Dansker er blandt verdens ti største talenter

KLUMME: Trine Nielsen har udpeget klodens 10 største kvindelige håndboldtalenter.

Hvem er de næste stjerner på vores håndboldkort? Hvem skal du holde ekstra øje med? Og hvem er det lige nu, der sætter scenen for unge spillere, som er født i 1999 eller derefter.

Jeg har taget et ekstra kig på ungdommen. Nogle er allerede brudt igennem, andre er på vej og et par stykker er helt nye navne – selv for mig.

Jeg har derfor allieret mig med ungdomslandstræner og talentansvarlig på kvindesiden, Flemming ”Tuborg” Larsen, for at finde frem til de 10 mest spændende navne på den internationale scene. Derudover har vi krydret de 10 spillere med en række talenter, som ikke nåede med på top 10-listen for de største talenter, men som bestemt er værd at holde øje med.

For der er nok af spændende talenter – både danske og udenlandske - i kvindehåndbolden.

Spændende håndboldspillere fra årgang 2001

  • Anna Albek, højreback – Ungarn
  • Suzanne Majoka, venstrefløj - Frankrig
  • Emilie Steffensen venstreback - Danmark
  • Joana Resende - venstreback - Portugal
  • Isabelle Andersson, playmaker – Sverige
  • Paulete Foppa, stregspiller – Frankrig
  • Isenge Kucora, playmaker – Ungarn
  • Andreea Popa, playmaker – Rumænien
  • Emma Friis, venstrefløj – Danmark
  • Elma Halilcevic, venstrefløj – Danmark
  • Andrea Hansen, højrefløj - Danmark

Herunder er de 10 spillere, som vi fandt mest talentfulde fra ĂĄrgang 1999 eller yngre:

Trine Nielsens bud på de største talenter i kvindehåndbold

  1. Elena Mikhaylichenko

    Venstre back - Rusland - HC Lada - Ă…rgang 2001

    - Den unge russiske komet er blevet kĂĄret til den mest værdifulde spiller (MVP) ved de seneste to ungdomsmesterskaber, hun har deltaget i. Ligeledes var hun en del af det russiske A-landshold ,der vandt bronze til VM i Japan i december.

    - Den hårdskydende venstreback har alle forudsætninger for at blive en sand verdensstjerne. På trods af sine kun 18 år topper hun min liste over de største talenter i verden.

  2. Henny Reistad

    Playmaker - Norge - Vipers Kristiansand - Ă…rgang 1999

    - En rygskade holdt hende ude af VM i Japan, men den stærke bagspiller er tilbage for sin norske klub og talentet fornægter sig ikke.

    - Stor fysik og hurtighed sammensat med giftige skud fra distancen og et godt blik for spillet gør hende til en af de mest spændende spillere på den internationale scene lige pt.

  3. Valeriia Maslova

    Højre back - Rusland - Rostov-Don​ - Ă…rgang 2001

    - En klassisk skytte. Hun er høj, godt skydende og samtidig har hun den der klassiske russiske bevægelighed, som gør, at hun evner at glide af pĂĄ de fleste forsvarsspillere i den direkte duel.

    - Det bliver spændende at følge supertalentet de næste mange ĂĄr, for hun kommer unægtelig til at slide for hvert eneste spilleminut, sĂĄ længe hun deler positionen med megastjernen Anna Vyakhireva, som stadig blot er 25 ĂĄr. 

  4. Larissa Nusser

    Playmaker - Holland - København Håndbold - Årgang 2000

    - Den fodrappe 20-ĂĄrige er næste skud pĂĄ stammen af virkelig dygtige playmakere fra Holland. Med et virkelig godt blik for holdkammeraterne, næse for gennembrud og de rigtige løsninger har hun blandt andet spillet stort for København HĂĄndbold i denne sæson.

    - Jeg er vild med hendes indgang til spillet, hvor hun trods sin unge alder spiller med stor overbevisning og mod.

  5. Anna Kristensen

    MĂĄlvogter - Danmark - Viborg HK - Ă…rgang 2000

    - Hun har taget alle med storm i denne sæson for Viborg – ja faktisk gjorde hun det allerede i sidste sæson, hvor hun vogtede mĂĄlet for Skanderborg. Men hun har formĂĄet at lægge yderligere lag pĂĄ sit spil, efter hun er kommet til domkirkebyen.

    - Den høje, rolige målvogter står med så stor autoritet, at det lover rigtig godt for dansk damehåndbold fremover.

  6. Nikita van der Vliet

    Stregspiller - Holland - VOC Amsterdam - Ă…rgang 2000

    - Endnu en hollænder pĂĄ listen - denne gang er der tale om en yderst bevægelig stregspiller. Hun er skarp i mand-mand-duellerne, hurtig i kontraen og dygtig i bĂĄde offensivt og defensivt forsvarsspil. Læg dertil, at Van der Vliet ikke sĂĄ sjældent er set trække ud i bagkæden og sende et yderst kompetent skud af sted fra større afstand.

    - Det er netop offentliggjort, at vi i den kommende sæson fĂĄr glæde af hende i den danske liga, hvor hun skal spille for NFH.

  7. Anna Vereshchak

    MĂĄlvogter - Rusland - Dinamo-Sinara Volgograd - Ă…rgang 2001

    - PĂĄ samme russiske ungdomslandshold som Mikhaylichenko og Maslova finder man ogsĂĄ et mĂĄlmandstalent. Vereshchak bliver af ungdomslandstræner Flemming ”Tuborg” Larsen sammenlignet med den tidligere russiske topmĂĄlvogter Inna Suslina – det borger for kvalitet.

    - Den høje målvogter står med stor ro og er ekstremt god på nærskud, hvad enten de falder efter gennembrud eller fra fløjene.

  8. Katrin Klujber

    Højre back - Ungarn - Ferencvárosi TC - Ă…rgang 1999

    - Den unge højreback ligger pt nummer to pĂĄ topscorerlisten i Champions League, hvilket i sig selv er ganske imponerende.

    - Hun spiller med stort mod og er konstant en trussel mod forsvaret. Hun er skarp pĂĄ gennembruddene, hvor hun bruger stor fysik til at glide gennem forsvaret, og sĂĄ er hun udstyret med lidt af et slangehug pĂĄ skuddene fra distancen.

  9. Mia Svele

    Playmaker - Norge - Storhamar HE - Ă…rgang 2001

    - Den unge playmaker med det berømte hĂĄndboldefternavn kommer til Danmark efter denne sæson, hvor hun ligesom Van der Vliet skal trække i den gule NFH-trøje.

    - Den gennembrudsstærke nordmand er allerede udråbt til et af de største talenter i Norge, og hun fik da også debut i Eliteserien allerede som 16-årig. Det bliver spændende at følge hendes videre udvikling i NFH og den danske liga.

  10. Gréta Kácsor

    Venstre back - Ungarn - Váci NKSE - Ă…rgang 2000

    - Kácsor er en af grundene til, at der bliver snakket sĂĄ meget om de ungarske talenter, som kommer blæsende. For der er virkelig noget spændende pĂĄ vej fra den side – og venstrebacken fra Váci er bestemt en af dem.

    - Hun snupper den sidste plads på listen. En klassisk venstreback med masser af power, gode finter, skudstyrke både på hopskud og stående skud og en ganske imponerende spændstighed.