Sæsonoptakt: Forvandlet bundhold kommer i slutspillet

16x9
Mia Rej, Melissa Petrén og Kristina "Mulle" Kristiansen bliver igen afgørende for, at deres hold kommer i slutspillet ifølge Bent Nyegaard. Foto: Ritzau Scanpix

Inden den kommende sæson i kvindernes håndboldliga ser Bent Nyegaard nærmere på samtlige hold. Denne gang vurderer eksperten fire af slutspilsholdene.

Kommentar:

5 - Københavnsk jagt på en semifinale

Cheftræner Mogensen jagter, som han har gjort for det meste, en semifinale. Kampene, hvor det meste kan ske, og hvor favoritter – det har københavnerne ikke været – kan have svært ved at bestå den særlige favoritprøve.

København Håndbold

- Odds som guldvinder: 14
- Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Mia Rej
- Topscorer i sidste sæson: Mia Rej (170)
- Flest assist i sidste sæson: Larissa Nusser (84)
- Ligastatistik i sidste sæson: 17 (V) – 1 (U) – 6 (T). Målscore: 695-627.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk

Få – hvis ingen – har lyst til at blive testet mod Mia Rej og hendes veninder, når der er finalekampe på spil.

Et kompetent målmandspar – Bundsen er tilbage i tæt samarbejde med Milling - en styrkvinde Rej, hvis lige du skal lede længe efter, kontinuitet som bare pokker, og et spilkoncept tænkt ned i allermindste detalje, fordi sådan arbejder Claus Mogensen.

Linn Blohms enorme professionalisme bliver svær at være foruden. Især fordi Maria Lykkegaard stadig skal passe på sin skulder.

To korsbåndsskader – Mellegård og Krullars – i sæsonoptakten har lige taget toppen af humøret, men der er gode erstatninger i den københavnske trup.

Tilbage til kontinuiteten. Unge spillere som Larissa Nusser, Maria Hjertner og Andrea Hansen og har fået yderligere 50 kampe på bagen, og fortsætter de deres flotte udvikling er det med at være årvågen, for det kommer til at gå stærkt.

Både i det stationære angrebsspil og ikke mindst, når kontraspillet sættes i scene.

Hold også øje med både overtalsspil såvel som spillet 7 mod 6, hvor jeg synes, Mogensen har ekstraordinære kompetencer med både Mia Rej og Larissa Nusser til at træffe de rigtige beslutninger.

Det vil kræve en helt frisk Maria Lykkegaard, og det bliver hun, om ikke fra start, så senere i sæsonen.

5. pladsen reserverer jeg til København Håndbold, og nu har jeg advaret: Mød ikke Mogensens udvalgte i en semifinale.

6 - Skuffelse skal revancheres

Nykøbing Falster Håndbold

- Odds som guldvinder: 30
- Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Dione Housheer
- Topscorer i sidste sæson: Dione Housheer (122)
- Flest assist i sidste sæson: Kristina Kristiansen (94)
- Ligastatistik i sidste sæson: 10 (V) – 2 (U) – 11 (T). Målscore: 581-585.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk
 

En sølle sæson med blot 22 point, der rakte til en 9. plads og så oveni hatten en negativ målscore tilfredsstiller ikke ambitiøse Nykøbing Håndbold.

Derfor er det tid for revanche, og selv om Jakob Larsen – som så mange andre – har måttet blande mange knapt så brugte kort, aner jeg en mulighed for, at det vil lykkes for Kristina Kristiansen & Co. at finde tilbage på/til slutspilsporet.

Hvor smerteligt det end må være at sige farvel til Anna Lagerquist og Angelica Wallén, så kan det vise sig at være smerteligst, at Cecilie Greve er gravid.

Louise Egestorp er kommet til falstringerne til undsætning, men Greves erfaring og kapacitet vil blive savnet.

Cecilie Greve er ude af den kommende sæson på grund af lykkelige omstændigheder.
Cecilie Greve er ude af den kommende sæson på grund af lykkelige omstændigheder. Foto: TV 2 SPORT

Apropos erfaring, så er det måske modsætningen – ingen erfaring - der skal være med til at drive NFH tilbage blandt de bedste.

Fakta er, at det er nogle ualmindeligt spændende unge spillere cheftræneren har fundet.

Norske Mia Svele – blot 19 somre – har både mod, stående afviklinger og er enormt dygtig med bolden. Emilie Steffensen – på alderslinje med Svele - med instinkt og næse for de fleste af spillets facetter.

Johanna Forsberg – 5 år ældre – skal husere på stregen. Hun var tredjevalg på det svenske landshold ved VM i Japan. I Nykøbing skal hun dele tid med det hollandske stortalent Nikita van der Vliet.

Skal der være deletid på stregpositionen, findes denne mulighed også blandt venstrehænderne, hvor Dione Housheer har fået assistance fra nyindkøbte Celine Lundbye Kristiansen.

Bredde er noget de fleste trænere ønsker sig. Hvis Jakob Larsen også evner at administrere den, kan det blive en ganske flot sæson for sidste års skuffelse.

6. pladsen er hermed reserveret til ”Mulle” & Co.

Placeringerne de seneste fem sæsoner for København, NFH, Silkeborg-Voel og Horsens.
Placeringerne de seneste fem sæsoner for København, NFH, Silkeborg-Voel og Horsens. Foto: TV 2 SPORT

7 - Andreasen piver ikke

Han har været i spidsen for klubben siden 2004. Undervejs har han udrettet adskillige mirakler, og den evne får Jakob Andreasen - for det er ham, jeg skriver om – brug for i den kommende sæson.

Silkeborg-Voel KFUM

- Odds som guldvinder: 75
- Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Eira Aune
- Topscorer i sidste sæson: Jane Schumacher (108)
- Flest assist i sidste sæson: Helene Kindberg (66)
- Ligastatistik i sidste sæson: 14 (V) – 2 (U) – 8 (T). Målscore: 652-619

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk

Sidste sæsons 5. plads skulle nu være både indledning og anledning til for alvor at bide ’Toppen af Poppen’ i den berømte hale.

Sådan skulle det ikke gå. Filippa Idéhn sagde farvel. Rikke Iversen ligeså. Sofie Bæk kom i lykkelige omstændigheder, og da landsholdsaktuelle Helene Kindberg – én af sidste sæsons helt store profiler – skulle overbevise Danmarks nye landstræner, Jesper Jensen, om sine mange kvaliteter, rev hun korsbåndet over i en træningskamp.

Andreasen har ikke ligget på den lade side. I norske Oppsal har han fundet Eira Aune, der huserer på venstreback med både fart, tempo og kløgt. Veninden Eli Marie Raasok skal – sammen med Stine Bonde - finde figurer, der hindrer alt for mange modstanderscoringer.

Midt i al tristessen er der også lyspunkter. Jane Schumacher har både erfaring og kunnen. Sammen med U19-landsholdspilleren Natasja Andreasen er hun ved at forme angrebsspillet. Selvfølgelig sammen med Aune, der har fået en fornem start.

På pluskontoen naturligvis også, at Sofie Bæk ventes tilbage omkring juletid, og så holdes der skarpt øje med alle bevægelser, der kunne ende med endnu et køb til den betrængte bagkæde.

Slutspillet bliver ikke et problem - selv Horsens HĂĄndbold Elite mĂĄ se sig passeret.

Andreasen & Co. lander på en syvendeplads uden at være i nærheden af de seks øverste.

8 - Bedst blandt de nederste

Horsens HĂĄndbold Elite

- Odds som guldvinder: 2000
- Nøglespilleren ifølge Nyegaard: Melissa Petrén
- Topscorer i sidste sæson: Melissa Petrén (140)
- Flest assist i sidste sæson: Melissa Petrén (39)
- Ligastatistik i sidste sæson: 4 (V) – 0 (U) – 19 (T). Målscore: 521-647.

Kilde: Danske Spil og tophaandbold.dk

En snu fætter har jeg hørt flere kolleger sige, når talen falder på Lars Frederiksen. De har sikkert ret, for hvem kunne ellers finde på en målsætning som ovenfor beskrevet.

Drømmen er der heller ikke tvivl om. Den hedder slutspil.

Frederiksen blev chef i HH Elite, da alt gik ganske galt for forgængeren Henrik Okkerstrøm kort inde i sidste sæson.

2½ år lød kontrakten på, men snu eller ej. Lars Frederiksen havde sikret sig en exitmulighed efter sæsonen, hvis han ikke følte, at det var helt, hvad han havde forventet.

De spekulationer er fortid nu, og bortset fra målsætningen lyder der positive toner fra Kolding IF-ikonet. På sigt skal der være tophåndbold i Horsens, hvor faciliteterne er til det.

Cheftræneren overtog en voldsomt stor trup. 21 spillere var alt for mange og netop den store trup blev nok Okkerstrøms skæbne.

Nu er den rettet til og består netop nu af 16 spillere, hvoraf Frederiksen har fået sat sit helt eget præg på, hvilke mennesker, der var brug for at sætte fart på den spillemæssige udvikling.

Se ind- og udskiftninger for de fire hold nederst i artiklen.

To erfarne Holstebrospillere – Trine Knudsen og Marie Mose Vestergaard – er der blevet plads til. Erfarne Susanne Madsen har sagt adjø i Odense og bliver spilleren hvorom forsvaret skal rettes ind.

Celine Holst har dyderne – går ikke af vejen for et godt slagsmål – og hun har tillige spillet sammen med Trine Knudsen i Skanderborg.

Melissa Petrén imponerede stort i sin først sæson i HTH-Ligaen og med Trine Knudsen ved sin side, der det ganske lovende ud.

Frederiksen er garant for mange minutter 7 mod 6, og det kunne meget vel blive lige nøjagtig den faktor, der sender HH Elite i slutspillet.

Kvindeligaen: Tilgange og afgange