Den brutale streg i sandet

16x9
Henrik Møllgaard er dansk mester for andet år i træk sammen med resten af Aalborg-mandskabet. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

KLUMME: TV 2 SPORTs håndboldredaktør skriver om aflysningen af den indeværende håndboldsæson.

Tænk at være beslutningstager og uden chance for at komme frem til den korrekte konklusion.

De seks personer i Udvalget for Professionel Håndbold, der tirsdag formiddag skulle afgøre sæsonen 19/20 på et videomøde, sad med klubbers liv i hænderne. Og nogle spilleres videre karriere.

De kunne have givet dansk klubhåndbold en absolut sidste livline og udsat beslutningen. Der mangler trods alt kun to runder af herreligaen og tre af kvindernes grundspil. Med lidt snilde kunne man spille grundspillet færdig på en uge og dermed få den sportsligt mest optimale afslutning på sæsonen.

Jeg har tidligere advokeret for, at man skulle gøre alt for at få det gjort. Om der så skulle spilles håndbold i den sidste uge af juni.

Men efter statsministerens nedslående meldinger mandag aften var der ingen vej tilbage. At spille de sidste kampe uden tilskuere, kunne man nok overleve. Problemet er den lange karensperiode til næste mulige åbning af samfundet. Der er lang tid til den 10. maj. Og hvor stor vil chancen være for, at unge mennesker om fire og en halv uge får lov til at mødes seks-otte gange om ugen? Tackle hinanden, svede på hinanden.

Udsigten til at håndboldspillerne indenfor en sæsonoverskuelig fremtid må mødes i en hal, blev slukket mandag aften. Og derfor måtte de ansvarlige ledere indkalde til dagens møde og trække den brutale, ubarmhjertige streg i sandet.

Nu har man med tirsdagens beslutning givet klubberne vished om fremtiden. Den er i forvejen dunkel og fyldt med risiko for konkurser. Men i det mindste har klubberne nu en chance for at begynde første fase af oprydningsarbejdet.

En ubærlig skæbne

Nu endte de med at gøre Aalborgs herrer og Esbjergs kvinder til danske mestre. Det er noget pjat, hvis klubberne eller andre negligerer titlen. Jovel, det er historiens mindste DM-guld, men i min bog må de altså gerne føle sig som de rigtige mestre og fejre det, når den tid kommer. Det var – med afstand – de to bedste hold i deres rækker. De fik spillet over 95 procent af grundspillet. Og ja, der manglede et slutspil, semifinaler og finaler. Men når det nu ikke kunne være anderledes, så fik vi de rigtige mestre.

Konsekvenserne i den anden ende af tabellen er langt, langt mere alvorlige. Fastfrysningen af tabellen sender Nordsjællands herrer og EH Aalborgs kvinder ud af ligaen. Begge havde en reel chance for på banen at klare frisag, om end Nordsjællands chance var et stykke ude i teorien.

EH Aalborg var derimod a point med Skanderborg. Nu ryger de ud, fordi de den 2. november tabte med 25-29 til Skanderborg og dermed er dårligere indbyrdes… men en af nordjydernes tre manglende kampe var mod netop Skanderborg.

En ubærlig skæbne og man må forstå, hvis der er vrede og frustration. Også ned i 1. division, hvor flere klubber tirsdag har fået kappet hovedet af.

Kampen mellem Aalborg Håndbold og Mors/Thy blev sæsonens sidste ligakamp i Danmark. Det var den 11. marts. Nu skal vi næsten et halvt år frem for igen at se 14 atleter kæmpe på 40 x 20 meter. Måske længere…

Det er bare sport, og verden skal nok fungere uden sport. Sygdom, død, isolation og ensomhed er selvsagt placeret langt over i vigtighed.

Og jeg glæder mig selvfølgelig mere til at se min datter tumle over i armene på sin farmor, end jeg længes efter at nyde et Henrik Møllgaard-indspil til Magnus Saugstrup. Men jeg tillader mig alligevel at være præget af tristesse. Topsport, ikke mindst håndbold, er for mange en vital ingrediens i livskvaliteten. Og svækket livskvalitet uden tidshorisont er en krævende størrelse at kapere. Også selv om vi bare taler om sport.