Håndbold

Sander Sagosen kalder næste sæson for et helvede

Den norske stjerne kan ende med at spille svimlende 102 kampe på en sæson, viser en optælling.

Det er ikke uden problemer, at sportsbegivenheder udskydes. Det er nemlig atleterne, der kommer til at betale prisen.

Det afsluttende Final 4-stævne i håndboldens Champions League er blandt andet blev udskudt helt til slutningen af december.

Sporten mister værdi. Det er vigtigt at værne om produktet

Sander Sagosen, håndboldspiller

Og nu er bægeret flydt over for Sander Sagosen, der mildest talt ikke er optimistisk før næste sæson.

- Det bliver specielt, og jeg må bare sige, at det bliver en helvedes sæson, siger han til norske VG og fortsætter:

- Der kommer til at være ekstremt mange kampe og meget rejsetid.

Må vælge ud i kampene

Han mener derfor, at der er nødt til at bliver skåret i antallet af kampe. Der skal ganske enkelt stryges nogle fra den tætpakkede kalender.

Og her kigger han særligt mod kvalifikationskampene for landshold.

- Det er let at sige, når Norge er godt rangeret, men vi er nødt til at droppe kvalifikationen til OL, EM og VM, så vi kan bruge ugerne til noget andet. Undskyld til de nationer, som dermed vil miste muligheden for at kvalificere sig, men sådan må det blive, siger han.

En optælling fra Elverum-spilleren og håndbold-aficionado Rasmus Boysen på Twitter viser, at en tysk håndboldspiller, der spiller for THW Kiel, potentielt kan komme til at spille 102 kampe i næste sæson.

Skidt for sporten

Sander Sagosen får opbakning fra det norske læge for landsholdet Thomas Torgalsen, der ikke anbefaler, at spillerne spiller mere end 70 kampe på en sæson, som han udtrykker det.

Ikke nok med skadesrisikoen, som øges i takt med kampene, gør den store mængde af tid på de 20 gange 40 meter ikke noget godt for håndbolden. Tværtimod, mener Sagosen.

- Det er grunden til, at jeg har været så kritisk tidligere. Sporten mister værdi. Det er vigtigt at værne om produktet, slutter han.

Sander Sagosen kan i øvrigt ende med at komme til at spille mod sin nuværende klub, PSG, i Champions Leagues Final 4, efter det blev udskudt, da han skifter til Kiel 1. juli. Altså i én og samme sæson. Begge klubber har nemlig muligheden for at spille sig blandt de sidste fire.