Mail giver grimme flashback - en historisk kastration af udvalg

16x9
Aalborg blev kÄret som dansk mester pÄ skrivebordet i denne sÊson. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

KLUMME: TV 2 SPORTs hÄndboldredaktÞr Dan Philipsen undrer sig over en mail fra HÄndboldens Appelinstans sendt ud til danske klubber.

”Kére borgmestre i Danmark. Jeg har jo lukket store dele af landet ned pga. coronavirus. Hvad synes I egentlig om det? Skal jeg lave det om? Kh Mette Frederiksen”.

Kunne man forestille sig en sÄdan mail afsendt fra statsministeren? Nej, vel?

Noget tilsvarende sker rent faktisk netop i disse dage i dansk hÄndbold.

Lad os rulle lidt tilbage: Den 7. april valgte udvalget for Professionel HÄndbold at afslutte hÄndboldsÊsonen pga. coronakrisen. Udvalget kÄrede mestre og nedrykkere fra ligaen og 1. division pÄ baggrund af de aktuelle stillinger.

Det var en ubarmhjertig sĂŠsonudgang for de hold, der blev rykket ud.

Siden har tre af dem, EH Aalborg fra kvindernes liga, NordsjĂŠlland HĂ„ndbold fra herrernes liga og Odder fra herrernes 1. division, protesteret til HĂ„ndboldens Appelinstans under Dansk HĂ„ndbold Forbund.

Samtidig kan det ikke tolkes som andet end en historisk kastration af Prof-udvalget

Dan Philipsen

Mandag valgte instansens jurister at sende de tre klubbers ankeskrifter til samtlige liga- og 1. divisionsklubber. I alt ti bilag. I mailen giver man klubberne mulighed for at komme med deres holdning. Var det i orden, da Prof-udvalget dikterede nedrykningerne?

Dansk hÄndbold var en juridisk bananstat

Der var engang, da dansk hĂ„ndbold juridisk blev drevet som en bananstat. Det er heldigvis mange Ă„r siden. Mandagens mail giver grimme flashback til dengang, da man i juridiske afgĂžrelser i DHF stak en finger op i luften og lod hĂ„ndboldpolitikeres sympatier, interesser og humĂžr vĂŠre afgĂžrende for straffenes lĂŠngde – med dommen for Anja Andersens Slagelse-udvandring i 2006 som det mest groteske eksempel.

Det er meget bedre i dag, men hvorfor i alverden skal klubberne forholde sig til, om det var i orden med tvangsnedrykningerne? Dels er klubberne blevet spurgt pÄ et mÞde forud for beslutningen. Dels kan man vel ikke objektivt forholde sig til en konkurrents skÊbne. Og hvad skal et juridisk organ som appelinstansen bruge klubbernes subjektive holdning til i deres forestÄende juraarbejde?

Samtidig kan det ikke tolkes som andet end en historisk kastration af Prof-udvalget. Vi snakker om en forsamling pĂ„ seks personer – nĂžje udvalgt fra DHF-toppen og fra Divisionsforeningen. Det er det hĂžjeste, samlede organ mellem forbund og klub. Udvalgsformanden er sĂ„mĂŠnd ogsĂ„ DHF’s formand – Per Bertelsen. Nu kan udvalget sĂ„ se, at deres beslutning er sendt til fĂžle-hĂžring hos over 50 klubber.

Har ikke kompetencen til at svare

Appelinstansen understreger, at klubberne ikke kommer til at bestemme noget. Tak for det. Men hvorfor i alverden skal de sÄ overhovedet hÞres?

Udover at klubberne er blevet spurgt én gang, sÄ har de overhovedet ikke kompetencen til at svare. Dette er jura fra nu af.

Man stiller desuden klubberne i en urimelig situation. Man kan som modtager af brevet nĂŠrmest kun optrĂŠde illoyalt. Hvis man undlader at svare, bakker man jo indirekte op om nedrykningerne. Svarer man, kan alle se, om en klub er for eller imod. Det er slet ikke klubbernes opgave at have en holdning til. Der er valgte politikere til at tage den slags beslutninger. Hvilket de allerede har gjort.

Jeg er med pÄ, at Appelinstansen sidder med en svÊr opgave. Der er ingen prÊcedens for denne groteske situation.

Udvidelse af danske ligaer?

Jeg har tidligere bakket op om Prof-udvalgets beslutning, om end den var barsk. Efter nogle urolige nÊtter er jeg kommet i tvivl. BÞr det ikke vÊre hjertet, der bestemmer, at NordsjÊlland, EH Aalborg, Odder osv. fÄr lov at spille med i deres respektive ligaer? De fik jo ikke chancen for at spille sig til overlevelse.

Ja, det virker voldsomt med et ekstra hold i ligaerne efter coronakrisen. SkÊve turneringer og flere kampe i en ekstremt presset kalender. Det er langt fra optimalt, men nÄr man eksempelvis kan i Frankrig, sÄ kan vi vel ogsÄ finde plads i Danmark. Vores ligaer er mindre og geografisk er det tidsmÊssigt overskueligt med en ekstra udekamp pr. hold.

Dansk hĂ„ndbold bĂžr tage en skĂŠv sĂŠson – i det mindste bliver det med en god fornemmelse i maven.