Håndbold

TV 2 SPORTs brugere har kåret sæsonens bedste spiller i kvindeligaen

Estavana Polman var Team Esbjergs farligste målskytte i sidste sæson.

Der var ingen tvivl.

Estavana Polman var den bedste spiller i kvindeligaen i sæsonen 2019/2020.

Det vurderede TV 2 SPORTs brugere i en afstemning mellem fem kandidater, som er blevet udvalgt af TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard.

Den hollandske bagspiller fik 64 procent af de knap 5000 stemmer. Tættest på var sæsonens topscorer, Mia Rej, og Viborgs 19-årige målmandstalent, Anna Kristensen. Begge spillere fik 13 procent af stemmerne.

Fjerdepladsen tilfaldt Helene Kindberg fra Silkeborg-Voel med syv procent, mens Københavns Linn Blohm fik tre procent af stemmerne.

Polman var nok engang en vigtig brik for topholdet Team Esbjerg.

Hun blev holdets topscorer med 96 mål og krydrede det med 66 assist.

Desuden er verdensmesteren en leder på Jesper Jensens mandskab, som førte ligaen, da sæsonen blev lukket ned.

Afstemning

Hvem er sæsonens bedste kvindeligaspiller?