover Nykøbing også tidligere i karrieren repræsenteret Team Esbjerg og Randers HK i Danmark.

Matchende ambitioner

Odenses nyeste spiller er selv glad for at have styr på den nærmeste fremtid.

- Jeg ser meget frem til at skulle spille for Odense Håndbold i den kommende sæson. Jeg synes, at Odense Håndbold har gang i noget rigtig spændende. De har et godt træningsmiljø, en masse dygtige spillere, og det glæder jeg mig til at blive en del af.

- Odense Håndbolds ambitioner matcher også rigtig godt med mine egne, og så har jeg hørt meget godt om klubben og hele set-uppet i Odense, lyder det fra svenskeren.

Wallén bliver klubbens syvende signing denne sæson. Odense har også hentet verdensmesteren Lois Abbingh, Ayaka Ikehara, Rikke Iversen, Malene Aambakk, Helena Elver og Katja Johansen.

Nedenunder kan du se, hvilke ti spillere der forlader Odense til sommer:

Spillerafgange Odense Håndbold (per 17. marts)

Disse spillere forlader Odense Håndbold ved udgangen af sæsonen 2019/2020

Stine Jørgensen

Stine Jørgensen

Ny klub: SG BBM Bietigheim, Tyskland

Har været i klubben siden: 2017

Position: Venstre back

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Kathrine Heindahl

Kathrine Heindahl

Ny klub: CSKA Moskva, Rusland

Har været i klubben siden: 2017

Position: Stregspiller

Foto: Ritzau Scanpix

Trine Østergaard

Trine Østergaard

Ny klub: SG BBM Bietigheim, Tyskland

Har været i klubben siden: 2017

Position: Højre fløj

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Mette Tranborg

Mette Tranborg

Ny klub: Team Esbjerg

Har været i klubben siden: 2017

Position: Højre back

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Nadia Offendal

Nadia Offendal

Ny klub: Paris 92, Frankrig

Har været i klubben siden: 2013

Position: Playmaker

Foto: TV 2 SPORT

Ingvild Bakkerud

Ingvild Bakkerud

Ny klub: Herning-Ikast Håndbold

Har været i klubben siden: 2018

Position Venstre back

Foto: TV 2 SPORT

Anne Mette Pedersen

Anne Mette Pedersen

Ny klub: Ingen - stopper karrieren.

Har været i klubben siden: 2019

Position: Højre fløj

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Nathalie Hagman

Nathalie Hagman

Ny klub: Endnu uvist

Har været i klubben siden: 2019

Position: Højre back

Foto: Loic Venance / Ritzau Scanpix

Suzanne Bækhøj

Suzanne Bækhøj

Ny klub: Endnu uvist

Har været i klubben siden: 2015

Position: Venstre fløj

Foto: Odense Håndbold

Susanne Madsen

Susanne Madsen

Ny klub: Endnu uvist

Har været i klubben siden: 2016

Position: Venstre back

Foto: Odense Håndbold